Thora Petrine Emilie Eckmann

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

 

Thora Petrine Emilie Eckmann blev født den 29-8-1856 i Nårup, Verninge Sogn,

Odense Amt.

Hun var datter af smed Martinus Adolph Eckmann og hans husholderske Maren Kirstine Pedersen. Begge forældre blev straffet efter at have forøvet ”Giftmordet i Nårup”.

 

Ved sin konfirmation i 1870 var hun plejebarn hos Niels Jørgensen Greve, Langsted, Verninge. Opholdet blev betalt af fattigvæsenet.

Senere kommer hun til København og fik ophold i 1876 hos Brændevinsbrænder Petersen, Halmtorvet 6.

 

I 1877 fødte hun en søn i de Classenske Boliger F-16, Frederiksberg. Barnet Martinus Adolph Ekmann, som havde ukendt far, kom senere til Verninge, hvor han fik ophold på Fattiggården.

 

Da Thora, helt på linje med sin mor og mormor, ikke helt holdt sig på ”dydens smalle vej”, får vi et indblik i hendes liv, og ikke mindst hendes økonomiske formåen eller mangel på samme. Gennem flere forhør hos politiet, bliver der blotlagt nogle hændelser om hendes liv i Horsens, hvor hendes far afsonede i tugthuset.

 

Hun forklarede, at hun tjente i Horsens fra november 1878 til maj 1882, først hos Skomager Betak, derefter hos handelsrejsende Hertz, og endelig på Hotel ”Skandinavien” hos Søren Pedersen, hvor hun var kokkepige.

 

Under sit ophold i Horsens havde Thora ofte kontakt til sin far. Dette foregik oftest i fængselspræstens bolig.

 

Faderen, smed Eckmann, leverede Thora mange forskellige varer, som han angav at have købt for egne penge, men som i stor stil var ulovligt erhvervet.

Hun indså efterhånden, at der var varer imellem, som faderen ikke havde erhvervet på normal vis, idet hun fik udførlig besked på at undgå vagten, når hun forlod præstens bolig med varerne. Værdien af varer, hun havde modtaget, blev anslået til omkring 100 kr. Det drejede sig om vævede uld- og lærredsstoffer. Varerne havde hun selv brugt, videresolgt eller foræret væk.

 

Netop fordi hun havde kontakt til sin far smed Eckmann kom hun i søgelyset i forbindelse med optrævlingen af svindelsagen i Horsens tugthus, og hun blev dømt ved Kommisionsdommen som blev afsagt i Horsens den 29. februar 1884, med en straf på 5 x 5 dages fængsel på vand og brød.

 

Se anklagen her.

Se forsvaret her.

 

Ud over sin medvirken til hæleri af varer fra fængslet blev det afsløret, at hun havde mere på samvittigheden. Hun havde to gang stålet penge fra sin arbejdsgiver, Pedersen på hotel Skandinavien.

 

Da sagen omkring tyveri og hæleri i Horsens tugthus tog sin begyndelse, havde Thora for længst forladt Horsens og taget bopæl i Sundby på Amager. Her var hun i øvrigt blevet gift med maskinsmeden Jens Chr. Carlsen fra Søvind ved Skanderborg. Det blev Amager birks politis opgave at afhøre Thora om hendes tid i Horsens.

 

Se referat fra afhøringerne her.

 

Under afhøringerne kom det frem, at hun i en periode havde været forlovet med fangen Theodor Mortensen, der havde arbejdet i tugthusets smedje sammen med hendes far, Martinus Adolph Eckmann.

 

Denne Theodor Mortensen havde hun hjulpet økonomisk med små lån, indløsning af hans pantsatte tøj og nye støvler samt dækket hans rejseudgifter fra Horsens til København. En forlovet mand skulle naturligvis have en ring på fingeren. Ringen købte og betalte Thora. Da forlovelsen blev hævet, tilbagebetalte Theodor Mortensen ikke nogen form for godtgørelse til Thora.

 

Det var for at dække disse mange udgifter, at Thora af to omgange bestjal sin arbejdsgiver på hotel Skandinavien.

Første gang stjal hun 10 kr. fra en uaflåst kuffert der stod i hotelværtens lejlighed.

Anden gang stjal hun en 100 kr. seddel fra en aflåst kommodeskuffe. Hun benyttede nøglen fra sin egen kommode til at låse op med. Hun havde lidt problemer med få vekslet den store seddel uden at blive mistænkt, men det lykkedes hos en købmand. Beløbet blev brugt til at indløse gammel gæld, da hun åbenbart købte på kredit, hvor det var muligt. Hendes månedlige løn på 25 kr. rakte ikke langt, når der skulle betales 5 kr. om måneden til hendes barn på fattiggården i Verninge, desuden havde hun et stort behov for at indkøbe al slags flitterstads.