Sådan kommer du i gang med at arbejde med kriminelle.

Efter vi offentliggjorde hjemmesiden om de kriminelle i 1800-tallet, har vi haft en del henvendelser om, hvordan man kommer i gang, hvis man selv har kriminelle i slægten. Med andre ord: ”Hvordan gør man?”

Der er masser af vejledning i bøgerne om slægtsforskning, og der er en del henvisninger på www.sa.dk. Vi kan på ingen måde skrive en fyldestgørende vejledning, men vi kan give en række hints og fortælle, hvordan vi selv har gjort. Du kan evt. lade dig inspirere af vores arkivskabere og arkivserier, bemærk selve ordene, det er dem, du skal lede efter i Daisy.

Allerførst: Straffesager er ikke ”umiddelbart tilgængelige”, da der er tale om rent private forhold. Der gælder en grænse på 75 år, men er du direkte efterkommer, kan du søge om adgangstilladelse. På denne side vejleder Statens Arkiver om tilgængelighedsfristerne og om mulighederne for at søge om dispensation.

(Billedet øverst til højre, der kan klikkes større, er et eksempel på en stambog.)

Når man skal i gang med en sag, vil man typisk vide, hvor den kriminelle har været indsat og ca. hvornår dommen er faldet. Det vil sige, at man har oplysningerne om arkivskaberen. Hvis du ikke får nogen hits med din arkivskaber, så prøv ”Arrest”, ”Fængsel” eller ”Tugthus” i stedet. Det kan godt drille lidt, fx vil en søgning på ”Horsens Tugthus” ikke give resultater, da man skal lede efter ”Statsfængslet i Horsens” eller ”Horsens Statsfængsel”.

Den første arkivserie, det er relevant at lede efter, er ”Stambog”. Start evt. med at lede efter et navneregister til stambogen. Der ligger flere registre på nettet, fx Horsens tugthus alfabetisk efternavneregister over de i fængslet indsatte fanger 1853-1874 (B-205 - 107).

Stambogen rummer alle stamdata om den dømte, den nuværende og tidligere kriminalitet med dato for domme i de forskellige instanser, foregående levned, signalement mv. Du skal lede efter det år, hvor indsættelsen sker, og det vil typisk være det år, dommen er faldet.

Den næste arkivserie, du skal kigge efter, er ”Fangesager”. Arkivalierne er løsblade og kan rumme alt muligt vedrørende fangen. Det kan fx være afskrifter af domme, afskrifter af afhøringer hos politiet, skudsmålsbøger og andre bilag.

Når du har konstateret, hvor og hvornår fangen er dømt i de forskellige instanser, vil næste skridt være at finde dommen hos herredsfogeden/byfogeden/ekstraretten/landsoverretten/højesteret. Her vil der typisk også ligge politiprotokoller og andre interessante bilag. Mange anker deres dom til en højere instans, derfor kan samme sag findes flere steder. Ved at benytte oplysninger fra den sidste domsinstans før indsættelsen, har man mulighed for at arbejde sig tilbage til tidligere afgørelser, da der altid er angivet dato og sted for den forrige dom.

Arbejdet med denne type arkivalier betyder, at man skal tilbringe en del tid på de enkelte arkiver, der er ingen let genvej via nettet ud over de nævnte registre.