Misligheder i Horsens Tugthus

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

 

44 personer blev i 1884 straffet for misligheder i Horsens Tugthus.

 

Blandt de straffede var hovedmanden fra ”Giftmordet i Nårup” smed Martinus Adolph Eckmann, hans datter Thora Petrine Emilie Eckmann og hendes tidligere kæreste Theodor Mortensen.

 

I alle de år statsfængslet i Horsens, i daglig tale Horsens tugthus har været i brug, er der sket ændringer i de forhold som arrestanterne afsonede under. Hovedformålet var stadig at straffe, men samtidig også at gøre arrestanterne klar til at komme tilbage til det normale liv uden for murene.

 

I 1873 kom en gennemgribende ændring i opdeling af arrestanterne i forhold til længden af deres straf.

 

De fanger som udførte deres pligtarbejde tilfredsstillende, kunne få en økonomisk opmuntring, halvdelen af lønnen kunne bruges til ekstra fornødenheder og kostforplejning, den anden halvdel skulle hensættes og udbetales ved løsladelse.

 

Alle fanger blev delt ind i et klassesystem med 5 klasser, hvor de blev indplaceret efter deres strafs længde. Alle klasser havde deres egne regler og goder, og når arrestantene efterhånden kom i den øverste klasse, overgik de særligt begunstigede til et overgangsstadie, som skulle gøre dem klar til løsladelsen. Her skulle de ikke længere gå i fangedragt, og de kunne få lov at arbejde i fængslets nærområde. Der er eksempler på at nogle opdrættede hunde nede i Horsens by.

 

En del fanger med faglig baggrund arbejdede i fængslets egne værksteder, og udførte vedligeholdelsesarbejde og arbejde vedrørende den almindelige daglige drift af anstalten.

En anden del af arrestanterne arbejdede i de værksteder, som blev drevet af firmaet ”Crome og Goldschmidt”, som mod betaling havde indgået et partnerskab med straffeanstalten, og havde lov til at gøre brug af de arbejdsdygtige fanger. ”Crome og Goldschmidt” havde deres egne funktionærer (fabriksmestre) til at forestå det daglige arbejde.

 

Der blev produceret bomuldsklæder og tilbehør som lærred, nåle og knapper. Disse varer blev solgt i butikker over hele landet.

 

De personer vi følger gennem historierne her på kriminalhistorie.dk har været igennem disse forløb.

 

 

 

Alt gik lige efter bogen troede man!

 

I fængslet var der efterhånden en livlig handel med varer og naturalier, som enten var stjålet fra produktionen eller lagrene. Disse hælervarer blev enten solgt til andre fanger, eller sendt ud af fængslet via fragtvogne eller smuglet ud via besøgende. Det ansvarlige personale var enten medvirkende i trafikken, eller så gennem fingrene med ulovlighederne.

 

I begyndelsen af 1883 fik borgmesteren og byfogeden i Horsens, Johan Christian von Jessen, et brev fra sin kollega, politimesteren i Odense.

Et par tidligere fanger fra Horsens havde været til afhøring, og havde berettet om nogle uregelmæssig-heder i Horsens især omkring tyveri af varer fra ”Crome og Goldschmidt”.

 

Efter nogle undersøgelser sendte byfogeden i Horsens en redegørelse til stiftamtmand Regenburg i Skanderborg amt. Denne var samtidig direktør for statsfængslet i Horsens.

Af redegørelsen fremgik det, at de oplyste, kritisable forhold var rigtige. Alt tydede på, at en meget stor del af personalet deltog i uregelmæssighederne. Især var de meget åbne forhold, hvor fangerne kunne bevæge sig frit rundt uden kontrol, meget kritisable.

Da sagen var af omfattende karakter, blev der nedsat en kommisionsdomstol til at gennemgå sagen og efterfølgende afsige dom

 

Under sagsbehandlingen blev fængselsinspektør Mazanti erstattet af den tidlige inspektør Bruun.

Under sagen blev en række ansatte på anstalten afskediget. Det drejer sig om: Spisemesteren, 14 opsynsbetjente, 2 dagvogtere, alle 4 fabriksmestre fra ”Crome og Goldschmidt”.

En af de ting, der blev konstateret, var, at fængselsinspektør Mazanti havde bevilget fanger i den øverste klasse en overarbejdsbetaling på 50 øre i timen, hvilket var en del over de 16 øre, reglerne foreskrev.

 

Kommisionsdommen blev afsagt i Horsens 29. februar 1884.

 

Se hele dommen over de mange involverede og deres udmålte straf.

 

Sagen havde pressen bevågenhed og bl.a. Jyllands Posten bragte udskrift af dommen i deres udgivelser 3. og 4. marts 1884

 

 

 

 

 

Fyens Stiftstidende 31-10-1884