Smedesvend Theodor Mortensen

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

Smedesvenden Theodor Mortensen blev født 3-2-1851 i Vejby Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt.

 

Han ankom første gang til Horsens den 28. september 1878 for at afsone 3 års tugthusarbejde for tyveri.

 

Han var nøjagtig 7 måneder forinden blevet løsladt fra Vridsløse for bedrageri og løsgængeri i København.

 

Theodor Mortensens mor døde, da han var 11 år. Faderen giftede sig igen, men forholdet til den nye stedmoder var ikke godt. Derfor forlod han som 12- årig hjemmet sammen med sin bror. Efter hans konfirmation satte sognerådet ham i smedelære i Unnerup. Her blev han udlært efter 4½ år. Derefter arbejdede han som smedesvend i Vejby, senere i København.

Siden sit 23 år har han været straffet flere gange.

 

Se hans stambogsblad fra indsættelsen i 1878.

 

Som smedesvend kom han til at arbejde i anstaltens smedje sammen med Martinus Adolph Eckmann.

 

Han optræder som værende forlovet med Eckmanns datter Thora Petrine Emilie Eckmann, som tidligere havde ophold i København, men var kommet til Horsens i november 1878.

Theodor Mortensen blev løsladt den 28. september 1881, hvorefter han fik arbejde i Horsens og Kjøbenhavn, dels som smedesvend og dels som forretter ved et dampvæveri.

I forbindelse med afsoningen af sin straf i perioden 1878-81 var han meddelagtig i tyveri af fabriksvarer.

Han angiver påvirkning fra andre som grund til sin Forbrydelse.

 

Theodor Mortensen skaffede flere gange om ugen, gennem andre fanger, varer til Eckmann. Disse fanger fik betaling for deres ulejlighed i form af brændevin, smør, sukker og ost, som var fremskaffet af Eckmann.

Selv fik han kaffe og the for sin hjælpsomhed, disse drikke blev nydt i smedjen sammen med Eckmann.

Han får selv sendt nogle varer ud af fængslet, til Eckmanns kæreste Augusta Harder, der er tilknyttet fængslet som hjemmesyerske. Hun klargør de i fængslet producerede varer til salg. Varerne sender hun retur til fængslet, og Theodor Mortensen køber nu de salgsklare varer, men betaler dem som halvfabrikata til en lav pris,og herefter kan han ved løsladelsen lovligt medtage dem som sin egne.

 

Se anklageskriftet mod ham her.

 

Se forsvaret for smed Eckmann, Thora Eckmann og Theodor Mortensen.

 

Staffen blev ved kommisionsdommen sat til 1 års forbedringshus arbejde.

 

Se stambogsbladet fra indsættelsen i 1884.

 

Theodor Mortensen havde ikke mange penge ved sin løsladelse, kæresten Thora Petrine Emilie Eckmann måtte indløse hans pantsatte tøj på Store Torv i Horsens.

Hun betalte desuden følgende for Theodor Mortensen:

1 cigarrør til værdi ca. 3 kr.

1 krave ca. 1 kr.

2 bluser ca. 4 kr.

1 par nye fjederstøvler ca. 14 kr.

1 guldfingerring ca. 8 kr.

1 lommebog ca. 50 øre

For indløsning af en skindtrøje 6 kr.

Kontantlån af 2 gange 11 kr.

Postgebyr for en kuffert til København 1 kr.

1 par støvler istandsatte 2 kr.

I slutningen af februar 1882 rejste arrestanten sammen med Emilie til København. Denne rejse kostede hende mindst 14 kr.

 

I København lejde han et sæt tøj hos en skrædder.

 

Forlovelsen gik i vasken, men han finder sig en kone, Bolette Nielsen fra Tirstrup på Djursland. De udvandrer sammen med deres datter på 3 år via Bremen til USA. Hertil ankommer de den 3. august 1893.

Den 19. marts 1895 fremviser maskinist Theodor Mortensen sin billet til ny udrejse til New York med skibet Hekla. Denne gang rejser han alene.

Theodor Mortensen kom ret hurtigt hjem efter sin anden udvandring og opholder sig i København indtil sin død i 1916, som en forladt mand på Almindeligt Hospital. Han blev bisat fra Anatomisk Museum, København, og blev begravet på Bispebjerg Kirkegård, København, 7 måneder efter sin død.

 

 

 

 

 

 

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET