Rasmus Madsen

Rasmus Madsen.

 

Han var en meget anonym og diskret person, der flyttede rundt, uden at efterlade sig ret mange spor.

 

Rasmus Madsen voksede op i en børneflok på 8 på Sømosegård i Skellerup øst for Nyborg.

 

Man kan se, at han efter sin konfirmation i 1834 i en periode opholdt sig i Nyborg.

 

Herefter forsvinder han fra alle registre indtil 1855. Officielt har han bopæl i Skellerup, og her får han i 1842 et frilod til værnepligten, men det var en stakket frist. Allerede i 1843 bliver han indkaldt som soldat med tjeneste ved artilleriet. Af lægdsrullen kan det ses, at han bevæger sig udenfor lægds-området uden at give besked, og i 1844 får han en hævet pegefinger med besked om, at han skal melde sig til lægdsmanden i Diernæs sogn ved Fåborg. Det blev påtalt, at han tog ophold på godset Holstenshus uden at give besked til lægdsmanden i Skellerup.

 

Misforståelsen blev rettet i lægdsrullen 1847, men blev øjeblikkelig ændret til et nyt opholdssted, nemlig Langesø i Vigerslev sogn.

 

Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem de 2 godser Holstenshus og Langesø. De er begge en del af baroniet Holstenshus, ejet af Adam Christopher Holsten-Charisius.

 

Baronen var Rasmus Madsens foresatte. I folketællingen 1855 er Rasmus Madsen kammertjener på Langesø. Fem år senere er han blevet udnævnt til skytte samme sted.

 

I 1861 bliver han gift med den 25-årige Johanne Kirstine Bang, som han kender fra Langesø Gods.

 

Johanne Kirstine stammede fra en kendt Bang-familie; faderen var skovfoged i Høisholt, Tommerup Sogn.

 

I forbindelse med deres bryllup flyttede de ind i det nyopførte skyttehus i Katshegne.

 

Parret fik tre børn, hvoraf det ene døde kort efter fødslen.

 

Rasmus Madsen har sikkert røgtet sit hverv som skytte med stor iver, og Langesøs skove har nok lokket mange krybskytter til at gå en tur med geværet, og bringe en gratis steg med hjem til kødgryderne.

 

Dette arbejde med opsyn af Langesøs jagtområder blev således fatalt for Rasmus Madsen.

 

Hvad der skete søndag den 22. november 1868, er rigeligt beskrevet, men der mangler lidt om, hvordan skytten reagerede denne dag.

 

Alt tyder på, at Rasmus Madsen var en mand med et meget roligt gemyt, og selv i pressede situationer handlede han med respekt for loven.

Rasmus Madsen truede ikke på noget tidspunkt Lars Rasmussen, hverken med sit gevær eller senere med kæppen. Da han under forfølgelsen af Lars Rasmussen nåede grænsen for sit jagtområde ved Damsted, satte han geværet fra sig. Hvis han ikke havde gjort det, var han pludselig selv krybskytte på en anden mands mark. Rasmus Madsen valgte den pædagogiske linje for afstraffelse af Lars Rasmussen, nemlig den personlige samtale med forældrene, hvis søn han havde taget med ”fingrene i kagekassen”. Rasmus Madsen har sikkert stolet på Lars Rasmussen, ellers havde han vel inddraget hans gevær.

 

Rasmus Madsen fik en stor begravelse fra Vigerslev kirke. Selve begravelsen blev forrettet af pastor Roth.

 

Kopi af ligtalen er opbevaret på Det Kongelige Bibliotek og kan ses i sin fulde udstrækning her.

 

Efter at Lars Rasmussen var blevet pågrebet og havde tilstået sin ugerning, donerede baron Holsten på Langesø 200 Rigsdaler til fire betjente, der havde forestået opklaringsarbejdet.

 

Skyttens enke Johanne Kirstine Bang søger og får bevilling på at hensidde i uskiftet bo pr. 31. december 1869.

 

I 1871 genoptager man sagen i skifteretten. Årsagen er, at Johanne Kirstine Bang planlægger at indgå ægteskab med sønnen fra Røde Mølle, Adam Magdalus Poulsen som ejer Stenstrup Kro.

 

Skiftet fortæller om en ret velbeslået enke, hvor der til boet bl.a. er doneret 800 Rigsdaler fra baronen på Langesø.

 

Johanne Kirstine Bang og Adam Magdalus Poulsen blev viet i Langesø Kapel den 28. september 1871.

 

Parret flytter til Stenstrup, hvor de får deres fælles virke på kroen. Den overtages senere af datteren Adamine Marie Madsen og hendes mand.

 

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET