Straffen.

Herredsretten 1831.                                             

Efter 13 retsmøder under ledelse af herredsfoged                                                    Aagaard, hvor en lang række personer er blevet                                                                  afhørt om barnemordet i Veggerslev.

Den 25. august 1831, er man nu nået frem til selve                                        domshandlingen ved tingstedet for Djurs Nørre                                                        Herred.

Der var til sagen oprettet en Extraret på Grenaa                                                        rådhus, som var hjemsted for Grenaa By- og Djurs                                                          Nørre-Sønder Herredsret.

Det afsluttende og forberedende retsmøde forgik i                                                              Grenaa den 14. september, hvor de arresterede                                                    hovedpersoner, Mette, Ane Dorthea og Gjertrud Sørensdatter, for sidste gang blev afhørt af herredsfoged Aagaard.

Se den originale transskription af anklagen og forsvaret.

Domsforhandlingen indledtes d. 16. september 1831 med anklageren prokurator P. Olsens procedure.

Han indledte med at nævne Mette Sørensdatter og Ane Dorthea Sørensdatter, som stod anklaget for drab på det barn, som Mette havde født i dølgsmål, og Gjertrud Sørensdatter, som formodedes at være delagtig i mordet derved, at hun ikke forhindrede det.

Prokurator Olsen henviste til de mange afhøringer og den mistanke om graviditet, der havde været mod Mette hen over sommeren. Herunder at hun havde benægtet alt ved de foretagne undersøgelser.

Han gennemgik, hvad de havde fortalt om fødslen i bryggerset, og hvordan barnet blev ombragt.

Hans postulat var, at de tre kvinder i tiden op til fødslen må have lavet en aftale om, hvordan de skulle skjule fødslen. Især mente han, at moderen, Gjertrud, må have haft sine anelser og burde have handlet forebyggende ud fra sin livserfaring.

Han indstiller til følgende dom: Mette og Ane Dorthea bør dødsdømmes, og Mette skal desuden have sat sit hoved på en stage. Gjertrud bør idømmes 5 års forbedringshusarbejde.

Forsvareren Harboe procederede den 23. september.  Harboe havde lånt dokumenterne fra afhøringerne til gennemsyn. Det ser ellers ud til, at han ikke er helt ukendt med sagen, da han har været vidne ved det 12. forhør.

Efter at han havde gennemgået sagen, måtte han desværre konstatere, at de sigtede havde gjort sig skyldige i det, sigtelsen lød på.

Han mente ikke, de havde lagt planer i forvejen, men mente, at den pludselige fødsel var årsagen til, at Mette blev forvirret i hovedet. Hun tog derfor i et øjebliks fristelse den skæbnesvangre beslutning at dræbe sit barn. Det mislykkedes, og hendes søster Ane Dorthea, som kom tilstede, fuldendte drabet på barnet, hvilket kun skete for at dække over skammen, som ville ramme familien ved en fødsel i dølgsmål.

Både Ane Dorthea og Mette havde angret og begrædt deres handling. De havde hidtil haft et godt omdømme. Derfor håber forsvareren på, at der vil blive en benådning i forhold til afgørelsen, som anklageren har indstillet til. Efter sagens omstændigheder indstilles de tiltalte, Mette Sørensdatter og Anne Dorthea Sørensdatter, til rettens mildeste dom.

Med hensyn til Gjertrud Sørensdatter så er hun over 60 og ustraffet; derfor ville det være overdrevet at idømme hende 5 års tugthus. Straffen kunne passende være 60 dages almindeligt fængsel.

                                                          Nørre Herreds Extraret den 10. oktober1831.

                                                         Dommeren ved extraretten på Tingstedet i Grenaa                                                             var herredsfoged Aagaard, og derved var det den 

                                                         samme person, som havde forestået alle

                                                         undersøgelser og afhøringer i sagen.

                                                         Det anbefales at studere dommen, da den giver                                                                 et fint indblik i hele sagen.

Dom:

Se den originale transskription af dommen.

”Arrestantinderne Mette Sørensdatter og Ane Dorthea Sørensdatter, samt Giertrud Sørensdatter, ere under nærværende Sag tiltalte, de tvende første for begaaet Drab paa et af førstnævnte i Dølgsmaal født levende Barn, og Sidstnævnte for formeentlig Delagtighed i Gierningen, hvilken Hun i det mindste ikke have hindret.” (Original ordlyd)

Hele forløbet omkring fødslen i bryggerset på Molsgården blev herefter gennemgået.

