Dødsruten den 17.-9.-1875

Dødsruten den 17.-9.-1875.

H. C. Andersen skriver i ”Mit livs eventyr”: At rejse er at leve.

 

I vores historie er vi på H. C. Andersens Fyn, men der er absolut ikke tale om et eventyr den pågældende dag i 1875, selv om der indgår et par rejser med ”Dampdragen”.

 

Fredag den 17. september stod gårdejer Søren Mathiasen op til en dag, som kom til at præge ham resten af livet.

 

Han kunne ikke trække den længere……

Han blev nødt til at få en aftale på plads med sin plageånd Niels Rasmussen Bøgelund fra Blommenslyst.

 

Det hele startede ellers så fint, da Bøgelund hjalp ham med et lille lån i forbindelse med, at han købte gården ”Nøjsomhed” af sin mor. Hun forlangte, at afdragene faldt til tiden, og han havde nok overvurderet sin betalingsevne.

 

Søren Mathiasen købte gården ”Nøjsomhed” af sin mor den 23. januar 1875.

Købssummen var 22.000 kr.

(Se note 1 om rigsdaler og kroner)

 

I foråret 1875 skulle Søren Mathiasen betale et afdrag til sin mor på 4.000 rigsdaler. Disse penge havde han ikke. Heldigvis traf han en tidligere beboer fra Såderup, væver Peter Clausen, som også havde været forlover ved hans bryllup i januar 1875. Peter Clausen satte ham i kontakt med en kommissionær Erichsen i Odense, som igen formidlede et lån på en veksel hos Niels Rasmussen Bøgelund i Blommenslyst.

 

I marts/april måned fik Søren Mathiasen udbetalt 1.400 rigsdaler, uden at der blev udstedt et dokument. Aftalen var, at beløbet skulle tilbagebetales til december termin, men efter kort tid fik Søren Mathiasen besked på, at han skulle indbetale de 1.400 rigsdaler, eller også skulle der udstedes en veksel på 1.700 rigsdaler, som ville forfalde i juni måned. Beløbet kunne Søren Mathiasen ikke betale i juni, derfor blev der udstedt en ny veksel på 2.000 rigsdaler med forfald i september. Ved disse ændringer fik Søren Mathiasen ikke udbetalt yderligere penge. Niels Rasmussen Bøgelund fik i forbindelse med udstedelsen af den sidste veksel Søren Mathiasen til at skrive under på et skadesløshedsbrev, hvor han til sikkerhed for indtil 6.000 kroner gav Bøgelund pant i sin gård ”Nøjsomhed”. Bøgelund forklarede Søren, at dokumentet ingen betydning havde, men det viste sig siden, at Bøgelund lod det tinglæse ved retten i Nyborg.

 

Ved alle disse ombytninger af veksler blev Søren pålagt ikke at tale til nogen om deres mellemværende.

 

Den 9. juni 1875 traf Søren Mathiasen sin kreditor, Bøgelund, på et hestemarked i Odense. Helt uopfordret tilbød Bøgelund Søren et mindre beløb på 100 rigsdaler. Søren tog imod tilbuddet, og de fulgtes ad til Erichsen, som udstedte en tre-måneders veksel på 100 rigsdaler, men Søren fik kun udbetalt 80 rigsdaler.

 

Det var vekslen på de 100 rigsdaler, som Søren Mathiasen den 17. september havde besluttes sig for at betale.

 

Kl. 6.52 står Søren på morgentoget i Ullerslev og ankommer til Odense banegård kl. 7.32.

Foran Odense banegård holder nogle hestedroscher, som er klar til at køre de rejsende videre. Søren får kontakt med kusken, Jens Henriksen, og giver ham til opgave at køre sig de 8 km til Blommenslyst kro.

 

Kusken Jens Henriksen venter ved kroen, da det er meningen at Søren vil returnere til Odense sammen med Bøgelund. Søren havde et føl hjemme i Såderup, som han vil sælge til Bøgelund, der på et tidspunkt har vist interesse for sådan en handel.

 

Søren Mathiasen går fra Blommenslyst kro til gården Bøgelund, en tur på ca. 900 m.

Han træffer Bøgelund på gården og forelægger sit ærinde med at indfri vekslen på de 100 rigsdaler og siger, at han ønsker at sælge sit føl til Bøgelund. Da han har en vogn holdende ved Blommenslyst kro, ville det være meget belejligt, hvis Bøgelund ville tage med ham tilbage til Odense og videre til Såderup.

