Søren Mathiasen.

De store spørgsmål i forbindelse med denne kriminalhistorie er:

1.Hvordan kunne en fredelig gårdmand blive en grusom morder   

og ligrøver?

2.Var det en pludselig indskydelse, eller var det Søren Mathiasens sande jeg?

3.Havde Søren Mathiasens opvækst noget med handlingen at gøre?

4.Vi kan ikke give det endelige svar!

Søren Mathiasen blev født den 4. maj 1847 på Såderup Mark kun 750 meter fra den gård, som han senere blev ejer af, og hvor mordet på Niels Bøgelund foregik i 1875.

                                                           Søren Mathiasen var næstældste barn af en                                                                 søskendeflok på syv. Forældrene var                                                                           Mathias    Rasmussen og Johanne                                                                               Sørensdatter.  Ægteparret havde boet to                                                                     forskellige steder på Såderup Mark. I 1866                                                                 købte de gården ”Nøjsomhed” af Johanne                                                                   Sørensdatters forældre. Det var denne gård,                                                               Søren Mathiasen var ejer af i 1875, da han                                                                 myrdede Niels Bøgelund.

                                                           Fra Søren Mathiasen var 3 år, opholdt han sig                                                             periodevis hos bedsteforældrene på                                                                           ”Nøjsomhed”.

Søren blev konfirmeret i Kullerup kirke den 6. oktober 1861. I den anledning fik han et par uger senere udleveret sin skudsmålsbog af pastor Bagger i Kullerup præstegård.

I skudsmålsbogen var noteret de samme oplysninger som i kirkebogen, hvor Søren havde fået karakteren mg? for kundskaber og mg for opførsel. Samme karakterer havde de tre øvrige konfirmander fået. Søndagen efter sin konfirmation var Søren for første gang til alters i Kullerup kirke.

I perioden fra 1. maj til 1. november 1864 var Søren ude at tjene første gang. Arbejdsgiveren var den lokale degn, Thomas Hendrik Peter Jørgensen i Kullerup. Degnen noterede i skudsmålsbogen, at Sørens indsats havde været tilfredsstillende.

Næste arbejdsgiver udviste også tilfredshed med Sørens indsats fra 1. november 1864 til 1. maj 1865. Dette halvår tjente han på godset Juulskov med et folkehold på omkring 30 personer. Forpagteren Lars Peter Christian Trolle var den, der skrev sit notat i Sørens skudsmålsbog.

Søren blev herefter tjenestekarl hjemme hos sine forældre. Det har næppe været nogen dans på roser. Sørens far havde udvist voldelig adfærd, allerede kort efter han blev gift med Johanne. Når han kom fuld hjem, gik han ud i stalden og tævede hesten med et skovleskaft og sparkede den med sine træsko. Når Sørens mor bebrejdede ham dette, blev hun truet med at få samme omgang. Johanne søgte så tilflugt hos sine forældre på ”Nøjsomhed”. Det er sikkert derfor, Søren ofte opholdt sig hos sine bedsteforældre.

Søren Mathiasen havde ingen nære venner. Det virkede, som havde han i sin barndom og ungdom været en meget ensom natur. I hjemmet har det daglig føget med verbale trusler og et par lussinger i ny og næ.

Søren har sikkert gået med ”bøjet nakke” dagen lang. Og da han ovenikøbet blev kasseret som soldat, fik psyken måske et ekstra knæk.

Fredag den 28. november 1869 var Søren til høstgilde på nabogården Ulrikkaholm. Da skete der noget, som blev et bevis på, at Søren ikke var med i inderkredsen af unge karle. Da han ville forlade selskabet efter nogle kontoverser, blev han overfaldet og efter egen mening næsten slået til døde. Overfaldet resulterede i hvert fald i et længere sygeleje og en efterfølgende retssag mod overfaldsmændene. Se nærmere under ”Overfaldet”.

Søren lå syg hjemme hos forældrene i over to år. Her blev han pylret om af sin mor i de lune hjemlige omgivelser.

I januar 1872 blev forældrene separeret efter bevilling fra Vindinge herred. Sørens mor, Johanne, overtog gården ”Nøjsomhed”, men solgte den straks videre til Søren.

De næste måneder hobede problemerne sig op for Søren. Det kostede penge at få foden under eget bord. Og penge havde Søren ikke mange af. Et var at købe gården af sin mor, som på den ene side var en gavmild kvinde, men på den anden side en stridbar kreditor.

Kort sagt, Johanne Sørensdatter gav med den ene

hånd og tog med den anden.

Johanne Sørensdatter flyttede kort efter salget til

Søren fra ”Nøjsomhed”, idet hun havde fundet en

midlertidig bolig hos skomager Erik Larsen.

Samtidig med handelen blev Søren den 29. januar

1875 gift med den 19-årige pige Maren Rasmussen

fra Brændekilde. Måske blev hun valgt ud fra

medgiftens størrelse. Hun medbragte nemlig 3.000 rigsdaler, som Søren straks sendte videre til sin mor som afdrag på det beløb, moderen havde ladet stå i ejendommen.

Søren var fra starten bagud med sine gældsforpligtelser; måske var det derfor, hans mor foretog en lille udflugt til ”Nøjsomhed” og simpelthen fjernede seng, sengeklæder, bord, stol, kakkelovn og en ko!

Tingene blev genanskaffet, men for at klare udgiften måtte Søren låne sig frem. Det blev hen over sommeren til mange små lån. Værst var dog den store veksel hos Bøgelund; men alle de problemer kendte den unge, nygifte Maren næppe til. Hun havde tjek på de små beløb, der normalt var i Sørens pung og tegnebog, og kunne konstatere, at hvis der en dag var mange penge i Sørens tegnebog, var de helt sikkert væk, når han havde været hjemmefra en dags tid.

                                             Johanne Sørensdatter havde måske fået lidt ondt af                                                     sønnen og derfor foræret ham tøj, små pengebeløb og                                                 til sidst en hest, som hun dog forlangte 100 rigsdaler                                                   for. Søren skulle lave markarbejde med hesten på                                                       hendes nye ejendom på Bellinge mark og tilså hendes                                                 marker.

Brevet hun sendte til Søren 21. september 1875.

På samme tid truede hun Søren med en incassosag, hvis han ikke betalte sine afdrag.

Søren må have set sin verden falde sammen, når han nu både var under pres fra sin egen mor og ikke mindst fra Niels Bøgelund, som truede med at sælge ”Bøgelund” på auktion.

Sørens svigerfar, Rasmus Hansen fra Brændekilde, var i Sørens ”fantasiverden” den store redningsmand. Men her havde Søren forregnet sig. Rasmus Hansens likvide midler havde Søren allerede brugt, og der var lange udsigter til, at Rasmus Hansen døde og eventuelt efterlod sig en arv.

Sørens mor var på ny den gavmilde giver, da Søren sad i arresten i Nyborg. Hun betalte en del af hans supplerende daglige fornødenheder.

Søren Mathiasen handlede utvivlsomt i panik, da han myrdede Niels Bøgelund.

Social-Demokraten skrev torsdag den 4. maj 1876:

”Højesteret stadfæstede i Gaar den Dom, Underretten og Hof- og Statsretten har fældet over Gaardmand Søren Mathiasen af Saaderup ved Nyborg, hvorved han for at have myrdet Niels Bøgelund var dømt fra Livet. Han blev derhos tilpligtet at betale Bøgelunds Enke 4.000 Kr. i Erstatning for Tabet af hendes Forsørger. Den myrdede var en gemen Aagerkarl, som havde udsuget Morderen paa det Blodigste,

og det maa derfor anses for sandsynligt, at denne slipper med nogle Aars Tugthusarbejde, hvis der ellers i dette Tilfælde gøres Brug af Benaadningsretten”.

Avisen havde sikkert fat i en del af sandheden om mordet. Søren var den lille mand, som kom i klemme i systemet af den økonomiske overmagt.

Denne kriminalsag omhandler to ofre: Den myrdede Niels Bøgelund og hans morder, Søren Mathiasen.

Niels Bøgelund mistede livet; men Søren Mathiasen betalte dyrt for sin handling. Det blev et liv bag lukkede døre i 55 år.