Fængselsinspektør Mazanti

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

 

Fængselsinspektør Ferdinand Anthon Mazanti blev født d. 31. oktober 1824 på Stougaard i Tørring Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt.

 

Han var uddannet jurist og blev i 1847, ansat som fuldmægtig på Tyrsting – Vrads Herredskontor i Brædstrup.

 

Den 7. juni 1849, under 3 årskrigen, blev han i sin egenskab af konstitueret herredsfoged, pålagt at sørge for indkvartering af en afdeling af det 2. Kurhessiske hussar-regiment og samtidig vise de fremmede tropper, hvor de skulle inddrive restancer som besættelsesstyrke i herredet. Mazanti fik i al hemmelighed sendt en besked til den danske hær, at de fremmede styrker ville overnatte i Nr. Snede. Han fik det Kurhessiske hussar- regiment overtalt til en ekstra overnatning i Nr. Snede med ekstra god beværtning. Den danske hær kunne herefter tidligt den næste morgen overrumple og tilfangetage hele den tyske enhed på 60 mand. Det var planen at hele den tilfangetagende enheden skulle overføres til Randers. Desværre stak en fange af under denne tur, og han fik sendt en besked til de tyske tropper, som lå i Horsens. Den 12. juni 1849 ankom en større enhed af den Kurhessiske Garde-battalion til Nr. Snede. De udraderede hele byen og dræbte husdyrene som hævn.

 

Selv om Mazantis plan delvis gik i vasken, blev han udnævnt til Nr. Snedes helt. Han blev for sin heroiske indsats udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1856.

 

Da straffeanstalten i Horsens blev åbnet i 1853 blev Mazanti fra 1. april samme år udnævnt til kasserer og økonomiskriver. Der er noteret følgende om ham: Opfylder sine pligter med Troskab, om ikke med iver.

 

I 1859 blev Mazanti forfremmet til fængselsinspektør og virkede som sådan frem til sin afsked i 1885.

 

Årsagen til afskedigelsen var den store kommisionssag der tog sin start 1883, hvor der blev konstateret uregelmæssigheder i fængslet.

 

I første omgang blev han afkrævet en skriftlig redegørelse om forretningsgang og afregning for fangernes arbejde i fængslet og for det tilknyttede personale. Her blev bl.a. nævnt smed Eckmann som afsonede sin straf for ”Giftmordet i Naarup”.

 

Mazantis skriftlige redegørelsen kan ses her.

 

 

Under kommisionssagen kom det frem at Mazanti, som udover at være fængselsinspektør, også var forpagter af anstaltens jord, hvor han drev landbrug. Ved det daglige vedligeholdelsesarbejde med bygninger og redskaber kneb det med at holde en helt klar linje for, hvad Mazanti skulle betale af egen kasse, og hvad der skulle tilskrives fængslet. Især brug af fængslets materialer til vedligeholdelse var ikke helt efter bogen. Mazanti solgte nogle af fængslets overflødige tagsten for 100 kr. Det beløb glemte han at aflevere på regnskabskontoret. Til vedligeholdelse af stalde og hønsehus blev fængslets materialer brugt. Hos en købmand i Horsens indkøbte han træ for 106 kr. til et gulv i sin lade. Da han ikke mente, at han kunne få kredit på indkøbet i sit eget navn, lod han regningen tilgå fængslet, for så siden at ind-betale beløbet. Det nåede han ikke inden kommisions-sagen blev iværksat.

 

Ved kommisionsdommen den 29. februar 1884, blev han dømt for misbrug af sin embedsstilling til egen fordel. Dommen lød på en bøde til statskassen på 500 kr. Hvis ikke den blev betalt, skulle han afsone 2 måneders simpel fængsel. Mazanti ankede dommen til højesteret sammen 4 andre af de i alt 44 tiltalte.

 

Højesteret afsagde sin kendelse den 2. februar 1885, kl. 10,30.

Se referatet i Horsens Folkeblad d. 3 februar 1885 på side 2.

 

Som den eneste fik Mazanti omstødt sin dom, Resultatet blev en forhøjelse til 3 måneders simpel fængsel.

 

Mazanti blev afskediget fra sin stilling i Horsens, men han vedblev at være i søgelyset, da der under Rigs-dagens finanslovbehandling i marts 1885, blev foreslået en nedsættelse af hans pension fra 2.606 kr. til 1.600 kr. De næste par år er Mazantis pension igen til behandling for en yderligere nedsættelse, men det mente Rigsdagen var under deres værdighed at gennemføre.

 

Mazanti døde den 18. april 1900 på Frederiksberg, og blev begravet på Frederiksberg Assistents Kirkegård.