Straffen.

Nyborg Rådhus havde flere funktioner i 1875, nogle af dem har vi mødt i historien om Søren Mathiasen.

Rådhus var i 1862 blevet ombygget og der blev tilføjet en tredje etage ud mod torvet.

I stuen var der byting, politistation, arrest med plads til 8 arrestanter, en detention med plads til 6 personer, desuden var der lejlighed til arrestforvareren.

På 1. sal var der byrådssal, i den tidligere teatersal var der blevet indrettet kontor til byfoged, borgmester, kæmner, stadsingeniør samt Vindinge herredskontor.

Kilde: Trap Danmark 3, udgivet 1906.

Det var i denne bygning, at Søren Mathiasen efter sin arrestation havde tilbragt en del uger i efteråret 1875.

Vindinge herredsfoged og dommer var den 44-årige Nicolai Frederik Bjerre. På den tid lå den udøvende og dømmende magt hos samme person.

Herredsfogeden havde siden 21. september 1875 efterforsket sagen om den forsvundne Niels Bøgelund. Han blev senere fundet dræbt, og nedgravet på Søren Mathiasens mark i Såderup. Bjerre kunne nu også samme sag optræde som dommer.

Dom afsagt i Vindinge herredsret den 8. december 1875

Dommeren var Bjerre, bistået af 4 meddommere.

Dommen i den fulde ordlyd kan ses her.

Uddrag af dommen:

Arrestanten gårdejer Søren Mathiasen tiltales for mord, røveri/tyveri/udplyndring af den dræbtes lig (Niels Bøgelund).

Arrestanten havde i begyndelsen af 1875 købt sin moders ejendom på Såderup mark. En af betingelserne var han skulle betale 8.000 kr. i slutningen af marts. Det så han sig ikke i stand til at betale. Han fik gennem en bekendt kendskab til Niels Rasmussen Bøgelund på Ubberud mark. Han drev pengeomsætning.

Niels Bøgelund udbetalte ham 1.400 Rigsdaler uden der blev udstedt lånedokument. Beløbet skulle efter aftale tilbagebetales til december termin. Kort tid efter fik Søren Mathiasen besked på at indfri gælden, eller underskrive en veksel på 1.700 Rigsdaler. Denne veksel blev senere forhøjet til 2.000 Rigsdaler for senere igen at blive konverteret til et skadesløshedsbrev på 6.000 kr. med pant i Søren Mathiasens ejendom.

Udover den omtalte veksel, havde Søren Mathiasen optaget et lån på 80 Rigsdaler hos Niels Bøgelund, til dette lån blev der udstedt en veksel på 100 Rigsdaler. Denne veksel skulle indløses i september, derfor rejste Søren Mathiasen til Ubberud, for at afvikle dette gældforhold med Bøgelund som også var hestehandler. Niels Mathiasen havde nemlig et føl som Bøgelund havde vist interesse for at købe.

Den omtalte veksel blev opbevaret i Odense. Derfor fulgtes de 2 mænd ad til Odense for at hente vekslen og ordne andre ærinder, inden de ville tage toget fra Odense til Ullerslev for at se på Søren Mathiasens føl.

Under det korte ophold i Odense, fik Søren Mathiasen anskaffet sig en pistol hos en bøssemager.

På hele turen fra Bøgelunds hjem og til Søren Mathiasen gård på Såderup mark, havde de 2 mænd et skænderi om den veksel, som efterhånden havde fået en værdi af 6.000 kr. Bøgelund truede med at sælge vekslen, hvilket kunne resultere i at Søren Mathiasens ejendom blev solgt på aktion.

På vandreturen fra Ullerslev station til Såderup blev de set af flere personer. Da de af omveje endelig kom frem til Sørens ejendom, truede Bøgelund med at sælge gården, og han ikke ville se Sørens føl, men gik tværs over marken for at komme tilbage til Ullerslev station.

Søren Mathiasen løb efter Bøgelund, og med sin nyindkøbte pistol skød han ham gennem ryggen. Bøgelund vendte sig og truede med at slå Søren Mathiasen. Herefter affyrede Søren 3-4 skud direkte mod Bøgelunds hoved, denne faldt om og jamrede sig. For ingen skulle høre det, holdt Søren, Bøgelund for munden i 5 minutter, herefter blev Bøgelund helt rolig og lå som død.

Søren Mathiasen besluttede sig for at skjule liget ved at grave det ned, forinden tog han en pung og en tegnebog fra liget. De kontante penge lagde han i sin engen pung, fra tegnebogen tog han vekslen til sig selv på 2.000 Rigsdaler, denne veksel er ikke blevet fundet.

Den dræbtes tegnebog skjulte han i et hegn, pungen og pistolen kastede han væk, disse ting er senere fundet.

Ved obduktionen blev det klarlagt at skuddene ikke har været dræbende, men medvirkende til døden ved den efterfølgende kvælning.

Ud fra forklaringerne, der fremkom under forhørene, må det antages at Søren Mathiasen havde planlagt at myrde Bøgelund. Retten kunne ikke forkaste Søren Mathiasens forklaring om, at røve liget ikke var planlagt på forhånd.

Søren Mathiasen idømmes dødsstraf.

Et erstatningskrav fra den afdøde Bøgelunds enke på 2.000 Rigsdaler for tab af forsøger, mente retten ikke, der er grundlag for.

Søren Mathiasens dødsdom ved Vindinge herredsret blev anket til Østre landsret, som på det tidspunkt kaldtes: Den Kongelig Landsoverret samt Hof- og Statsret i Kjøbenhavn.

Landsoverrettens dom blev afsagt den 10. januar 1876.

Citat fra dommen:

” Tilforordnede i den Kongelige Lands=Overret samt Hof= og Stadsret i Kjøbenhavn

Gjøre vitterlig: at aar 1876 den 10 de Januar blev i denne Ret foretaget Sagen:

A. S. No 27/1876 Procurator Lange som Actor contra Arrestanten Søren Mathiassen.

Hvor da: Actor mødte ved Fuldmægtig Hemdchein efter fuldmagt og fremlagde Stævning og indlæg med 13 Bilag.”

(Se de originale dokumenter her)

Resultatet af dommen:

” Thi kjendes for Ret.

Underrettens Dom bør ved Magt at stande, Arrestanten Søren Mathiassen vil derfor have i Erstatning til Boelsmand Niels Rasmussen Bøgelunds Enke at betale 4000 Kroner.

I Salair til Actor og Defensor for Overretten, Prokuratorerne A. Lange og Berggren betaler Arrestanten 30 kroner til hver.

Den idømte Erstatning at ud udredes inden 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkjyndelse, og Dommen i det Hele at efterkomme under Adfærd for Loven.

Denne Sag har til Vortering __levet saaledes.

Modtaget den 24. Januar afsendt d. 3 Febr. 1876

                                              Sporon

    ----------------- 3. Febr.  -------------- 13.  --        ---

                                                 With

     ----------------13. Febr.  -------------- 22.  --        ---

                                          Breuck  Seidelin”

Resultatet af dommen er nedslående for Søren Mathiasen. Hans dødsdom blev ikke ændret og nu skulle han desuden udrede 4.000 kr. til Bøgelunds enke.

Alle dødsdomme skulle en tur forbi Højesteret, derfor var der stadig håb for Søren Mathiasen. 

Højesteret dom

”Justitiarius og øvrige Tilforordnede i Højesteret.

Gjøre Vitterlig: At Aar 1876 Tirsdag d. 2 Maj fremstod i Høiesteret Høiesteretsadvodcat Hindenburg, der framlagde en af ham som befalet Acter paa Justitines Vegne mod Søren Mathiassen udtagne Høiesterets stævning af saadant Indhold:

Justitiarius og øvrige Tilforordnede i Højesteret Gjøre Vitterlig: At for Os har andraget Høiesterestadvocat Hindenburg hvorledes han som Actor skal finde beføiet til for Høiesteret til Stadfæstelse at indstævne en under Landsover samt Hof og Statsretten d. 10 Marts 1876 afsagte Dom i en Sag anlagt af Justitien mod Arrestanten Søren Mathiassen for Mord samt for Røveri Eller Tyveri eller Udplyndring af den Dræbtes Lig. Hvorved han er kjendt at have sit Liv forbrudt.

Thi indstævned i Henhold til den i øvrigt givnes Indkaldelse Tiltaltes Defensor Advocat Klubien.

Kjøbenhavn d. 28 de April 1876

Under Rettens Segl”

(Hele højesterets behandling kan ses her)

Højesteret gennemgik dommen fra Vindinge herred og landsoverretten, efter en debat mellem anklager og forvarer bliver landsoverrettens dom stadfæstet.

”Da efter Tiltalte Gjensaae og denne Sags forefundne Beskaffenhed blev fornævnte Aar 1876 Onsdag den 3 die Maj saaledes herom af Højesteret dømt og Afsagt I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grund.

kjendes for Ret:

Landsover, samt Hof og Statsrettens Dom bør ved Magt at stande. I saliarium til Advokaterne Hindenburg og Klubien for Højesteret betaler Tiltalte 60 Kroner til hver.

Til bekræftelse under Rettens Sejl og Jus_____ Underskrift.

(L. S.)

  Mourier”

Under ankesagerne i København har Søren Mathiasen hele tiden opholdt sig i celle på Nyborg rådhus, men nu var timeglasset ved at rinde ud, og dommen ville sikkert snart blive eksekveret.

Pludselig kommer der besked til Søren Mathiasen fra selveste kong Christian d. 9.

Citat af dokument:

Christian den Niende

Af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Vor synderlige Bevaagenhed! Os er af Vor Justitsminister allerunderdanigst foredraget den 3. f. M. af Høiesteret paadømte Sag, hvorunder Søren Mathiasen i Medfør af Straffelovens § 190 er tilfundet at faa sit Liv forbrudt.

Efterat have taget denne Sag med samtligen dens Omstændigheder under allerhøieste Overveielse, give Vi dig hermed tilkjende, at Vi allernaadigst ville have bemeldte Søren Mathiassen eftergivet den ham ved den nævnte Høiesterets Dom, som forlagt følger, ifundne Livsstraf mod at han hensættes til Tugthusarbeide paa Livstid.

Derefter Du Dig allerunderdanigst har dig at rette.   

og det under Fornøden at iagttage.

Befaler dig Gud!

Skrevet paa Vort Slot Fredensborg den 16 de Juni 1876.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

10 dage senere tog Søren Mathiasen afsked med arresten i Nyborg, og startede på en ny tilværelse som livstidsfange i Horsens tugthus.

Sørens Mathiasens ophold i Nyborg arrest udløste en regning på 170,84 kr. til Vindinge herred.

Fangekosten var åbenbart ikke helt efter Sørens forventning, derfor fik han en personlig regning, for den daglige ekstraforplejning han havde fået leveret under indsættelsen.

                                                       Søren Mathiasen var blevet en om ikke berømt,                                                           så en berygtet person.

                                                         Der blev udgivet en skillingsvise om Sørens                                                           ugerning, naturligvis med en afsluttende                                                               morale.