Albert Simmonds var født på Sankt Croix, der var en del af Dansk Vestindien.

Dansk Vestindien eller De Danskvestindiske Øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og som nævnt Sankt Croix. Danmark solge De Vestindiske Øer til amerikanerne i 1917 for 25 millioner dollars. Der er en meget fin Wiki-artikel her, som vi ikke kan føje noget til.

Det er imidlertid interessant for projektet at se lidt på den strafferet, der gjaldt på øerne, mens de var danske.

Den første rigtige straffelov i Danmark blev vedtaget i 1866, og var et opgør med den hidtil gældende Danske Lov fra 1683, der i sin 6. bog indeholdt straffebestemmelserne: "Om Misgierninger". Loven var gennem tiderne blevet understøttet af forordninger, der modificerede Danske Lov og som så at sige bragte de gamle tekster lidt up to date - det var trods alt tekster fra middelalderen, der ikke uden videre var anvendelige i det nye samfund, og da slet ikke straffebestemmelserne.

Som et curiosum kan det fortælles, at der stadig er nogle få bestemmelser fra Dansk Lov, der er gældende i dag: fx 3-19-2, der fastslår, at en arbejdsgiver hæfter for det erstatningsansvar en ansat måtte pådrage sig i forbindelse med arbejdet.

I 1754 overtog staten administrationen af Dansk Vestindien og man omstrukturerede administrationen helt. Det blev tydeliggjort i en forordning fra 31. marts 1755, § 3, at der skulle anvendes dansk lov og ret, og nu var guvernørernes mere eller mindre private straffebestemmelser ude af spil. Efter lovens bogstav var der ikke noget nyt i det, men det blev klargjort hvad der var gældende ret. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse regler kun gjaldt for den frie befolkning. Negerslaverne straffedes fortsat efter de gamle regler.

At der kom en ny straffelov i moderlandet i 1866 bevirkede imidlertid ikke, at strafferetten i Dansk Vestindien blev moderniseret. (Se note 1.)

Der er ikke tvivl om, at dansk ret, herunder Danske Lovs 6. bog, gjaldt overfor de hvide indtil afståelsen i 1917. Den blev suppleret og erstattet af en række andre regler, i denne forbindelse ikke mindst de såkaldte Ørstedske straffelove. Heraf kan man dog ikke slutte, at loven faktisk blev anvendt overfor de hvide på samme måde som i Danmark.

Det var derimod tvivlsomt , om og i hvilket omfang dansk ret gjaldt for frigivne slaver (de "frikulørte"). I forordningen fra 1755 var det ganske vist forudsat, at de blanke og de frifarvede havde samme rettigheder, men det stod i den del, der ikke blev kundgjort og sat i kraft. Når loven/forordningen ikke var kundgjort, kunne den ikke anses for at have gyldighed - det svarer til en stævning i dag.

Albert Simmonds domme ligger i perioden fra 1867 - til 1880, og hans straffe henføres under Forordning af 11. april 1840, §§ 1, 13, 14, 15 og 16 med henvisninger til Danske Lov. Vi har prøvet at skaffe denne forordning på Det Kongelige Bibliotek, men det er desværre ikke lykkedes. Vi antager, at al hans kriminalitet er henført under den danske lovgivning, og at straffene er udmålt i overensstemmelse med Danske Lovs 6. bog, jfr. forordningerne. Albert Simmonds er sort, og det er hans mor også, men derfra og så til at sige, at de er slaver, som vi ellers længe troede, er der langt. Det gør, at det er lidt lettere at fastslå, at kriminaliteten er anset efter danske love.

Set i relation til straffebestemmelserne skal han være glad for ikke at være slave, for lovgivningen har ikke været entydig og klar, og selv efter 1848, hvor Peter von Scholten udvirkede, at slaverne blev frie, gjaldt der særlige bestemmelser for dem. De kunne eksempelvis ikke bevæge sig rundt uden at være i besiddelse af et rejsepas. For den enkelte sorte betød friheden i 1848 ikke meget andet end, at de nu blev kontrolleret af de danske myndigheder fremfor af slaveejerne. Der blev således kort efter frigivelsen i 1848 ansat en række kontstabler, der havde til opgave at overvåge befolkningen og arrestere omstrejfende eller ukendte personer, der ikke havde rejsepas. Man anså fortsat de farvede som undermennesker, der skulle holdes under særlig kontrol.

Note 1: Det fremgår af § 2, at loven er "anvendelig paa alle i Kongeriget begaaede strafbare Handlinger". (Kilde: Vagn Greve - "Træk af kolonistrafferetten i komparativ belysning" s. 76). Der skulle således i princippet dømmes efter gammel dansk lov og ret, men lokale sædvaner og indflydelser fra Amerika gjorde, at strafferetten var et vildnis af mere eller mindre private bestemmelser udstedt af guvernørerne for Det danske kompagni.

Billedet herunder er fra forordning af 11. marts 1818 om undvegne fanger fra straffeanstalterne, som Albert Simmonds en enkelt gang er straffet efter. Forordningen er fundet på Det Kongelige Bibliotek.