I sagen mod Cort Pedersen arbejdede forsvareren på at få nedsat hans straf på baggrund af, at han under sin afsoning i Vridsløselille Straffeanstalt i 1876, havde været en del syg på grund af Sindsforvirring og Hallucinationer.

Som udgangspunkt var der dødsstraf for mord, men efter staffeloven fra 1866 er der mulighed for straffefrihed, hvis gerningsmanden kan henføres under ”Handlinger, som foretages af Personer, der ere afsindige, eller hvis Forstandsevner ere enten saa mangel fuldt udviklede eller saa svækkede og forstyrrede, at de ikke kunne antages at være sig Handlings Strafbarhed bevidst, eller som i Gjerningens Øjeblik manglede deres Bevidsthed”, jf. strfl. § 38, stk. 1. Suppleret af strfl. § 39, der lød ”En ringere Straf end den lovbestemte bliver at anvende på Taaber eller andre Personer, der, om de end ikke mangle al Bevidsthed, dog paa Grund af særegne Tilstande, som have Indflydelse paa Villiens Frihed, ikke ... have været i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos voxne og sjælssunde Personer”.  (Se note 1)

Straffeloven foreskrev altså straffrihed for alle de sindssyges handlinger. 

”Ifølge juristen Carl Torp omfattede strfl. § 38 fire persongrupper, der kunne anses for straffri. Det drejede sig om afsindige, der led af tvangstanker eller vrangforestillinger; sindssyge, der manglende bevidsthed om handlingens strafbarhed; personer, der manglede bevidsthed samt de i højere grad åndssvage. Der blev formentlig stillet krav om en vis varighed i tilstanden. Kortere varende/forbigående sindssygdom ville dog eventuelt kunne rubriceres under manglende bevidsthed.” (Se note 1)

I forbindelse med retssagen og dommen, der                                                            blev afsagt ved Extraretten i Nykøbing Mors                                                                som blev afsagt 15. september 1877, blev

der indhentet en erklæring fra Vridsløselille                                                      Straffeanstalts læge. Der blev desuden                                                                      medsendt en redegørelse omkring kost og                                                      sygdomsperioder i anstalten.

Retten forelagde Sundhedscollegiet den                                                                          tilsendte erklæring fra Vridsløse Straffeanstalt,                                                                men de kunne ikke tage stilling ud fra                                                                    erklæringen, men henvise til observation på                                                                    en Sindssygeanstalt.

Retten forsøger herefter at få Cort Pedersen indlagt på Sindssygeanstalten i Viborg, men de vil ikke modtage ham.

Efter lidt korrespondance med Sindssygehuset ved Aarhus (Risskov), bliver Cort Pedersen sendt til mentalundersøgelse dér.

Brevene giver også indblik i prisen for en sådan undersøgelse. Der skal forudbetales for 3 måneder a 55 øre pr. dag, desuden skal han medbringe et sæt tøj og sko.

Der bliver udfærdiget en meget grunding redegørelse fra Sindssygeanstalten ved Aarhus den 14. August 1877. Heri  konkluderes at Cort Pedersen ikke har været påvirket af sindssyge eller en sindstilstand, der kunne have påvirket hans tilregnelighed.

Resultatet af undersøgelsen kan for øvrigt læses i Aarhus Stifts Tidende 21. august 1877.

Resultatet af mentalundersøgelsen bliver forelagt Sundhedscollegiet til fornyet behandling.

Resultatet er at han indstilles til almindelig straf.

Forsvarerens ihærdige indsats gav altså intet resultat.

_______________________________________________________________

Note 1: DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger