Afsoning og løsladelse.

Tirsdag den 27. juni 1876 om eftermiddagen ankom Søren Mathiasen

til Horsens Tugthus.

I 1926 blev der bragt en artikel i Social – Demokraten, her omtales

Sørens ankomst til Horsens.

”En henrivende Sommeraften, netop som Solen i sin Nedgang lagde

sit Pupurskær over Jyllands brede Banker, holdt der en Vogn foran

Porten til Horsens Tugthus. I Vognen sad Mathiesen med Haandjærn

paa mellem to Politibetjente. Han rejste sig og saa længselsfuldt ud

over de grønne Ager og blomstrende Haver. Saa faldt Tugthusporten

drønende i bag Livsfangens Ryg.”

Det blev et ophold i Horsens på knap 50 år, og Søren blev dermed den længst siddende fange i fængslets historie. (Se stambogen)

Livet i fængslet har ikke været en dans på roser for Søren Mathiasen, han har sikkert ikke haft mange venner. Noget tyder på han har betragtet sig som samfundets prygelknaben. Ikke mindre end 7 gang bliver han ramt af interne straffe i tugthuset, mest for sin opfarende adfærd overfor fængselsbetjentene og fængselsinspektøren.

                                                                      Straffen var fra 2x24 timer i cachot, til                                                                        placering i den dårlige fange klasse,                                                                            uden mulighed for andet end hårdt                                                                            arbejde og at læse i religiøst litteratur.

                                                                      Rent fysiks har der været nogle store                                                                          op og nedture, vægten kunne svinge                                                                          mellem 63 og 107 kg.

                                                                      Søren har været en flittig gæst hos                                                                            lægen, og der er alen lange notater                                                                        om ekstra forplejning bestående af                                                                            sigtebrød, mælk og øl.

Psykisk har Søren Mathiasen været noget ustabil, hvilket resulterede i 2 indlæggelser på Vordingborg sindssygeanstalt, begge af 1-2 års varighed.

Ved den første indlæggelse i 1884 blev der udfærdiget et længere referat af Sørens tanker, hans opfattelse af hele retssagen, og hvem der reelt var de skyldige. Søren havde en livlig fantasi om sine omgivelser, og de personer han gerne ville i kontakt med.

(Dokumentet kan ses i sin helhed her)

Efter den 2. indlæggelse i Vordingborg fra 31. januar 1891 til 25. november 1892 blev han udskrevet med diagnosen: Vanvid.

Den 23. december 1925 blev Søren Mathiasen indlagt på Statshospitalet i Risskov med diagnosen Paranoia

Efter få måneder i Risskov blev Søren sendt 

tilbage til Horsens, her modtog han den 20.

november 1926 besked om en Kongelig

resolution af han ville blive løsladt, og blev

indstillet til en plads på Dalstrup Plejecentral

ved Grenå. Dalstrup fungerede som et

plejehjem for mænd under Statshospitalet i Risskov.

                                                I bogen: Statsfængslet i Horsens 1853-1953 af Sv.                                                      Christiansen og Th. Møller, er der en beretning om                                                      Søren Mathiasen og hans løsladelse.

                                                Søren var af den opfattelse, at det var ham der                                                            styrede Horsens tugthus, og derfor var uundværligt                                                      på anstalten. Da han fra inspektøren fik besked om,                                                    at skulle forlade de vante omgivelse i Horsens                                                              nægtede han.

                                                En funktionær som havde et godt forhold til Søren                                                      Mathiasen, fik ham overtalt, ved at fortælle, at han                                                      skulle overtage ledelsen på en meget større anstalt.

                                                Søren Mathiasen levede sine sidste år i Dalstrup, her                                                    døde han i maj 1931. Hans gravsten er stadig bevaret                                                   på den mindelund der er tilknyttet Dalstrup.