Overfaldet.

Sagen med mordet på Niels Bøgelund var ikke første gang Søren Mathiasen var i forbindelse med retssystemet ved Vindinge Herred.

I oktober 1869 var han blevet overfaldet og maltrakteret i forbindelse med et høstgilde. Søren anmeldte ikke overfaldet i første omgang, men efterhånden bliver det en sag for Vindinge Herred. Sagen trak ud og blev først endeligt afgjort i januar 1872.

Måske var det dette overfald som siden prægede Søren Mathiasen i hans opførsel og adfærd. (Hele sagen kan læses her)

Torsdag den 28. oktober 1869 var der høstgilde

hos gårdmand Søren Rasmussen, Ulrikkeholm

på Såderup mark. Her deltog Søren Mathiasen

sammen med andre af områdets unge i et

festligt lag, hvor der blev indtaget øl i rigelige

mængder.

I et indlæg i den senere retssag er noteret:

”At man har fulgt den ved slige festlige

Leiligheder hos Almuen, gjængse Skik, at nyde

mere end tilbørligt af stærke Drikke, -  Slige

overdrevne Nydelser fremkalde ofte en

Sindstemning, der fører til Overlagte Handlinger.”

Fra en ikke nærmere angiven kilde var forklaringen til overfaldet, at Søren Mathiasen hældte ajle i de andres øl.

Dombogen fra Vindinge Herreds ekstraret gav en mere nøgtern forklaring på episoden.

Natten mellem d. 28. og 29. oktober var der opstået et skænderi mellem Søren Mathiasen og en af de andre karle ved navn Hans Peder Larsen. Hans Peder Larsen beklagede sig på sin brors vegne, at Søren have givet denne et par blå øjne. Søren Mathiasen mente ikke der var noget at snakke om. Han rejste sig fra sin plads i stuen og forklarede, at han ville går hjem.

Hvad der herefter skete var der en del uenighed om, de implicerede og vidnerne har sikkert været i sådan beskænket tilstand, at de ikke helt havde overblik over detaljerne.

Klokken var omkring 4 om morgenen til den 29. oktober. Ude i gården på Ulrikkeholm stod Søren Mathiasen og Hans Peder Larsen og var fortsat med deres kævleri. Pludselig sagde Hans Peder Larsen: ”Jeg skal vise, jeg kan banke dig”, samtidig tog han Søren Mathiasen i kraven og skubber denne bagover. Søren mister i faldet sin hue og slog i faldet sit baghoved. Stærkt fortumlet kom Søren på benene igen, og fortsatte turen hjemad skarpt forfulgt af to karle, Hans Peder Larsen og Jens Sørensen, som begge gentagende gange skubbede til Søren.

                                   Pludselig gav Jens Sørensen, Søren, et knytnæveslag i ansigtet                                     så denne segner om. De to karle fortsatte i fællesskab med                                         deres mishandlinger af Søren, en satte et knæ i brystet på

                                   han. Ved fælles hjælp slæbte de ham hen af vejen, imedens de                                     sparker ham på kroppen. De blev ved til at Søren mistede                                           bevidstheden.

                                   Andre fra selskabet fandt Søren liggende bevisløs 50 skridt fra                                     Ulrikkeholm. Ansigtet var blodigt, og han havde næseblod. De                                     bar Søren ind på gården, hvor han blev lagt i en seng, og efter                                     at ansigtet var blevet badet i eddike, vågnede Søren op igen. En tilkaldt læge tilså Søren om morgenen, inden faderen Mathias Rasmussen kom med en hestevogn for at køre patienten hjem. Ved hjælp af en skammel kravlede Søren op på vognen, og forlod Ulrikkeholm siddende på bukken sammen med sin far.

Den tilkaldte læge var distriktslæge Colding, han havde ved undersøgelsen af Søren Mathiasen fundet kvæstelser i ansigtet efter stød og slag og en opsvulmet overlæbe. Søren havde klaget over smerte i bryst og underliv, men der kunne ikke påvises indre beskadigelser. Distriktslægen mente ikke Søren ville få men at overfaldet.

Søren Mathiasen var de følgende måneder til flere undersøgelse og blev behandlet for brystbetændelse.  Et års tid efter overfaldet blev Sørens helbredstilstand behandlet af sundhedskollegiet, de indstillede Søren til indlæggelse og undersøgelse på et sygehus, men det nægtede Søren at deltage i.

Langt om længe startede der en retssag ved Vindinge Herredsret den 27. oktober 1871. Hele sagen var lidt op af bakke for alle parter, der havde ikke været gerningsstedsundersøgelse. Søren ville ikke medvirke til nærmer undersøgelse af sin fysiske og psykiske tilstand.

Søren Mathiasen var allerede på det tidspunkt en mand, som havde styr på pengesager, især når der var udsigt til at modtage en erstatning.

Gennem sin advokat havde han fået opstillet et krav til sine overfaldsmand.

Desuden blev der fremsat krav til dækning af retsomkostningerne, erstatning for næringstab i fremtiden og evt. udgifter til fremtidig helbredelse.

Perioden som ligger efter 17. juli 1871 havde Søren selv opgjort for pasning, pleje, tidsspilde, kakkelovnsvarme og lys til 54 Rdl.

For arbejdsforsømmelse forlangte han 62 Rdl. I alt 116 Rdl.

Søren Mathiasen måtte indgå forlig om betaling af regningen til læge Clemmensen.

Rettens afgørelse kommer den 29. januar 1872

Thi Kjendes for Ret.

De Tiltalte Ungkarl Hans Peder Larsen af Kullerup og Jens Sørensen nu Gaardmand i Lakkendrup bør hver især hensættes i simpelt Fængsel i 20 Dage samt in solidum betale i Erstatning til Ungkarl Søren Mathiasen af Saaderup 20 Rd. og endvidere ligeledes in solidum alle af denne Sag lovligt flydende Omkostninger og derundei Salarium til Actor Procurator Clausen 8 Rd. og til Defensorerne Cancelliraad Procurator Jørgensen og Procurator Hein 6 Rd. til hver.

Den idømte Erstatning og Omkostningerne at udrede inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og Dommen i det Hele at Efterkommes under Adfærd efter Loven.

de Origny

Efterat Dommen var oplæst, aftraadte Hans Peder Larsen og Jens Sørensen

Sagen sluttet

Retten hævet                                                                  Som Vidner

de Origny                                                                      Friis         Crone                                                                             

Saaledes udstedes denne Domsact, in forma beskreven, til Bekræftelse under min Haand og Embedsseglet.

Vinding Herredscontoir

Nyborg den 29. Januar 1872

de Origny

Sagen blev anket til Den kongelige Landsoverret samt Hof og Statsret i København, hvor der afsiges dom den 17. maj 1872.

Resultatet blev en stadfæstelse af Vindinge Herredsrets dom, dog kom der et yderlige beløb til betaling af de tiltaltes forsvarer i landsretten på 12 og 10 Rdl.

Søren Mathiasen måtte nøjes med 20 Rigsdaler, som lå lang fra hans krav på 1.156 Rigsdaler.

Hans optræden i sagen, havde ikke overbevis de to retsinstanser om, at han virkelig havde været syg.