Gjertrud Sørensdatter 1770-1854

Mistænkt for barnedrab.

Gjertrud Sørensdatter blev født ca. 1770 i Veggerslev som datter af Søren Østermann og Dorthe Gunnisdatter. (Nærmere vides ikke, da Veggerslev kirkebog er brændt. red).

Gjertrud blev konfirmeret i Veggerslev kirke i 1784. Her står hun opført som Giertrud Østermand, 14 år.

I 1831 fortalte hun følgende om sit liv:

Hun er 62 år. Hendes forældre var gårdmand Søren Østermann og dennes hustru, Dorthea Gunnisdatter i Veggerslev. Begge forældre er døde. Hun er født og konfirmeret i Veggerslev. Siden sit 15. år har hun haft følgende tjenester/opholdssteder: Først hos den nu afdøde gårdmand Anders Udsen i Aastrup Gammelsogn, hvor hun var en sommer og røgtede køer. Derpå kom hun hjem til sine forældre i Veggerslev, hvor hun blev i ca. 12 år. Herefter blev hun gift med sin nu afdøde mand, Søren Rasmussen Mols, og har siden haft bopæl på gården, som hun nu har i fæste.

Det omtalte bryllup med den syv år ældre enkemand og gårdfæster                            Søren Rasmussen Mols foregik i Veggerslev kirke den 3. oktober 1797.                                Parret var, som det hørte sig til, blevet trolovet to måneder forinden.                                De må have kendt hinanden det meste af deres liv, da deres forældres                        gårde lå med en indbyrdes afstand på 150 meter.

I ægteskabet var der syv børn, hvoraf et døde kort efter fødslen.

Søren Rasmussen Mols døde den 27. september 1823.                                                      I den forbindelse blev der afholdt skifteforretning.

                                        Molsgården tilhørte Benzon gods (Sostrup). Det var forvalter                                              Laurberg derfra, som stod for registreringen af boet efter Søren                                          Rasmussen Mols. Skifteforretningen blev afholdt i flere                                                      omgange. Først var der en hurtig gennemgang med oversigt                                              over arvingerne og værdier i boet. Den 27. oktober 1823                                                  foregik den egentlige værdiansættelse af boet. Den giver en fin                                          beskrivelse af Molsgaardens indbo.

Hele skiftet blev endeligt opgjort den 22. december 1823. Det viste sig, at der på indtægtssiden var lidt over 124 Rigsdaler i boet; men efter at skyldige beløb og andre afgifter var trukket fra, var der til rest 40 Rigsdaler, 5 Mark og 6 3/5 Skilling. Gjertrud fik halvdelen af arven. De tre sønner fik hver 4 Rigsdaler, 3 Mark og 4 13/5 Skilling. De tre døtre fik hver 2 Rigsdaler, 1 Mark og 10 13/90 Skilling.

Opgørelsen blev underskrevet af forvalteren, vidnerne samt værger for de umyndige arvinger.

Gjertrud skrev under med ført pen.  Se det originale dokument.

Gjertrud overtog fæstet af Molsgaarden og drev den videre ved hjælp af sine hjemmeværende børn.

Ikke alle børn var hjemme hele tiden, men tjente rundt på egnen, og den næstældste søn, Rasmus, var i en periode soldat i København.

På Molsgaarden gik dagliglivet sin vante gang – indtil den fatale morgen den 25. juli 1831.

Gjertruds andel i sagen kan ses under:

Mordet i bryggerset - Afhøringer og tilståelser og Straffen.

Tiden efter barnemordet.

Gjertrud blev i første omgang sat under arrest på Molsgaarden fra den 26. juli til den 7. august.

Herefter blev hun sammen med sin datter Mette kørt til Grenaa arrest, hvor de sad i hver deres isolationscelle. Den eneste, de havde kontakt med, var arrestforvareren.

Grenaae Byfoged Strafferegister oplyser følgende:

No. 161 Gjertrud Sørensdatter af Veggerslev:

Naar arresteret:   1831 August 7

For hvilken Forbrydelse: Mistænkt for Deeltagelse i Barnedrab.

Naar dømt og til hvilken Straf: Den 10. Octbr. ved Underretten til 1 Aars Tugthusarbejde.

Friekjendt: ved Overretten: Den 21. November 1831, ved Høiesteret 16. Januar 1832.

Naar løsladt: den 7. November 1831 mod Caution.

Resultatet af dommen fra Højesteret fik Gjertrud oplæst på Molsgaarden den 10. marts 1832.

Det har ikke været muligt at finde årsagen til Gjertruds løsladelse, som skete, før hendes sag havde været for Over- og Højesteret. Kautionens størrelse er heller ikke noteret i sagsakterne. Om årsagen til hendes løsladelse var sagen med barnemordet eller Gjertruds høje alder (62 år), skal være usagt; men en kendsgerning er det, at Molsgaarden fik en ny fæster den 22. september 1832. Det var den ældste søn, Søren Sørensen Mols, og som en del af den nye aftale med Benzon gods skulle Søren forsørge og pleje sin gamle mor. Gjertrud overgik nu fra at være fæster af Molsgaarden til at være aftægtskone.

Om livet på Molsgaarden efter den 23. september 1832

I foråret 1833 blev Søren gift med Mette Marie Nielsdatter, og sådan kom der en ny madmor på Molsgaarden. Men den unge kone døde allerede ved juletid, og i marts 1834 giftede Søren sig med Karen Sørensdatter. Da ægteskabet forblev barnløst, tog parret et par plejebørn til sig. Først pigen Ane Cathrine Rasmussen fra Hammelev, født i 1839 (døbt Allermand), og senere en dreng, nemlig Søren Christoffersen, døbt Lorentzen og senere kaldt Mols.

Den lille dreng var den dreng, som datteren Ane Dorthea havde født i Viborg tugthus. Han kom nu som plejebarn til at bo hos sin morbror Søren og tante Karen – og sin mormor, Gjertrud Sørensdatter! Næsten som i enhver anden familie på den tid med tre generationer under samme tag.

                      I 1848 blev Ane Dorthea løsladt fra Viborg tugthus og kom i første omgang                        til Veggerslev.

                      Gjertrud kunne igen samle det meste af familien om sig - 17 år efter                                  mordet i bryggerset.

                      Gjertrud blev boende på Molsgaarden til sin død i 1854.

                      Der blev afholdt et par møder i skifteretten, med opgørelse af hendes indbo.

                      Hun blev begravet på Veggerslev kirkegård den 26. juli 1854,- 85 år gammel, måske i den grav, som nu kaldes Søren Mols familiegravsted.