Sigtet men frikendt.

Artikel af Peter Petersen, Fyens Stiftstidende.

På en dejlig efterårsdag i 1862 har jeg inviteret Johan Elias Eckmann på en bid brød og en dram på et hyggeligt værtshus med udsigt over den travle havn i Middelfart.

Tillykke Eckmann, du er lige blev renset for medvirken til mord ved den Kongelige Landsoverret i København. Er du ikke en glad mand?

Jeg er glad for, at sagen endte i København, hvor både forsvarer og dommere havde alle deres sanser i behold og kunne tænke klart. De indså straks, at sigtelsen mod mig var helt ude i skoven, og jeg blev pure frifundet. Men jeg er sur på retsvæsenet her på Fyn, de er alle til hobe en samling tåber, de har aldrig lavet andet end at genere den hæderlige hårdtarbejdende befolkning som helhed, og personer af familien Eckmann i særdeleshed.

Mener du, at fogeden og hans folk i Odense har et horn i siden på dig og din familie?

Det er ikke bare fogeden i Odense, men også ham her i Middelfart og hans hob til medløbere. Så er der desuden alle de bønderkarle, som får tildelt en kasket og tror, de er grever og baroner.

                                  Har du da før haft problemer med fogeden i Middelfart?

                                  Ak ja. Det begyndte for ti år siden, da jeg tog mig en alvorlig snak                                      med postkører Møller. Han var en af dem, som var blevet udstyret                                        med kasket, vogn, heste og pisk. Sådan en stymper var ikke til at                                        komme på talefod med, så han måtte lige lugte lidt til fars arm, og                                      den kylling løb straks til fogeden. Det kostede en bøde på 40                                              rigsdaler. Siden har jeg et par gange givet et par betjente her i                                            Middelfart en røffel. Det takserede Byfogeden til henholdsvis tre og                                      fire uger på vand og brød.

Kender du en Trine Thomsen, som har boet på Skrillinge mark sammen med sin mand Thomas Jørgensen?

Det par kender jeg udmærket. Thomas havde mange heste, som blev tilset af dyrlæge Henriksen. Hestene var ofte befængt af utøj og blev behandlet med opløst rottegift. Engang fik karlen fnat og vaskede sig i det giftige vand. Thomas døde nogle dage efter, han havde fået en på hovedet i Middelfart. Han havde sikkert været fuld, han var slem til at få en tår over tørsten sammen Trine. Hvis det er fra hende, du har hørt noget, er det sikkert løgn det meste af det; hun mener, jeg har bundet hende og forsøgt at aflive hende med gift.

(Se politiforhøret her)

Du har boet på Skrillinge mark, er det ellers ikke Middelfart der har været dit faste bosted?

Jeg kom til Middelfart og blev snedker her i 1844, men under den store krig i Slesvig opdagede jeg, at det var en god forretning at drive marketenderi tæt på fronten. Det var der gode penge i. Spareskillingen blev brug på at købe et hus i Skrillinge, men bondearbejde var nu ikke mig. Det var bøvlet at passe marken, og kreaturerne fik utøj, som dyrlæge Henriksen tog ågerpriser for at behandle. Så da huset brændte, flyttede jeg til Middelfart igen.

Er du ikke gift og har børn?

Jeg er fraskilt og har ingen børn, kællingen kunne ikke levere nogen som overlevede. Vi har haft nogle plejebørn. Det var der penge i, tænk at sogneforstanderne betaler penge for opfostringen af uægte yngel. Børn skal ikke være mange år gamle, inden de kan arbejde. Kællingen rejste helt af sig selv, så slap jeg for at aflive hende ligesom Oline i Nårup blev.

Nu du nævner Oline, hvordan var dit forhold til din bror og Oline?

Min lillebror Martinus har altid været et pjok, der skulle                                                  hjælpes og have gode råd. Han har aldrig kunnet lave                                                        de store penge på smedearbejde for de nærige bønder.                                                      Derfor tog jeg ham med til Slesvig, så han kunne samle                                                    midler til sin egen smedje i stedet for at være ansat af                                                      de lokale bønder i Verninge. Hvis nu han havde holdt sig                                                    på måtten i stedet for at rende efter kvindfolk, så var                                                          det sikkert blevet en god forretning i Nårup. Hver gang                                                Martinus fik en ide, var det mig, der skulle udføre det.                                                        Han turde ikke tage til Odense for at købe billet til                                                  Australien, og pengene dertil måtte han låne. At han                                                      var træt af Oline var ikke uden grund, hvis det havde                                                  været min kone, var hun blevet slæbt ud bag huset, og                                                      fået en kugle for panden ligesom et sygt kreatur.

Det ser ud til, at din bror og tjenestepigen bliver dødsdømt, kunnet du også have risikeret den samme dom?

Det havde fogeden sikkert gerne set, fjolset i Odense bestemte sig for, at jeg skulle i fængsel resten af mine dage, heldigvis var de klogere i København. At Martinus og Maren Kirsten mister deres hoved, kan vel ikke komme som en overraskelse, og de har altid opført sig hovedløst. Martinus kunne bare have smidt Oline ud i stedet for at fjolle rundt med portvin og rottegift; dem er der ingen, som vil savne.

Hvad med fremtiden, snedker Eckmann?

Snedker - den tid er forbi. De sidste år har jeg været spækhøker her i Middelfart. Det er lettere end at være snedker, folk stopper alt i munden uden at se på andet end prisen. Bare man siger, at pølserne er af bedste hjemmelavede kvalitet, er der kunder i butikken. Hvor jeg får kødet fra, er min hemmelighed.

I fremtiden vil jeg tage ophold et sted, hvor der ikke findes fogeder af noget art, hvor det er, holder jeg for mig selv.

Tak for maden, den var bedre end fangekosten, som jeg måttet lide under i flere måneder.