Sørens forældre og søskende

Sørens forældre og søskende.

 

Søren Mathiasen havde måske en lidt broget baggrund i sin opvækst, men hans forældres liv var ikke mindre broget.

 

Søren far Mathias Rasmussen var født 1805 i Rønninge sogn mellem Skellerup og Langeskov.

 

Ungkarlen og møllersvenden Mathias Rasmussen kom til Såderup mark den 3. juni 1837 fra Rønninge, for at blive tjenestekarl hos enken Anne Marie Nielsdatter. Med i sin skudsmålsbog havde han en bemærkning, han havde besvangret et fruentimmer.

 

Enken Anna Marie Nielsdatter boede på ejendommen matr. nr. 36b og 36i på Såderup mark (Krogyden 9). Manden Rasmus Hansen var død i januar 1837, og nu stod enken med gård og 6 børn i alderen 8-19 år.

 

Mathiasen Rasmussen var hurtig ved havelågen, og allerede den 14. oktober blev han gift med enken i Kullerup kirke.

 

Allerede i januar 1838 får Mathias Rasmussen overdraget skødet på gården efter at have fremvist vielsesattesten på Vindinge Herredskontor.

 

Parret fik ingen børn, og Anna Marie Nielsdatter dødede efter 7 års ægteskab den 4. november i 1844. Hun blev begravet på Kullerup kirkegård.

 

Nu stod Mathias Rasmussen som ejer af en gård, som han faktisk var kommet gratis til ved at gifte sig med en enke. Inden han kan glæde sig over sin erhvervede gård skulle der skiftes med stedbørnene.

 

Skifteretten vurderede alle aktiver til 3.343 Rigsdaler 5 Mark 12 Skilling.

 

Gælden blev opgjort til 1.160 Rigsdaler.

 

Efter at de forskellige omkostninger var betalt, og Anne Marie Nielsdatters børn har fået deres arv, var der til Mathias Rasmussen et beløb på 1.014 Rigsdaler 1 Mark og 5 Skilling. Skiftet sluttede de 21. november 1844.

 

Tre uger efter skifteretten havde fordelt arven efter Mathias Rasmussens afdøde kone, blev der lyst til ægteskab mellem den 40-årige enkemanden Mathias og den kun 18½-årige Johanne Sørensdatter. Den unge Johanne kom fra gården ”Nøjsomhed” (Matr. nr. 35b, Krogyden 23), som var ejet af hendes far Søren Jørgensen, ejendommen lå 750 meter øst for Mathias Rasmussens gård.

 

Det nygifte par blev boende på ejendommen matr.nr. 36b. Dog sælger Mathias Rasmussen et par parceller fra.

 

I 1845 solgte han til Hans Christensen matr. 36d som lå øst for bækken på Krogyden.

 

I 1860 solgte han til Rasmus Nielsen, matr.nr. 36f (Krogyden 11)

 

Mathias Rasmussen og Johanne Sørensdatter fik i årene 1845 – 1864 ialt 7 børn, her var Søren Mathiasen den anden ældste.

 

Mathias Rasmussen havde i perioder være ejer af del jord og ejendomme på Krogyden.

 

I april 1866 købte Mathias Rasmussen svigerfaderen Søren Jørgensens gård ”Nøjsomhed” (Matr. nr. 35b, Krogyden 23). Tilsyneladende var ejendommen (Matr. nr. 35c, Krogyden 7) også en del af handlen mellem Mathias Rasmussen og Søren Jørgensen. Denne ejendom blev i 1866 senere solgt til Lars Nielsen som var gift med Johannes ældre søster Ane Kirstine. Dette par boede på matr. nr 35c (hjørnet af Krogyden og Maeholmsgyden) Det var til deres stue Niels Bøgelund blev bragt og obduceret efter han var fundet myrdet på marken.

 

Mathias Rasmussen ejede nu 2 gården på Såderup mark, men træerne voksede ikke ind i himlen.

 

Ægteskabet mellem Mathias Rasmussen og Johanne Sørensdatter slog gnister, især på grund af den opførsel Mathias viste i det daglige med vold overfor Johanne og et usømmeligt levned i øvrigt.

 

Parret blev separeret i 1872 og herefter bliver Johanne Sørensdatter ejer af ”Nøjsomhed”, som hendes far og farfar tidligere havde ejet. Hun sælger gården videre til Søren Mathiasen i januar 1875.

 

Mathias Rasmussen tilbringer sin alderdom på matr.nr. 36b, Såderup mark (Krogyden 9). Denne ejendom sælger han i 1879 videre til sin svigersøn Hans Rasmussen, som derved bliver forpligtet til at yde Mathias Rasmussen aftægt til han dør i 1888.

 

Johanne Sørensdatter nød sin frihed fra den voldelige mand, og begivav sig ud på noget af en livsrejse i en alder på 49 år.

 

Første stop var hos skomager Erik Larsen i Såderup, men det blev kun et kort ophold inden hun købte en ejendom i sommeren 1875 på Vibækvej 2 i Bellinge (matr. 8e, Bellinge). Til ejendommens drift får hun hjælp af Søren Mathiasen, som ved samme lejlighed fik klaret nogle ærinde i Odense, bl.a. set på en revolver.

 

Som hjælper til den daglige husholdning havde hun den yngste datter Karen Mathiasen. Mor og datter slog følgeskab de næste 32 år, men rollerne blev med årene bytte om så Johanne bliver den hjælpende hånd.

 

Opholdet i Bellinge sluttede i 1879, næste stop var Dybmosevej 13, Etterup i Rørup, men efter 1½ år solgte enkemadame Johanne Sørensen huset. Turen gik videre mod Odense, her blev datteren i 1885 gift med Niels Jørgen Madsen og de bosatte sig Overgade 57 i Odense.

 

Det unge par fik de næste år 3 børn, men de havde mormor Johanne til at hjælpe med de daglige opgaver.

 

Familien rejste i 1886-87 til Jylland, her havde de et ophold i Smidstrup syd for Vejle. I 1901 var de flyttet til Købmagergade i Fredericia. Johannes svigersøn Niels Jørgen Madsen arbejdede som arbejdsmand og daglejer gennem alle årene. Om det var arbejde eller længslen efter Fyn der havde været højeste prioritet var uvist, men i 1892 optræde familien i Viby nord for Kerteminde. Herfra havde de taget kursen mod Svendborg, hvor de tog bopæl en periode i Gislev for senere at drage mod Brahetrolleborg.

 

Johanne Sørensdatter døde i Sviben, Brahetrolleborg i 1907.

 

Søren Mathiasen andre søskende blev ikke alle boede i Såderup.

 

Rasmus Mathiasen blev gift og bosatte sig i Ålborg.

 

Kirsten Mathiasen blev gift og bosatte sig i Kullerup.

 

Sidsel Mathiasen blev gift med en slagter og flyttede til Havndrup.

 

Niels Mathinus Mathiasen flyttede først til Korup ved Odense, siden til Refsvindinge.

 

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET