Dom og afsoning af straf

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

Dommen:

 

I denne mordsag følges det traditionelle mønster for en retssag med dom og anker til højere instanser.

Efter syv års retssag med talrige retsmøder, fremskaffelse af dokumentation og tilhørende afhøringer, blev den første dom afsagt i Odense Herredsret den 21. maj 1862.

Dommen lød:

 

Thi kendes for ret:

Arrestanten Martinus Adolph Ekmann eller Martinus Adolph Eliasen (Ekmann) bør have sit Liv forbrudt og henlægges på Stejle og Hjul.

Arrestantinden Maren Kirstine Pedersen eller Pedersdatter bør have sit Liv forbrudt og hendes Hoved sættes på en Stage.

Arrestanten Johan Elias Ekmann bør hensættes til Tugthusarbejde på Livstid.

Tiltalte Ane Johanne Hansdatter bør hensættes til Fængsel på Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage.

Tiltalte Dyrlæge Lars Henrik Henriksen bør betale en Bøde af 50 Rd. til Odense Amts Fattigkasse.

 

Det var en hård straf, men absolut også en normal dom på det tidspunkt.

De to hovedtiltalte bliver dømt til halshugning, og efterfølgende skal smed Eckmann parteres, og ligdelene lægges til offentligt skue. Maren Kirstine kan nøjes med at få sat sit afhuggede hoved til udstilling på en pæl.

Her kan de originale dokumenter fra herredsretten studeres nærmere.

 

Dommen fra Odense herredsret bliver anket til Landsoverretten i Københavns som på dette tidspunkt hed:

 

Den kongelige Landsover – samt Hof og Stadsret

Dommen blev her afsagt den 7. oktober 1862

 

Thi kendes for Ret:

Arrestanten Johan Elias Ekmann slipper for Anklagerens Sigtelse. - For de øvrige bør Herredsrettens Dom staa ved magt, dog således at den Tiltalte, Dyrlæge Lars Henrik Henriksen idømte Bøde sættes op til 100 Rd.

 

Her kan de originale dokumenter fra Den kongelige landsoverrets behandling af sagen studeres nærmere.

 

Efter sagens afslutning i Den kongelige landsoverret bliver der udgivet et trykt hæfte, hvor hele hændelsesforløbet med alle de sigtede er gengivet kronologisk.

Hæftet kan ses her.

 

Sagen blev sendt til Højesteret, som afsagde sin dom den 18. marts 1863.

 

Dommen stadfæstes, dog er der en ændring af fordelingen af det beløb, som de anklagede skal betale for sagens omkostninger.

 

Se Højesterets dom og den tilhørende votering fra dommerne.

 

Straffen:

 

Maren Kirstine Pedersen får den 14. april 1863 besked fra kong Frederik d. 7., at hendes straf er formildet. Hun slipper for dødsstaf og skal i stedet indsættes i tugthus på livstid.

 

Straffen afsoner hun i kvindefængslet på Christianshavns torv i København; hertil ankommer hun den 25. april 1863 medbringende en pæn stor bagage og 125 gram kandis.

Se hendes blad i stambogen her.

 

Maren Kristines ophold i fængslet varede kun 3 ¾ år. Efter en sygdomsperiode fra 9. oktober 1866 til 25. januar 1867 døde hun af en kronisk brystsygdom (antageligt tuberkulose).

 

Kirkebogen angiver ikke, hvor hun er begravet, kun at der har fundet en jordpåkastelse sted. Måske er hendes lig sendt til dissektion på Instituttet i Bredgade, som det gik mange andre tidligere afdøde fanger.

 

Martinus Adolph Eckmann får et nervesammenbrud, da han konstaterer, at Højesterets mening er, at hans dødsstraf skal eksekveres, efter Eckmanns mening helt nådesløst.

 

Da man ikke kan henrette en sindsforvirret mand, bliver han indlagt på Sindssygeanstalten i Vordingborg. Hertil ankommer han den 9. juni 1863. I hospitalets journal er følgende noteret: Overlægen melder at d. 9/6 1863 er Patient Eckmann eller Eliasen af Odense indlagt efter Justitsministeriets ordre af 2/6 1863. Betalingen erlægges af Odense Herreds kontor. Senere er der et notat om, at han bestemt ikke er sindssyg.

 

Det har sikkert hjulpet på hans sygdom, at der kom følgende besked fra kong Christian d. 9.:

”Kongelig Resolution af 11. Januar 1864 inddømt til Straffearbeide i Tugthuset paa Livstid.”

Se brevet her.

 

Martinus Adolph Eckmann slipper altså for at blive henrettet mod at blive sat i fængsel resten af sine dage.

 

Eckmann bliver udskrevet fra Vordingborg den 3. februar 1864. Han sendes direkte til afsoning i Statsfængslet i Horsens. Undervejs overnatter han i Odense arrest.

 

Den 7. februar ankommer han til Horsens med 20 skilling på lommen og sin beskedne bagage.

Se hans blad i stambogen her.

 

Som smed bliver han en betroet fange i fængslet og får gennem sit arbejde mange kontakter til både de andre fanger og de ansatte i fængslet.

 

Den 17. marts 1882 underskriver Christian d. 9 igen en resolution, som får indflydelse på Eckmanns fremtid. Han får sin straf eftergivet og kan forlade fængslet som en fri mand den 8. april 1882 efter 18 års afsoning.

 

Det med friheden varer kun til maj 1884, så vandrer smed Eckmann igen som fange ind ad den store fængselsport i Horsens, men det er en helt anden historie om et stort bedrageri i Statsfængslet med 35 straffede personer.