Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.
Straffet med tugthusarbejde på livstid for fødsel i dølgsmål.
Mette Sørensdatter blev født 12.januar 1805 i Veggerslev som datter af boelsmand Søren Rasmussen Mols og Gjertrud Sørensdatter. Hun var nr. 5 i en søskendeflok på 7.
Mette blev konfirmeret i Villersø kirke i 1819 og var eneste pige af fem konfirmander.
Præsten noterede følgende om Mette: God i Henseende til Kundskaber og Opførsel.
Før sin konfirmation tjente Mette to somre hos gårdmand Simon Hansen, Dalstrup i Villersø. Her var hendes forhold upåklageligt. Omkring 1822 tjente hun to år hos Christen Terkildsen i Villersø, som gav hende følgende skudsmål:”Hendes Forhold var roesværdigt, og hendes Rygte har stedse været godt”. Bortset fra disse to steder har hun været i sit hjem i Veggerslev.
På Molsgaarden i Veggerslev har hun sikkert været sin mors højre hånd med husførelsen. Der er intet, der tyder på, at hun har taget del i arbejdet i mark og stald; men det kan godt have været en naturlig del af hendes hverdag.
I 1823 døde Mettes far. Hun fik nu, 18 år gammel, sin egen seng i den øverste stue og blev samtidig kæreste med Jens Jensen Bids. Han gårdmandssøn fra Veggerslev, som et par år omkring 1818-20 havde tjent i Hammelev, men derefter kom hjem til sine forældre i Veggerslev. Af lægdsrullen fremgår det, at han var 161 cm høj.
Mette og Jens var kærester gennem ca. syv år - og gik i seng med hinanden - men da de var ”hemmelige kærester”, mente de ikke, at der var nogen risiko forbundet dermed!
Først på sommeren 1831 begyndte Mette at afvise Jens, men uden at give nogen forklaring til den lidt undrende kæreste. På samme tid begyndte hun at lægge sig ud. På et tidspunkt sagde hun til Jens Jensen Bids, at hvis hun ikke vidste bedre, ville hun tro, hun var gravid. Når han spurgte til problemet med hendes tiltagende ”førlighed”, svarede hun, at den nok ville gå over.
Hvad der faktisk var under opsejling, blev afsløret den 25. juli 1831 i bryggerset på Molsgaarden.
Hvad der skete denne dag og i tiden derefter, er behandlet under afsnittene: Mordet i Bryggerset, Afhøringer og tilståelser samt Straffen.
Tiden efter barnemordet.
Mette blev i første omgang sat under arrest på Molsgaarden fra den 26. juli til den 7. august 1831. Herefter blev hun sammen med sin mor Gjertrud kørt til Grenaa arrest, hvor de kom til at sidde i hver deres isolationscelle. Den eneste, de havde kontakt med, var arrestforvareren.
Grenaa Byfoged Straffe-Register oplyser følgende:
No 162 Mette Sørensdatter af Viggerslev
Når arresteret:1831 August 7
For hvilken Forbrydelse:For Barnefødsel i Dølgsmaal
Naar dømt og til hvilken Straf, d 10 Octbr 1831 ved Underretten og d 21 Novbr. 1831 ved Overretten til at miste sit Liv, d 16 Januar 1832 ved Høiesteret til Tugthuusarbejde paa Livstid.
Naar løsladtd. 11. Marts 1832 afsendt til Viborg Tugthuus
Resultatet af dommen fra Højesteret fik Mette oplæst den 10 marts 1832.
Viborg tugthus.
Mette Sørensdatter ankom til Viborg den 13. marts 1832 og fik tildelt 31 som sit fange-
nummer. Herefter følger registreringen af personen, påklædning og ejendele.
Viborg Tugthuus Signalementsbog:
Sag nr. 3351 No 31 Mette Sørensdatter:
59 Tommer (= 155 cm., red.) høi, blaa Øine, lyst Haar, lyse Øienbryn - et fyldigt Ansigt med
en blegladen Ansigtsfarve – En middelhøi Pande- En tyk noget buttet Næse –
Middel Overlæbe- lille Mund – lille Hage- Tykke Læber- Middel Hals – Teml. stærk af Skuldre
Og Lemmer – Smaaladne Hænder – Taler Dansk
Viborg Tugthuus’ Fortegnelse over Fangernes afleverede private Klæder:
No 31 1832 Mette Sørensdatter.
Med sig – 1 Særk, 1 hiemmegjordt stribet Kiole, 1 do. do. Skiørt med Lifstk., 1 hvid stribet
Underskiørt, 1 grøn ulden Halstørklæde, 2 Kouløerte do., 2 Par sorte Strømper, 1 Par
Træskoe, 1 Sæt hvid Hovedtøi, 1 Sæt Kouløerte do., 1 Par uldne Vanter, 1 tavlet hiemmegjort Forklæde.
(Hele ovenstående fortegnelse er overstreget med et stort kryds. Grunden er, at hun er død i tugthuset, red.)
I fængslet fik alle fanger serveret en god, nærende og varieret
kost efter tidens skik.
I tugthusets dagbog er den daglige menu anført sammen med den daglige notering af
fangeantal, interne straffe og vagtansvarligt personale.
Her er en 14 dages menu: Ærter med hestekød, grød, rumpforsuppe, ærter, grød,
rumpforsuppe, kål, oksekødsuppe, grød, rumpforsuppe, ærter, grød, rumpforsuppe, kål.
Opskrift på rumpforsuppe:
1/8 kg. kød til seks personer, tilsat ærter, brød og byggryn. (Kilde: Historie/Jyske Samlinger)
I tugthusets dagbog for 1832 er Mette noteret som syg fra den 29. oktober og frem til den
17. november. Her er hendes fangenummer 31 overstreget, og årsagen står et par linjer
nede i teksten: ”I formiddags kl. 10 afgik fangen No. 31 – Protokol No. 351 Mætte
Sørensdatter ved Døden”.
Mette Sørensdatter blev begravet på kirkegården ved Viborg tugthus den 22. november
1832.
I kirkebogen står noteret: ” Mette Sørensdatter, Hjemmehørende i Veggerslev Sogn,
Nørre Herred, Randers Amt. Alder: 28”.
Det har helt sikkert været en tarvelig begravelse. Og igen bidrager tugthusets dagbog med
et par oplysninger: ”Ved hendes Begravelse bestod Følget af Kommandanten H. Hansen og
Fangerne 112-114-115-133”.
Ved opslag i fangeprotokollen er det lykkedes at sætte navne på disse fire personer, som
sikkert har båret kisten. Den første havde en dom på 3 år for tyveri, de sidste tre var
livstidsfanger:
112- Jacob Pedersen Kaarup
114- Peder Nielsen
115- Niels Chr. Jensen
133- Anders Sørensen Sondrup.