Martinus Adolph Eckmann

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

Porten åbnede sig for ham på kongens fødselsdag.

 

Artikel af Peter Petersen, Fyens Stifstidende.

 

På redaktionen i Odense bliver Departementstidende fra København altid studeret med stor interesse. I marts 1882 oplyste bladet, at i anledningen af, at Hans Majestæt Kong Christian d. 9 fylder 64 år lørdag den 8. april 1882, er en række livtidsfanger indstillet til benådning og løsladelse. En af de nævnte er Martinus Adolph Eckmann i Horsens Tugthus, hvis straffesag har været fulgt tæt her på Fyens Stiftstidende, ikke kun under den syv år lange retssag men også løbende med artikler om og med de implicerede personer. Redaktøren formidlede en aftale med tugthuset i Horsens, så jeg kunne byde smed Eckmann velkommen til friheden ved hans løsladelse og dermed afslutte min artikelrække med hovedmanden i drabssagen fra Nårup på Oline Marie Olsen.

 

Klokken slår 12 på tugthusets ur. Porten går op, og ud kommer den nu 66-årige smed fra Nårup. Han ser frisk og rask ud. Selvom håret er blevet gråt, ligner han den person, som jeg utallige gange har set i herredsretten på rådstuen i Odense. Fængselsfunktionæren, som har åbnet porten, hilser pænt farvel med ordene: ”Farvel og god tur Eckmann, det har været en fornøjelse at møde dig, jeg går ud fra, du snart kommer på besøg igen”. Eckmann smiler, hilser tilbage og ryster på hovedet.

 

Velkommen ud i friheden, Eckmann, må jeg slå følge med dig og byde på lidt forplejning nede på Nørretorv?

 

Eckmann hanker op i sin lille kuffert, og vi vandrer ned ad vejen mod Horsens by og passerer på venstre side marken, der kaldes friheden. På Nørretorv går vi ind på et lille spisested, hvor vi i rolige omgivelser kan få en lille snak om smedens liv før og nu.

 

Hvor agter du dig hen, nu hvor du har fået din frihed?

 

Jeg har en datter Thora her i Horsens, hun har været flittig til at besøge mig i fængslet. Hun har hjulpet med at finde et sted, hvor jeg kan bo og samtidig kan få et arbejde som smed.

 

Efter 18 år i tugthus, har du så ikke glemt smedearbejdet?

 

Nej, under hele mit fængselsophold har jeg arbejdet som smed både i fængslets værksted og rundt omkring i hele den store bygning.

 

Vil det sige, du har bevæget dig frit rundt?

 

Nej, der har oftest været en arrestbetjent til at låse op til de forskellige afdelinger, men ellers har der været meget frihed under ansvar, som de kalder det.

 

Det lyder til, du har haft ret tåleligt i forhold til, hvad man ellers hører?

 

Jeg skal ikke klage, min lange livserfaring har lært mig, at man bare skal følge med strømmen og ikke være opsætsig. Hertil hjælper det at være meget høflig og lidt underdanig og derved få kontakt med de personer, som betyder noget i fængslet. Selv har jeg kunnet tale med alt fra den laveste funktionær til præsten og fængselsinspektøren. Præsten havde jeg et rigtig godt forhold til og fik lov til at besøge ham i hans lejlighed, hvor hans kone serverede den fineste mad for mig.

 

Min kære Eckmann, jeg bliver nødt til at spørge dig om tiden i Nårup? Er det noget, du vil tale om?

 

Tingene i Nårup har jeg lagt bag mig, og visse ting ønsker jeg ikke, der skal rippes op i. Andre har sikkert udbredt sig rigeligt om min person. Din avis har sikkert skrevet spalte op og ned om mig og min grufulde handling og efterfølgende dom. Du kan bare spørge, så ser jeg, om jeg vil svare.

 

Hvad var grunden til du kom til Verninge sogn?