Dommeren lagde megen vægt på, hvordan de tre kvinder havde håndteret situationen, især Mette Sørensdatters benægtelse af sin graviditet. Ligeledes blev de mange bortforklaringer under hele sagen sat under lup.

At det var Ane Dorthea Sørensdatter, som var den, der på opfordring af Mette udførte mordet på barnet, herskede der ingen tvivl om.

Dommeren mente, at Gjertrud Sørensdatter burde have tilkaldt hjælp ude fra byen, selv om det nok ikke havde forhindret drabet på barnet; men måske kunne barnet være blevet oplivet igen.

”Thi Kiendes for Ret."

Arrestantinderne Mette Sørensdatter, Ane Dorthea Sørensdatter og Giertrud Sørensdatter, bør, de tvende første, have deres Liv forbrudt, og den Sidste hensættes, som Forbedringshuusfange i et Aar til Arbeide i Viborg Tugt og Forbedringshus i et Aar.” (Original ordlyd)

Sagen bliver anket til Landsoverretten i Viborg.

Landsoverretten afsiger sin dom den 21. november 1831.

Se den originale transskription af dommen.

Landsoverretten udtaler om skyldsspørgsmålet: Vedr. Mette Sørensdatter er de enige med Herredsretten i, at  skønt hun med forsæt forsøgte at kvæle sit nyfødte barn, var hun ikke den, som udførte selve drabet, hvilket er en formildende omstændighed.

Ane Dorthea Sørensdatter var den, som udførte drabet, men forsættet til det opstod først, lige før handlingen foregik.

Retten mener, at Gjertrud Sørensdatter bør være fri for straf. Selv om hun burde have tilkaldt hjælp, var hun i en sådan situation, at det ikke var muligt. At hun efterfølgende dækkede over sine døtre, var angiveligt for ikke at blive inddraget i sagen.

Landoverrettens dom:

Arrestantinden Gjertrud Sørensdatter frikendes for tiltale i sagen.

Arrestantinderne Mette Sørensdatter og Ane Dorthea Sørensdatter idømmes den straf, Herredsretten har udmålt.

                                                                  De tre kvinder har under sagen været indsat i                                              Grenaa arrest. Her forbliver de også under ankesagerne.

                                                                  Skønt dommerne i Landsoverretten først                                                                            frikendte Gjertrud Sørensdatter som                                                                                  medskyldig i sagen den 21. november 1831,                                                                      havde hun allerede skiftet arrestcellen ud med                                                                    Molsgårdens fredelige stuer. Helt                                                                                        ekstraordinært er hun blevet løsladt mod                                                                            kaution den 7. november. Der forligger ikke                                                                        noget om årsagen hertil eller kautionens størrelse.

Sagen bliver anket til Højesteret i København.

Nu kommer sagen under skærpet tilsyn og behandling direkte under:

Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. 

Sagen bliver afgjort i Højesteret den 16. januar 1832.

Se den originale transskription af dommen.

Højesteret gennemgår de tidligere domme og kommer herefter med følgende dom:

Gjertrud Sørensdatters frifindelse i Landsoverretten stadfæstes.

Mette Sørensdatter får ændret sin dødsdom til tugthusarbejde på livstid.

Ane Dorthea Sørensdatter får sin dødsstraf stadfæstet, men forsvareren Otto Carl Blechingberg indstiller hende til kongens nåde, og dermed forsøger han at afværge en dødsstraf.

Benådning.

Se den originale transskription af benådningen.

Kong Frederik d. 6. ser en ekstra gang på Ane Dortheas dødsdom, og på årets skuddag, den 29. februar, omstøder han dødsdommen til livsvarig indsættelse i Viborg tugthus.

De implicerede får forkyndt deres straf på deres respektive opholdssteder. Mette og Ane Dorthea i Grenaa arrest, og Gjertrud får sin frifindelse forkyndt hjemme i Veggerslev den 10. marts 1832.

Dagen efter, at Mette og Ane Dorthea fik deres endelige dom forkyndt i arresten, blev de sendt til Viborg tugthus.

I Grenaae Byfoged Straffe-Register finder vi de tre kvinder fra Veggerslev med angivelse af arrestation og straffe m.m.

Hvordan det gik dem i tiden efter deres dom, kan ses til venstre under deres navne i mapperne.