En svag mands skæbne.

Denne historie har sit udgangspunkt i en dramatisk hændelse, som foregik fredag d. 17. september 1875 ved tusmørkets begyndelse, på Såderup mark i Kullerup sogn ca.  5 km. vest for Nyborg.

Folk i området hører nogle skud, men opfatter det som jægere der er på jagt og opdager ikke, der er foregået et mord lige i nabolaget.

Hovedpersonerne i historien er den 59-årige gårdmand og hestehandler Niels Rasmussen Bøgelund fra Blommenslyst i Ubberud sogn ved Odense, og den 28-årige gårdmand Søren Mathiasen som ejede gården ”Nøjsomhed” på Såderup Mark.

Historien er et bevis på, at ikke alt er ”sort/hvidt” i en kriminalhistorie. Utrolig mange ting og hændelser kan påvirke personer gennem lang tid, så de foretager sig nogle meget uovervejede og ulykkelige handlinger, og disse handlinger får uoverskuelige konsekvenser for begge parter.

                                                                              Vi starter historien i en 3. klasses                                                                                    kupe på Odense banegård. Klokken                                                                                  er 16.33, og der fløjtes afgang for                                                                                    toget mod Nyborg.

                                                                              I kupeen er der plads til 10                                                                                              passagerer. To af dem kender vi                                                                                      navnet på, det er Niels Rasmussen                                                                                  Bøgelund og Søren Mathiasen. De                                                                                    havde begge betalt 35 øre for                                                                                          billetten Odense-Ullerslev.

                                                                              Under turen talte de to mænd ikke                                                                                  sammen. De andre passagerer                                                                                        kunne mærke der ikke var den                                                                                        bedste stemning mellem de to                                                                                          medrejsende.

Turen tog 26 minutter, og i den tid havde Søren Mathiasen rig mulighed for at resumere, hvorfor han nu sad i toget sammen med en sur mand:

”Hvis nu han var opvokset i en almindelig familie, hvor faderen ikke tæskede dyrene, moderen og andre der kom ham på tværs, så havde han været lykkelig.

Hvis nu han havde haft jævnaldrende venner, som ikke mobbede ham og overfaldt ham, havde alt set anderledes ud.

Hvis han nu ikke havde købt gården for dyrt af sin økonomisk meget krævende mor, havde det været lettere.

Hvis han nu havde giftet sig med en pige, som ikke lod sig forføre af missionærer, og som havde medbragt en større medgift........

Og havde han bare holdt sig langt væk fra veksler, så sad han ikke her i toget”

Kl. 16,59 stoppede toget ved Ullerslev station, og de to mænd stod af toget.

Nu fulgte følgende ordveksling:

Bøgelund: ”Hvor langt er der til din gård Søren?"

Søren Mathiasen: ”Omkring ¾ mil.”

Bøgelund: ”Hvordan har du tænkt dig, vi skal komme frem?”

Søren Mathiasen: ”Jeg spørger lige hos gæstgiveren, om han har en ledig vogn.”

Få minutter senere.

Søren Mathiasen:” Vi kan ikke få en vogn, vi må gå”

Bøgelund: ”Gå! Det  bliver sgu’ min død. Hm.. du lugter af øl, har du drukket for dig selv ved gæstgiveren, din nærige rad?”

De to mænd forsvinder vildt gestikulerende ud af byen mod Såderup.

Søren Mathiasen tager sig diskret til den venstre brystlomme. Han konstaterer med tilfredshed at hans nyligt anskaffede genstand er der.

Du kan på de næste sider følge historien om de to mænd, deres familier og andre personer, som pludselig bliver en del af historien fra Såderup.

Tak til Videncenteret ved Danmarks Jernbanemuseum  i Odense, for vejledning og bistand til projektet.