Smeden Martinus Adolph Eckmann født den 11 nov. 1815 i Hårslev Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, kendt fra ”Giftmordet i Nårup”.

Han afsonede sin straf i Horsens statsfængsel, hvor han blev indsat den 7 februar 1864, og løsladt igen den 8 april 1882, hvor han blev benådet i anledningen af kongens fødselsdag.

Under hele sin indsættelse, arbejdede han i fængslets smedje, dels med arbejde for fængslet, dels med arbejde i forbindelse med ”Crome og Goldschmidt”s værksteder i tugthuset. Desuden udførte han efter anmodning arbejde for fængslets ansatte. Der var en regel om, at halvdelen af lønnen for det ekstra arbejde, der blev udført for de ansatte, skulle sættes ind på arrestanternes løsladelseskonto, men den anden halvdel kunne bruges til indkøb af ekstra fornødenheder.

Smed Eckmann var flittig som smed, og skaffede sig på denne måde mulighed for at købe både møbler og beklædning, som han ivrigt fordelte  til sine bekendte uden for fængslet. Smed Eckmann var efterhånden blevet en annerkendt gæst, hos fængselspræsten Andresen i hans privatbolig. Her blev Eckmann bespist og underholdt af præstens kone, og hendes mor som var enke og boede hos sin datter og svigersøn. Eckmann forærede og solgte mange ting til præstens kone, som tak for den gode forplejning.

                                                                               Smed Eckmann fik lov til at                                                                                     opbevare forskellige genstande                                                                                 i præsteboligen, som han ved                                                                                   sin løsladelse skulle have                                                                                         udlevet til sit nye hjem. Nogle                                                                                   af disse ting blev afhentet af                                                                                     smedens datter                                                                                                     Thora Petrine Emilie Eckmann,                                                                                 som i de sidste år af smedens                                                                                   afsoning, havde arbejde i                                                                                         Horsens og i den anledning                                                                                       kunne holde kontakt med sin                                                                                   far som oftest i præstens bolig.

Præsten havde tilknyttet en tjenestepige til sin husstand, og i 1880 var det Augusta Sophia Harder, hun flyttede senere ned i Horsens by, hvor hun havde lønsyning for tugthuset. Smed Eckmann betragtede frk. Harder som sin kæreste og fik en del ting fragtet til hendes bolig. Desværre var opfattelsen af forholdet ikke helt gengældt. Da Eckmann blev løsladt i 1882, var damen forduftet til USA med alle smedens ejendele.

Efter smed Eckmann blev løsladt i foråret 1882, arbejdede han i Horsens indtil at fortiden indhentede ham.

Fra omkring 1877 og til 1882, var han dybt involveret i de ulovligheder der endte med kommisionsdommen i 1884.

Smed Eckmann stjal aldrig selv ting fra fængslet, men fik andre til at skaffe sig varerne og bringe dem videre. Betalingen for at skaffe varer, var som oftest brændevin, som blev skaffet og smuglet ind i anstalten via en af de ansatte, skjult i de transporter der daglig kørte til og fra anstalten. På samme måde blev stjålne varer anbragt i en skjult kasse, fragtet ud fra anstalten.

Se den omfattende anklage mod ham, med angivelse af de mange varer, og forsvarerens korte indlæg her.

Straffen blev udmålt til et års forbedringshusarbejde.

Præstens kone havde en mistanke om, at Eckmann måske ikke var kommet lovligt til alle ting, men det afviste han purre.

Da smed Eckmann blev arresteret i forbindelse med den store svindelsag, prøvede han det gamle trick med at spille syg. Den gik ikke, efter tre dages indlæggelse, afgjorde sygehuset at han simulerede.

Den 30. maj 1884 bliver smed Eckmann overført fra Horsens arrest

til Statsfængslet, og han kan igen optage sit arbejde i smedjen.

Se det nye stambogsblad her.

Endelig den 30 januar 1885 kan Eckmann endelig vandre ud i

friheden fra tugthuset i Horsens og tager derefter fast bopæl i

Horsens resten af sine dage.

Hvor han slår sig ned i første omgang er ukendt, men af Horsens

vejviser 1887 fremgår det at smed Eckmann bor Frederiksgade 23.

                              I 1890 er han flyttet til Frederiksgade 8. Huset er ejet og beboes                                af brændehandler Mads Nielsen og hustru, i smedens lejlighed                                    bor: Martinus Adolf Eckmann, 75 år enkemand, født Odense,                                      husfader, smedemester Horsens.

                              Mette Kathrine Therkelsen, 55 år, enke, født Kattrup Sogn                                          husholderske.

                              Serine Mathilde Nielsen, 11 år, barn,

                              Frederikke Amalie Justine (Bitz?) 35 år, enke, født i Fredericia,                                    husmoder, fabriksvæver.

Den 1. juli 1892 køber Martinus Adolph Eckmann huset beliggende Frederiksgade 51, Horsens for et beløb på 3.100 kr. Se skødet her

Frederiksgade 51 bliver Eckmanns sidste bolig. Her dør han

15. juni 1898 og bliver begravet 20. juni 

Horsens Kirkegård.

I sit sidste leveår sælger han huset til sin svigersøn

Rasmus Christian Andreas Albert Pedersen i København som

er gift med Elise Wilhelmine Sophie Eckmann. En del af

handlen er at Elise skal passe og pleje sin far.

Se hele handlen som samtidigt er et skifte med børnene.

En krølle på historien er at han på samme tid låner 200 kr. med sikkerhed i de ejendele som indgår i handlen med svigersønnen. Smed Eckmann er økonomisk kreativ til det sidste.