Bækgaard i Vrensted anno 2014

Efter flere måneders arbejde med afdække mordsagen fra Vrensted blev det lørdag d. 15. februar 2014 tid til at foretage ”åstedsforretning” i Vrensted. Under hele arbejdet har vi været i dialog med Lokal- og Slægtshistorisk Forening for Vrensted, og ad den vej var der skabt kontakt til den del af familien Bækgaard, som indtil for 20 år siden ejede Bækgaard. Ud over at besøge de aktuelle steder i Vrensted blev der tid til en god snak og udveksling af oplysninger med Gerda Bækgaard, enke efter den sidste ejer, Aksel Bækgaard, og to af parrets sønner, Karl og Lars. De tre familiemedlemmer kunne fortælle om, hvad de havde hørt fra tidligere generationer; disse små glimt fra fortiden blev krydret med kopier af billeder, som de velvilligt har stillet til rådighed for projektet.

Familien er efterkommere af Lars/Laurs Christensen Slot bror til den tiltalte Niels Christensen Bekgaard. Denne Lars Christensen passede gården under hele retssagen og købte den efterfølgende i 1853.

Følgende vil der sammen med egne og familiens foto være et sammendrag af familiens overleverede historie sat op mod de dokumenterede fakta, vi har fundet frem til.

Der går sjældent røg af en brand uden at der har været ild, men historier fortalt gennem generationer bliver gerne mere spændende end tørre dokumenter på et arkiv.

Bækgaard og dens udflytning fra Vrensted til området ”Nordre udflytter”

                                                                     Oprindeligt lå Bækgaard inde i Vrensted

                                                                     by ved bækken - heraf navnet.                                                                                     Fæstemanden var lejlighedsvis kusk for                                                                         herskabet på Børglum Kloster. På en af                                                                         disse ture kørte Bækgaard herremanden                                                                       til kortspil på et af de andre godser i                                                                             området; netop denne dag manglede der                                                                       en fjerde mand til spillet. Det blev så                                                                             Bækgaards opgave, men han blev hurtigt                                                                       blanket af. Heldigvis redded                                                                                         herremanden fra Børglum ham ud af                                                                             hans knibe og tilbød ved den lejlighed, at                                                                       hvis han vandt et eller flere spil, vandt han også retten til at få flyttet ejendommen ud fra Vrensted.

Når man holder historien op mod fakta, kan der være tale om den dræbte Ane Marie Pedersdatters oldefar, der fæster et sted i Vrensted i 1719. Af regnskaberne fra Børglum Kloster fra først i 1790’erne kan det ses, at fæstet Bækgaard er pligtig til kørsel for herskabet. Når det samtidig ses, at Bækgaard har været fæster under blandt andet Hvidstengaard Gods, kunne noget tyde på, at der har været en livlig udveksling af fæstegårde; måske har de været en del af kortspillet mellem godsejerne.

Mordet på Ane Marie Pedersdatter.

Familien kendte historien om mordet og kunne føje en lille sløjfe, som dog ikke kan dokumenteres: Ane Marie blev fundet liggende på bryggersgulvet lige ved lofttrappen/stigen, og i hånden havde hun en flaske.

Da myndighedspersonerne så det, var de straks klar over, at det var en arrangeret opstilling. Hvis Ane Marie, under et forsøg på at komme op på loftet, var faldet ned på det stenpikkede gulv, var flasken blevet knust. Netop den konstatering var årsag til, at Niels Bekgaard og hele hans slæng blev arresteret. Fakta er, at gulvet var af stampet jord, og der ikke står noget i dokumenterne om en flaske i hånden eller noget med en stige.

Skelgrøften og bopæl for Jens Christen Nielsen og  Ane Marie Pedersdatter. 

De medbragte kort blev indgående studeret, men desværre

kunne vi ikke placere skelgrøften (hvor mordet fandt sted);

grøften er sikkert forsvundet for mange år siden.                                                          Fra folketællingerne ved vi, at Jens Christian Nielsen og

Ane Marie Hansdatter må have boet tæt på Vrensted kirke,

da de i listerne står opført på samme liste som bl.a.

Vestergaard. Familien Bækgaard kunne fortælle, at der netop

i området syd og sydøst for kirken havde ligget huse i ældre tid, som blandt andet var befolket af skomagere og lignende. Vores konklusion blev, at turen den skæbnesvangre aften sikkert var gået over markerne fra området ved Vrensted kirke direkte mod Bækgaard.

På det viste kort fra Google maps er Bækgaard markeret som A, Vrensted kirke som B og huset på Båstedhede er C. Turen fra Bækgaard til Sara Marens bopæl har været på 3 km direkte forbi Skomageren Jens Christen Nielsen.

Ombygning af Bækgaard.

De medbragte tegninger fra skiftet i 1850 blev nøje studeret og sammenlignet med senere fotos og familiens egne skitser af stuehuset.

Det nuværende stuehus er fra 1874, og spørgsmålet var, om det havde fået en ny placering. Det kunne være, at Ane Marie Pedersdatter spøgte i det gamle hus. Det med spøgelset var noget, områdets beboere ofte havde spurgt om, men familien Bækgaard havde aldrig oplevet noget i den retning.

Noget tyder på, at stuehuset fra 1874 er opført på den oprindelige plads måske med en udvidelse i bredden. Grundlæggende har en del af indretningen været genanvendt.

Ejendommen er, som det kan ses af den ældre tegning, oprindeligt stråtækket. Efter hvad der er blevet fortalt, er ændringen fra to længer til fire længer sket før 1874, da den østre staldlænge er ældre end det nuværende stuehus.

På luftfotoet (fra 1950’erne) er tagbeklædningen skiftet ud, og til højre bag Bækgaard kan anes fødehjemmet for Niels og Lars Christensen.

Historien om Niels Christensen Bekgaard.

Det store spørgsmål stod tilbage: hvorfor slog den velhavende gårdfæster Niels Bekgaard følge med nogle af sognet mest tvivlsomme beboere? Det får vi sikkert aldrig svar på, men måske gav besøget et fingerpeg mere om Niels Bekgaard: Familien havde et billede hængende af Ole og Maren Bækgaard, søn og svigerdatter til Lars Bækgaard og således nevø til Niels Bækgaard. Signalement på Niels Bekgaard: høj af vækst, middel af lemmer, brune øjne og blondt hår; er det ikke de samme træk, der går igen ved nevøen Ole Bækgaard?