 

Bøgelund har dog ikke den pågældende veksel hos sig, da den ligger hos Erichsen i Odense. Derfor er det oplagt at følge med Søren Mathiasen til Odense.

 

Undervejs til Blommenslyst kro begynder Bøgelund at tale om den veksel på 2.000 rigsdaler, der snart forfalder til betaling. Hvis ikke den bliver betalt, vil den blive forhøjet til 3.000 rigsdaler, eller ejendommen i Såderup vil blive solgt.

 

På vej til Odense sidder Bøgelund foran i droschen sammen med kusken, og der bliver ikke talt om deres økonomiske mellemværende på turen. For turen tur/retur betalte Søren 1 rigsdaler og 3 mark.

 

 

I Odense går Søren og Bøgelund i hver deres retning (A). Senere vil de efter aftale mødes hos spisevært Barløse i kælderen Vestergade 97 (B), for at afregne vekslen på 100 Rdl.

 

Bøgelund afhenter vekslen i Klaregade 10 (C) hos Jesper Martin Eriksen som - udover at være kommissionær med speciale i veksler - havde skrædderforretning.

 

Søren Mathiasen begiver sig direkte til Nørregade 32 (D), hvor han opsøger bøssemager Rasmus Chr. Hansen i dennes forretning. Søren havde tidligere på ugen været i forretningen for at se på en revolver, da han følte sig forfulgt og ønskede et forsvarsvåben i tilfælde af overfald. Bøssemageren anbefalede dengang en ”omdrejningspistol” med seks skud (6-løber). Aftalen var at Søren skulle afhente pistolen den efterfølgende søndag. Derfor overrasker det bøssemageren, at Søren allerede kommer om fredagen. Bøssemageren fik pistolen ladt, og udleverede den til Søren, som stak den i brystlommen. Købsprisen var 11 rigsdaler.

 

Kl. 15.30 trådte de to herrer ind ad døren til kælderen hos Barløse (B). De blev opvartet af madam Barløse, som de fortalte, at de skulle til Såderup for at se på en hest.

 

Søren Mathiasen betalte Bøgelund de 100 rigsdaler, som vekslen lød på, men måtte desuden erlægge yderligere 15 rigsdaler, ellers ville Bøgelund sælge vekslen til en anden. Søren betalte det forlangte beløb, og Bøgelund rev vekslen itu, kastede den i en spytbakke og brændte den af.

 

 

 

 

Stemningen var ikke den bedste, da de rejste med toget fra Odense kl. 16.33 mod Nyborg, hvor de stod af på stationen i Ullerslev.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søren Mathiasen og Niels Rasmussen Bøgelunds 6 km lange tur fra stationen i Ullerslev til ejendommen ”Nøjsomhed” på Såderup Mark er klarlagt ned i detaljer. De traf og talte kun med få personer på turen, men undervejs blev de med stor nysgerrighed bemærket af en del mennesker.

 

Søren Mathiasen var kendt af de fleste, men hans følgesvend, den store kraftige mand med mørk jakke og sort hat, var der ikke mange, der kendte, hvilket pirrede deres nysgerrighed.

 

I Ullerslev forsøgte Søren Mathiasen at skaffe en vogn hos gæstgiver Hans Rasmussen på Ullerslev kro. Hans entre i skænkestue virkede påfaldende, som om noget gjorde ham forvirret. Han spurgte efter en vogn, og tog derefter et glas øl fra en gæst, og satte det for munden uden at drikke. Gæstgiveren spurgte, om han ville have en halv bajer. Det sagde Søren ja til, men i det samme løb han ud ad døren, fordi der var en, der ventede på ham udenfor. Den bestilte vogn havde han ikke tid til at vente på. Udenfor på vejen ventede Bøgelund, som nu fik besked på, at de nødvendigvis måtte gå turen til Såderup.

 

Gæstgiveren stod ude i døren og kunne derfra se de to mænd gå ind i butikken hos høker Marius Sørensen i Ullerslev. Her spurgte de, om høkeren var hjemme. Stedets kommis, Hans Carl Hansen, som tilfældigvis kendte dem begge, kunne oplyse, at høkeren ikke var hjemme. Derfor forlod Søren og Bøgelund straks butikken. De gik derfra op til landevejen, og vi ved, at de drejede til venstre ad vejen mod Skellerup forbi Hindemae gods. De fulgte vejen gennem Skellerup by og svingede til venstre mod Biskopstorp. Syd for Biskopstorp passerede de tre huse på venstre side af vejen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I det første hus boede høker og skrædder Lars Nielsen. Her stod konen Caroline Erlandsen uden for huset og så Søren og en anden mand, som hun antog var Sørens svigerfar, gå forbi. Hun kunne se og høre de to mænd tale sammen, men ingen af dem hilste på hende.