 

Da jeg blev gift med min kære og nu desværre afdøde hustru Oline, havde vi ønske om at få et stort smedeværksted. Midlerne til købet skulle komme fra Olines mor, som var enke og meget formuende. Desværre kunne damen ikke tåle, at hendes datter var blevet gift med en håndværker, det var vist under hendes stand. Derfor fik vi ikke del i den arv, som Oline var opsat på, vi skulle have udbetalt. Vi fik heldigvis et kort og frit ophold hos mine forældre i Odense, og her erfarede jeg, at de manglede en smed hos bymændene i Bregnemose. De havde en smedje med tilhørende bolig, hvor vi kunne flytte ind og starte vores familieliv. Det blev ikke som selvstændig smed, men som ansat af de lokale bønder.

(Se beskrivelse af huset)

 

Senere fik vi bolig og ophold under samme betingelser ved Romerhuse og Knoldshøj, inden vi kom til Nårup, hvor jeg endelig fik mit eget værksted og hus.

 

Havde du tjent mange penge som smed, siden du kunne købe jord og bygge nyt hus og smedje?

 

Mange penge vil jeg ikke sige, men der blev lidt til kistebunden. Min bror Johan i Middelfart fik den ide, at vi skulle tage til Slesvig under den store krig for at drive marketenderi. Det var der store penge i, og det var dem, jeg brugte på stedet i Nårup.

 

Var det en god tid i Nårup?

 

Det kunne det have været, men desværre medførte turen til Slesvig, at jeg blev forfalden til nogle usædelige og kødelige lyster, som fulgte mig i årene derefter. Det var årsagen til, at det gik galt mellem mig og Oline, og som udviklede sig til giftmordet. Desværre havde satan besat min krop, så jeg ikke kunne afholde mig fra at hengive mig til andre kvinder. Heldigvis har jeg i fængslet åbnet mit sind over for præsten, så nu føler jeg, at jeg er på rette vej igen.

 

Smedjen i Nårup gav nu ikke det udbytte, jeg havde regnet med, bønderne var meget sparsommelige, så det var godt, jeg havde Frederikslund som en god kunde. De betalte altid, når jeg kom med regningerne.

Desværre faldt jeg for at låne mange penge hos store mænd, som krævede tilbage med ågerrenter. Pengene brugte jeg på inventar til huset og gaver til min husholderske og børn. Det var måden at dække over min ugudelige opførsel.

 

Hvad med dine børn Eckmann, har du set og hørt noget til dem?

 

Det er meget lidt, men Thora har været flink til at besøge mig. De andre ved jeg knapt hvor er. Myndighederne har sikkert sat dem godt i vej. De var da vældig opsat på at tage vare på deres opvækst, da jeg første gang var fængslet, men det blev der sat en stopper for. (Se brevene om børnene)

 

Du blev dødsdømt, men har sluppet med at sidde i fængsel i 18 år. Hvad mener du selv om det?

 

Det er mere end 18 år. Først sad jeg i Odense arrest 6½ måned i 1856, fra 1861 var jeg indsat i 28 måneder til jeg kom her til Horsens. Det bliver nærmere 21 år, jeg har tilbragt bag tremmer. Selv om det er mange år, er det ikke noget at regne i forhold til en dødsdom. Den reddede jeg mig fra ved at spille sindssyg, men det opdagede de ikke. Måske burde jeg optræde som skuespiller med mit medfødte talent.

Nu vil jeg nyde friheden og i fremtiden vil I ikke se noget om Eckmann i nogen avis. Al kriminalitet har jeg lagt bag mig, nu ser jeg kun fremad.

 

Jeg takker smed Eckmann for samtalen.

Manden har, i årene siden jeg sidst så ham, undergået en forvandling fra at være en højtråbende og meget brovtende person, til nærmest at være en ydmyg og religiøs person. Håbet er, at han fremover vil holde sig fra enhver lovovertrædelse og andre udskejelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET