Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.
Tirsdag den 16. januar 1877, kort efter midnat, blev der opdaget brand hos enkekonen Karen Nielsen i Jørsby.
Det viste sig hurtigt, at det er mere end bare end brand; det drejer sig også om indbrud og mord.
Den første version af historien fortælles gennem dommeren ved Morsø Herredsrets afhøring af vidner på gerningsstedet.
Afhøringerne foregik hos en af de nærmeste naboer til brandstedet, Kristen Jensen, og efterhånden som de mange vidner bliver afhørt, begynder der at danne sig et billede af en kriminel handling og hvem, der evt. står bag.
Da de første vidner ankommer til brandstedet kl. ca. 1, er der kraftig brand i den østre del af ejendommen, hvor der er lade og stald; desuden var der en mindre brand i sengen, som stod i stuen.
De første personer på stedet forsøgte at komme ind via den låste indgangsdør. Det lykkedes ikke, men sammen med nye personer, der kommer til stedet, får de adgang gennem stalddøren. Den første handling er redning af en ko og et par får. Da de kommer ind i stuen, finder de Karen Nielsen liggende bevidstløs og med blodigt hoved på en dyne på stuegulvet. De går ud fra, at hun, halvt bedøvet af røgen, er stået op, men faldet omkuld og ved faldet har slået hovedet på et møbel. Til trods for det, så har hun formået at slæbe sig hen til sengen, hvor hun til sidst bliver kvalt af røgen.
De får straks bragt Karen Nielsen udenfor, og bruger derefter tiden på at redde sengetøjet og andet indbo. De bemærkede ikke, at sengetøjet var blodigt, men så til gengæld, at der var ild i sengehalmen under hovedpuden.
Karen Nielsen blev derefter bragt hen til gårdmand Kristen Jensen, hvor hun lægges i en seng lagt i en seng i stuen.
Øjensynlig er hun død, men kort efter opdager Kristen Nielsen at hun ånder, og han henvender sig med sin iagttagelse til sognefoged Ole Larsen Søndergaard, som netop har send bud efter dommeren. Da det drejede sig om et dødsfald, ville han medtage distriktslægen, så derfor var der ikke grund til at hidkalde yderligere lægehjælp. Lige efter beskeden var afsendt, konstaterede sognefogeden, at Karen Nielsen var død.
Kl. 7 om morgenen vaskede et par af de lokale kvinder liget af Karen Nielsen, og her opdagede de, at blødningerne i ansigtet stammede fra knivstik, men da dommeren var på vej, foretog de sig ikke yderligere i forbindelse med deres opdagelse.
Brandfogeden blev afhørt om brandstedet og det sidst foretagne brandsyn i november 1876. Ejendomme, der var stråtækt nedbrændte fuldstændigt.
Under dommerens forhør på stedet opstår der mistanke til Cort Pedersen fra Ejerslev, som var kendt for indbrudstyveri; han var nemlig set i Jørsby aftenen før branden.
En af de indkaldte til forhøret var husmand Jens Peder Pedersens hustru Maren Kristensdatter fra Jørsby.
Hun kunne fortælle, at Cort Pedersen var kommet til deres hus om aftenen kl. 8.30 i beruset tilstand. Hun havde tidligere solgt æg til ham men den aften havde han intet ærinde; han satte sig bare ned og talte om ligegyldige ting, herunder hvor han havde været i julen og hvor mange penge han havde vundet. Han havde nævnt at han ville besøge Kristen Klausen senere på aftenen.
Inden forhøret bliver afsluttet, er Karen Nielsens søn Ib Larsen fra Sdr. Dråby mødt, da der er sendt bud efter ham. Han mener ikke, at indboet er forsikret; om bygningerne er det, ved han ikke og han har ikke yderligere at tilføje.
Den anden version er den, der kommer frem ved afhøringen af Cort Pedersen og som det ofte forekommer under afhøringer af de skyldige, prøver han også på at fedte andre ind i sagen, for at redde sit eget skind.
Den 15. september 1877 bliver der ved Morsø Herredskontor afsagt dom i sagen mod Cort Pedersen.
Cort Pedersen forklarer, at han den 15. januar besluttede sig for at begå indbrud hos husfæster Lars Ibsensens enke Karen Nielsen i Jørsby. Han kendte enken og vidste, at hun boede alene. Han forlod sine forældres hjem i Ejerslev for at drage mod Jørsby, men forinden havde han drukket nogle snapse, for at få mod til sin ugerning. Han kommer til Jørsby omkring kl. 17; herefter besøger han flere personer rundt omkring i byen, hvor han bliver beværtet med spiritus; sidst er han ved aftægtsmanden Thomas Nielsen, som bød på flere glas snaps og rom. Han gik fra Thomas Nielsen og direkte til Karen Nielsens hus ca. kl. 23.
Han vidste, at indgangsdøren var aflåst med en skod (dørbom) på den indvendige side, så derfor kravlede han ind ad en luge der sad tæt ved jorden på nordsiden af laden. Fra laden var der nu fri adgang gennem stalden, bryggerset og køkkenet ind til stuen, hvor Karen Nielsen lå og sov i sengen. Undervejs fra Thomas Nielsen besluttede Cort Pedersen at dræbe Karen Nielsen, da hun sikkert ville vågne og gøre anskrig, for hvis han dræbte hende, kunne hun ikke angive ham for forbrydelsen. Han havde ikke medbragt nogen form for våben, men ville bruge det forhåndenværende.
Under sin tur gennem huset undgik Cort Pedersen helt at gøre sin ankomst lydløs, men trampede afsted i sine træsko og som forventet, vågnede Karen Nielsen og skreg op. Han tog sin højre sømbeslåede træsko af og slog hende flere gange kraftig i hovedet med den. Karen Nielsen faldt jamrende tilbage i sengen; herefter slæbte han dynen, hovedpuden sammen med Karen Nielsen ud på gulvet. Pludselig fortryder Cort Pedersen sit forehavende og forsøger at sætte hende op på en bænk, men hun er meget svag og måske døende, men under strabadserne får hun kradset ham i ansigtet. Det afgør sagen! Han beslutter endeligt at dræbe hende. Under loftet finder han en skarp kniv, som han mange gange stikker hende i hovedet og en enkelt gang i brystet med.
Herefter undersøger han dragkisten i stuen, om den indeholder penge, men han finder ingen.
For at få det til at se ud som et selvforskyldt ulykkestilfælde tager han nogle tændstikker, der lå på bordet og tænder ild til sengehalmen. Undervejs eller på vej væk fra stedet tænder han ild i noget foder, der ligger i laden. Han vil på denne måde skjule sine handlinger.
Efter handlingen går Cort Nielsen direkte til forældrenes hjem i Ejerslev. Han når hjemmet mellem kl. 24 og 1 natten til den 16. januar. Inden han går i seng taler han med sine forældre.
I det første forhør af Cort Pedersen d. 17. januar nægter han ethvert kendskab til forbrydelsen, men efter han er blevet konfronteret med liget af Karen Nielsen, kommer han på andre tanker og indrømmer, at han har dræbt hende.
Selve tyveriets udførelse, forklarede han under sin tilståelse, var sammen med den jordløse husmand og fattiglem Mads Knakkergaard. Det var Knakkegaard som stod bag og udførte selve indbruddet, overfaldet og ildspåsættelsen. Cort Pedersen havde kun sparket Karen Nielsen i siden, da hun lå på gulvet.
Mads Knakkergaard blev anholdt og afhørt, men det stod hurtigt klart at sigtelsen for medvirken til ugerningen var ubegrundet, og Cort Pedersen indrømmer, at han troede, at ansvar og straf ville blive mindre, hvis han havde en medskyldig.
Straffen bliver udmålt til, at Cort Pedersen bør straffes på livet. Herudover skal han betale 294 kr. til Brandforsikringen, betale for ophold på sindssygeanstalten (Link til Mentalundersøgelse) og sagens øvrige omkostninger.
Den tredje version af sagen er gengivet i dommen fra Landsoverretten i Viborg.
Behandlingen af sagen er en gentagelse af den fra Mors, men i denne version skal det især fremhæves, at forvareren påpeger, at Cort Pedersen måske ikke har været tilregnelig i gerningsøjeblikket. Der er derfor indhentet udtalelse fra fængslet i Vridsløselille, hvor han havde været indsat i 8 mdr. i 1876. Her havde han lidt af hallucinationer, som måske kunne være forårsaget af hans overforbrug af spiritus. Inden dommen ved retten på Mors har han været indlagt på sindssygehospitalet i Risskov til mentalundersøgelse. Der findes en meget beskrivende udtalelse fra overlægen, som får indflydelse på hans egnethed til almindelig straf.
Landsoverretten stadfæster dommen fra Mors, og sagen går videre til Højesteret, der også stadfæster dommen og Cort Pedersen bliver efter Kgl. Reskript d. 16. februar 1878, sendt til livsvarig afsoning i Horsens Tugthus og med oversendelsen følger sagens akter.