Det andet hus tilhørte smed Christian Carl Pedersen. Fra sin smedje så han omkring kl. 18, Søren Mathiasen gå forbi i sydlig retning sammen med en høj, svær mand i mørke klæder.

I det tredje hus boede slagter Johan Hansen. Han var ikke hjemme, men i tørvemosen. Ham hører vi lidt mere om senere i historien.

 

Søren Mathiasen og Bøgelund drejede fra landevejen ad Hindemaegyden (Nuværende vejnavn: Maeholm).

 

 

I et af de første huse, de passerer undervejs mod ”Maeholm” bor Skrædder Christian Pedersen. Han stod omkring kl. 18 og så ud ad sit vindue Søren Mathiasen sammen med en høj, svær mand i mørke klæder gå forbi.

 

Foto af ejendomme:

Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto

 

 

De fulgte vejen forbi ”Maeholm”, videre ad den gamle vej øst om Enggård, hvor de drejede mod syd til den nuværende Maeholmgyde.

 

Hjulmand Christen Hansen, som har bopæl lige syd for Maeholm, gik i ubemærkethed ca. 125 m bag dem, men desværre var afstanden for stor til, at han kunne genkende de to.

 

Hjulmanden havde et ærinde hos gårdejer Christen Hansen på ”Maeholm”. Lidt efter hans ankomst til ”Maeholm”, kom tjenestepigen Ane Kirstine Hansen hjem fra aftenmalkningen på marken, som ligger syd for den nuværende vej: Maeholm. Marken stødte mod syd op til ”Nøjsomheds” marker. Hun havde set Søren Mathiasen sammen med en høj, svær mand i mørke klæder gå mod syd ad Maeholmgyden. De drejede mod øst over den lille bro ud mod mosen

 

Søren Mathiasens ærinde med at gå en tur ud i mosen var at vise Bøgelund de moselodder, der hørte til ”Nøjsomhed”. Bøgelund havde vist usædvanlig stor interesse for ejendommen antagelig for at se, om der var sikkerhed for hans tinglyste pant.

 

Søren og Bøgelunds rundtur i mosen blev også bemærket af slagter Johan Hansen, som opholdt sig i mosen, (manden fra det tredje hus ved landevejen). Han tog ikke de to mænd i nærmere øjesyn, men så, at de gik fra mosen over imod Sørens Mathiasens mark. Han mente, det var ca. kl. 19.30.

 

Efter mændenes studier af tørvemoserne gik turen mod Søren Mathiasens gård ”Nøjsomhed”.

 

Ved et led ind til tørvemosen mødte Søren Mathiasen og Bøgelund skrædder Rasmus Mortensen, som boede i et hus lidt vest for ”Nøjsomhed”. Han havde netop været inde hos Søren Mathiasens kone lidt over kl. 19 for at tale med Søren. Da han senere mødte Søren ved mosen, stod denne og talte med en høj, svær og velklædt mand.

 

De hilste alle tre på hinanden. Skrædderen spurgte Søren, om det var muligt at låne hans heste, men Søren havde ikke tid til at svare, da han skulle tale med den anden mand, som nu var gået ind på Sørens mark.

 

Skrædder Rasmus Mortensen var meget forbavset over Sørens væremåde, idet han rystede over hele kroppen, og kinderne dirrede, som var han beruset.

 

Søren hastede over marken efter Bøgelund, da denne havde besluttet ikke at ville se Sørens gård, når Søren ikke ville indgå aftale om at forhøje vekselbeløbet.

 

Bøgelund gik rask over marken mod nordvest for at komme direkte tilbage til Ullerslev. Søren Mathiasen var lige i hælene på Bøgelund. Søren fremtog pistolen fra brystlommen, tog sigte mod Bøgelunds ryg og affyrede pistolen.

 

Var eet skud nok til at dræbe Bøgelund?

 

Var der nogen som hørte skuddet?

 

Ser mere under ”Mordet”.

 

Note 1: I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner. Samtidig blev der indført et nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarede til 100 øre. (1 daler = 2 kroner, 1 mark = 33 1/3 øre og 1 skilling = 2 øre) (Kilde: Danmarks Nationalbank)

 

 

 

 

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET