En sag fra straffeprotokollen

Interne straffe i fængslerne har til alle tider vakt debat - og straffene findes og idømmes stadig. Det er retspolitisk problematisk, at der er hjemmel til at idømme endog meget indgribende straffe uden om domstolenes og nævningernes indseende. Det læge element er helt sat ud af kraft ved disse straffe.

Vi har fundet en enkelt intern straffesag frem fra arkiverne til illlustration af, hvad en intern straf kunne idømmes for og hvad straffen blev.

I vores exempel beklager fangen Stelfeldt sig i 1885 over, at mælken er sur, og senere ytrer han sig om, at økonomiforvalteren, inspektøren og præsten er en sammensvoren bande, der lukker øjnene for, at der foregår bedragerier over for leverandørerne. For sin opførsel bliver han idømt 21 slag med den nihalede kat!

Sagen mod Stelfeldt:

"Aar 1885 den 13de Oktober blev af Inspektøren foretaget Sag mod Fange No. 41 Stelfeldt i Anledning af forskjellige Beskyldninger, Fangen havde rettet mod nogle af de herværende Officianters Embedsforhold.

Inspektøren bemærkede, at Fangen igaar havde besværet sig til Økonomiforvalteren, om at den samme Dag udleverede Mælk var sur og udrikkelig, hvorefter Økonomiforvalteren havde undersøgt den og til Inspektøren berettet, at Mælken intet fejlede og at ingen af de andre Fanger havde beklaget sig derover. I Henhold hertil lod Inspektøren ved paagjældende Afdelingsbetjent Fangen meddele, at der efter foretagen Undersøgelse ingen Anledning fandtes til at kassere Mælken. Nogle Timer efter at dette havde fundet Sted, meldtes af Opsynet, at Fangen i Medfangers Paahør havde udladt sig i høj Grad nedsættende om forskjellige Officianter og blandt andet om Økonomiforvalteren udtalt: ”Saa havde han (Økonomiforv.) Djævlen gale mig , ingen Tunge, naar han erklærede, at den Mælk intet fejlede”. Denne og andre Ytringer, som Fangen dog ved at tages i Forhør fuldstændigt ændrede, foranledigede at han fremførte for Inspektøren, for hvem han under Udvisningen af en meget uforskammet Opførsel udtalte sig fornederligt? om dennes, Præstens og Økonomiforvalterens Embedsførelse. Saaledes udtalte han, at nævnte 3 Embedsmænd vare som ”en sammensmedet Bolt”, at Inspektøren uden for øvrigt at have Fordel af det lukkede Øjnene for Bedragerier, der fandt Sted mellem Leverandeurerne og Økonomiforvalteren (herved sigtedes til de efter Fangens Mening bedærvede Levnedsmidler, der udleveredes); Præsten var en skinhellig Øjenstalk, der ved sine Løgne havde foranlediget en Nægtelse fra Biskoppen af hans Altergang og adskillige flere Ytringer af samme Slags.

Derefter fremstilledes Fange No. 41, Niels Christensen Stelfeldt, der forespurgt, om han vedkjender sig de Forhøret tilførte Ytringer, tilstaar at have udtalt; at Kassereren, ”Djævlen gale ham” ingen Tunge havde naar han ikke kaldte Mælken sur; at der fandt Bedragerier med Hensyn til Levnedsmidler mellem Leverandeurer og Økonomiforvalter, at Inspektøren uden at have Fordel deraf lukkede Øjnene derfor og at Inspektøren i den Anledning af Fangen fandtes uværdig til den Plads, Ministeriet havde betroet ham; at Præsten var en ”skinhellig Øjenstalk, der spillede Komedie”, at der ikke var skabt Sandhed i ham, siden han har kunnet fremstille Fangens religiøse Forhold saaledes for Biskoppen, at denne i ”sin Vildfarelse”har maattet tro på Præstens ”nederdrægtige” Fremstilling af Cpt. (= kompetanten), Inspektør, Præst og Kasserer er som en ”sammensmedet Bolt”, hvoraf Præsten vil have udtalt sig om, at Cpt., hvis han havde levet et par Aarhundreder tidligere, ville være bleven brændt og og fortjente det, Inspektøren, som forangivet ikke tilstrækkeligt førte Tilsyn med at Fangen fik sin Forplejning i tilstrækkelig frisk Tilstand, ”hvilket er blevet til Vane”, og at Kassereren ligeledes som foranført gjør sig skyldig i bedragerisk Forhold med Leverandeurerne ved Fængslet.

Angivelse af Cpt. vedrørerende Fængselspræsten ikke som Embedsmand ved Straffeanstalten men som Menneske findes under nærværende Sag ingen Anledning til Optagelse, men omtales, fordi den efter Cpt. Paastand vil være Aarsagen til den formentlig haarde Behandling, Fangen har været Gjenstand for fra Præstens Side. Endelig angiver Fangen, at han ligeledes vil rejse Klage mod Inspektøren, men da Inspektøren er hans Foresatte, og han saaledes mener ikke at kunne udtale sig, maa han opsætte det til en Dommer vil blive beskikket.

I Henhold til det i ovenstaaende Forhør oplyste afsagdes d 16 Oktober 1885 følgende Kjendelse:

Fange Nr. 41 Niels Christensen Stelfeldt anses med Straf af 21 Slag Kat.

Denne Kjendelse, som kan fuldbyrdes, forsomsaavidt Fangens legemlige eller sjælelige Tilstand tillader det, bliver inden Fuldbyrdelsen at oplæse for Fangen.

Aar 1885 den 19 October blev foranstaaende Kjendelse oplæst for Fange No. 41, Niels Christensen Stelfeldt, der derpaa afgaves til Strafs lidelse."

-----

PS: Der findes en rigtig god artikel om Niels Christensen Stelfeldt, skrevet af Charlotte Voss i Århus Stifts Årbøger 2002, side 19 ff.

Billedet herunder er fra forsiden af den straffeprotokol, hvor vi har fundet sagen.