Tilståelsen 2. del

Tilståelsen 2. del.

 

På årets sidste dag den 31. december 1868 holdes det sidste retsmøde kl. 17 på Odense Tinghus.

Retten har modtaget oplysninger om Lars Rasmussen dåb og konfirmation og en pletfri straffeattest.

 

Lars Rasmussen kunne bekræfte attesternes rigtighed.

 

Herefter måtte han igen forklare, hvorfor han spændte hanen på sit gevær, da han gik ind i granskoven. Denne handling havde han alene foretaget for at være klar, hvis der sprang en hare op fra skovbunden. At skyde skytten havde han slet ikke i tankerne på det tidspunkt, det var en indskydelse han først fik i det øjeblik skuddet faldt.

 

Han havde respekt for skytten, som han aldrig før havde truffet, hans attitude med jagtudstyr og hund var ikke til at tage fejl af. Skytten havde ikke truet ham, men blot sagt, at Lars skulle vente, så de kunne følges ad til hans forældre for at afklare hans straf for ulovlig jagt. Forældrene var Lars til gengæld bange for, de havde gennem årene forbudt ham mange ting, og han havde fået skæld ud, hvis han gik nogle steder uden at få lov.

 

Lars fik lov til at tilbringe nytårsaften i sin celle.

 

Inden dommeren lukkede protokollen for året sidste retsmøde noterede han: ”Arrestanten er øjensynligt af en godmodig karakter, men en del enfoldig.”

 

Retsmøde på Odense Tinghus den 2. januar 1869 kl. 18.

 

Lars Rasmussen måtte igen forklare, hvornår han spændte hanen på sit gevær, da han gik sammen med skytten ind i granskoven. Hvordan han kæmpede med tankerne om at skyde skytten, eller komme hjem til sine forældre i selskab med ham.

 

Lars forklarede om, hvordan han drejede geværet mod skytten og skød ham. At det skete inde i granskoven, var for at holde det skjult. Hvis de var gået nogle få meter længere, var de kommet ud på åben mark, hvor de ikke længere gik i skjul.

 

Efter at Lars var kommet hjem, var det gået op for ham, hvad han havde gjort. Han fortrød sin ugerning og fik først ro i sit sind, da han aflagde tilståelsen for retten.

 

Den 4. januar skrev pastor Lund i Korup og Ubberud et brev til Herredsfogeden; heri er der en beskrivelse af Lar, som han kendte lokalt.

Samme dag skrev forvalter Agerholm på Langesø til Odense Amt, for at få nærmere besked om sagen forløb.

 

Der er først retsmøde igen den 22. januar 1869 kl. 16.30 på Tinghuset.

 

Her bliver den fundne kæp fra gerningsstedet fremlagt. Kæppen er af tysk pil, som er en træsort, der blev brugt til pileflet. Denne træsort voksede i det hegn, hvor skyttens gevær blev fundet.

 

Husmand Johan Augustesen fra Trøstrup var indkaldt for at forklare om sine iagttagelser den dag, skytten blev skudt. Den pågældende søndag arbejdede han i mosen sammen med sin søn på 11 år. Omkring kl. 11 så de to mænd komme gående fra nord ned mod mosen, mændene gik efter hinanden, den forreste var i lyseblåt med en rødgul lodden hue på hovedet og med gevær i hånden. Den bageste havde jagttaske og en stok i hånden. Ved deres side løb en hund. Johan Augustesen var sikker på, at mændene havde set ham

arbejde i mosen.

 

På et tidspunkt blev den forreste indhentet, og de

fulgtes over mosen ind i kratskoven, herefter var de

uden for synsvidde. 10 minutter senere lød et skud

inde fra krattet. Både Johan Augustesen og hans søn antog, at det var jægere, der var på jagt. Sønnen bad om lov til at løbe over i krattet for at se, hvad jægerne havde fået ram på. Det fik sønnen ikke lov til; han skulle passe sit arbejde i mosen.

Den røde hund så han senere strejfe rundt i mosen.

 

Lars Rasmusen blev hentet ind retssalen, han fik oplæst Johan Augustesens forklaring, men nægtede at have set ham i mosen. Han tilføjede, at han ikke havde en lyseblå men mørkeblå jakke på den dag, det passede med den rødgule lodne hue.

 

Lars var ikke i tvivl om, at den foreviste kæp eller stok var den rigtige. I den tykkeste ende var den 3 ” (7,6 cm) og i den tyndeste ende 2 1/8” (5,4 cm)

 

Den 23. januar 1869 blev der afholdt et afsluttende retsmøde med anklager og forsvarer, som skulle medvirke i selve domssagen, hvor Lars Rasmussen ville få sin straf tildelt.

Lars havde ikke noget at tilføje til sagen. Han kunne kun vente på sin dom.

 

Alle afhøringer af Lars Rasmussen er noteret i Odense Herreds Politiprotokol

 

Der finders to protokoller som overlapper hinanden.

 

Afhøring 1. del kan ses her.

 

Afhøring 2. del kan ses her.

 

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET