Den 27. april i det herrens år 1858, kl. 13 præcis, banker det på døren til smed Eckmanns hus i Nårup.

Husholdersken, Maren Kirstine Pedersen, lukker op. Udenfor står tre mænd, de to kender hun, det er naboerne Erik Friis og Albrecht Larsen; sidstnævnte bryder hun sig ikke om, fordi han har kaldt hende en hønsetyv.

Den tredje mand præsenterer sig som fuldmægtig Rasmussen fra Odense herredskontor. Han spørger, om smeden er hjemme. ”Det er han ikke”, oplyser Maren Kirstine.

Herefter tager fuldmægtigen en sagsmappe frem og begynder at forklare Maren Kirstine om deres ærinde, som hun antageligt har haft lidt svært ved at forstå i første omgang. Det føg rundt med datoer, beløb og mærkelige ord.

Sagen var, at Smed Eckmann i 1854 og -56 havde lånt 985 rigsdaler, 3 mark og 4 skilling af konsul Bruun i Assens. I den anledning blev der udstedt et skadesløshedsbrev på beløbet, dertil renter på 5 % fra 13. september 1857 og frem til beløbet blev betalt. Der var afsagt en dom i herredsretten 22. januar 1858, hvor smeden blev dømt til at indbetale hele beløbet, men der var ikke sket noget.

Nu stod kongens foged i døren og forlangte det skyldige beløb, inklusive omkostninger ved dom og inddrivelse. Pludselig var det totale beløb steget til 1.018 rigsdaler, 2 mark og 13½ skilling.

Alt det anede Maren Kirstine intet om. Da smeden ikke var hjemme, blev Maren Kirstine bedt om at fremvise alle smed Eckmanns ejendele, så fuldmægtig Rasmussen i sin egenskab af kongens foged sammen med de to nabomænd, der i dagens anledning skulle optræde som vidner, kunne registrere og vurdere alle værdier.

                                    De startede i storstuen med gennemgangen, og alt blev noteret                                      ned i protokollen: ”Et malet fyrretræsbord med skuffer til 1                                              rigsdaler og 2 mark, 2 taburetter til 2 rigsdaler, en                                                          fyrretræskommode til 6 rigsdaler, en ditto til 6 rigsdaler, 2                                              gamle,  polerede stole med betræk til 1 rigsdaler og 2 mark, et                                        konsolbord med forgyldte ben til 1 rigsdaler og 3 mark, en                                              treetages rund kakkelovn med jerntud og fod til 15 rigsdaler. ”

Så fik Maren Kirstine nok. Hun var blevet klar over, at mændene var ved at lægge deres klamme hånd på alt bohavet. Kakkelovnen var det mest værdifulde, så det tilhørte ikke smeden, men var hendes private ejendom. Fogeden mumlede i skægget og noterede i protokollen: ”Denne kakkelovn angav Maren Kirstine at være hende tilhørende”.

Herefter fortsatte de rundt i huset, og næste rum var gæsteværelset med dragkiste, seng med himmel og diverse madrasser, hovedpude og en gammel stol i hjørnet. I forstuen var der et klædeskab. Næste rum var soveværelse, her var der et stueur i foderal, kakkelovn, himmelseng med dyner, puder og lagner og et bord med skuffe. Da de er ved at vurdere indholdet i alkoven, dukker smed Eckmann pludselig op. Fogeden læser hele sagen op for smeden, men desværre kan han ikke betale beløbet på stedet eller i nærmeste fremtid. Derfor fortsætter registreringen uanfægtet af smedens tilstedeværelse. De er i spisekammeret, i køkken og bryggers, alt bliver noteret og vurderet.  Mændene er en tur i stalden, hvor der står en rød, ni år gammel ko. Smedjens værktøj bliver optalt. Til slut vurderer de bygningerne, som består af stuehuset, smedjen og laden, alle bygninger er velholdte med bindingsværk og mursten, desuden er der tre skæpper god jord.

Hele vurderingen bliver ansat til 1.502 rigsdaler og 2 mark, heraf er bygninger og jord vurderet til 1.200 rigsdaler. Smeden får derpå besked på, at han ikke må sælge af de registrerede ting, inden han har indbetalt det skyldige beløb til panthaverne. Han skal desuden påse, at tingene bliver på stedet i ubeskadiget tilstand.

Sluttelig bliver dokumentet underskrevet af de tilstedeværende.

(Se hele dokumentet med smedens egen underskrift)

Smeden overlever som husejer selv efter en brand senere i 1858.

Efter hans anholdelse i efteråret 1861 går hjemmet i opløsning. Kreditforeningen af Grundeiere i Fyens Stift mangler indbetaling for december termin på smed Eckmanns oprindelige lån på 1.000 rigsdaler. De anmoder derfor den 27. januar 1862 herredsretten om at inddrage hele det skyldige beløb.

(Se skrivelsen her)

Herredsretten indkalder efter forudgående varsel til auktion over smed Eckmanns ejendom i Nårup.

1. Auktion blev holdt den 13. marts 1862, men efter en times venten er der ikke kommet købere til stede.

2. Auktion blev holdt den 27. marts 1862, igen er der ingen købere.

3. Auktion blev holdt den 10. april 1862. Nu er man flyttet til ejendommen i Nårup med hele regimentet af foged, skriver og jurister. Ejendommen bliver opråbt til 1.500 rigsdaler. Buddene starter ved 800 rigsdaler og slutter ved hammerslag på 890 rigsdaler, fra smed Johannes Larsen fra Rostrup i Skamby sogn. Køberen forlangte ny auktion.

4. Auktion blev holdt den 5. maj 1862, og igen foregår det i Nårup. Buddene startede ved 890 rigsdaler, og efter en del bud endte det med hammerslag på 1.250 rigsdaler til smed Johannes Larsen fra Skamby. Det var sikkert en streg i regningen, at den nye ejer måtte af med yderligere 360 rigsdaler for at kunne overtage ejendommen. Han har da heller ikke sikkerhed for sit bud, men det får han otte dage til at klare.

(Se hele auktionsforløbet her)

Johannes Larsen bliver den nye smed i Nårup, og der bliver tinglæst et auktionsskøde til ham fra fallitboet den 14. september 1864. Det endelige skøde får han den 27. april 1865.

Efter nogle år som smedje bliver ejendommen ombygget til en købmandsforretning, som endnu huskes i lokalområdet.