Mordet i bryggerset

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

(Klik for større billede)

Mordet i bryggerset.

 

Mandag den 25. juli 1831 står alle beboere på Molsgården tidligt op for at passe deres daglige pligter, eller gør de?

 

Dagen bliver ikke en af de sædvanlige, og der går hurtigt knas i de daglige procedurer.

 

På Molsgården bor der følgende personer:

Fæster af gården, enken Gjertrud Sørensdatter på 62 år

Søn og tjenestekarl Søren Sørensen Mols på 33 år

Datter og tjenestepige Ane Dorthea Sørensdatter på 28 år

Datter og tjenestepige Mette Sørensdatter på 26 år

Søn og tjenestekarl Jens Sørensen Mols på 18 år

 

Den daglige tidsplan:

Sønnerne Søren og Jens begynder sådan en dejlig sommerdag kl. 4 med at arbejde i marken, med tørvegravning og med pasning af kreaturer.

Datteren Ane Dorthea går i marken omkring kl. 6 for at malke får, herefter er der huslige pligter.

Enken Gjertrud og Mette passer den daglige husholdning.

Omkring kl. 7 får de morgenmad, som på den tid kaldes frokost.

Der spises middag omkring kl. 12.

Herefter er der forskelligt forefaldende arbejde indtil aften.

 

Tiden har de tjek på. Da Molsgården ligger helt op ad kirkegårdsdiget til Veggerslev kirke, har de lyden fra kirkeklokken som pejlemærke morgen og aften.

 

Indretningen af stuehuset:

I bryggerset er der en gruekedel af kobber og div. træbeholdere til ølbrygning, vask, bagning m.m. Der er dør ud i gården og til køkkenet.

 

Køkkenet har ildsted, og der er adgang til bryggers og dagligstue.

 

Fra dagligstuen er der adgang til gårdspladsen via den eneste dør i huset, som åbnes udefra med en nøgle. Der er desuden adgang til køkkenet og overstuen. Ud over det almindelige indbo er der to alkover. I den ene sover brødrene Søren og Jens, i den anden sover enken Gjertrud og hendes datter Ane Dorthea.

 

I overstuen, også kaldes øverstestuen, er der et enkelt sengested, hvor datteren Mette sover. I stuen står en dragkiste, hvor man opbevarer gårdens kontante pengebeholdning.

 

Kl. 4 stod Søren og Jens op.

Søren slår fjederlåsen fra på døren fra dagligstuen og ud til gårdspladsen. Han går ud og spænder hesten for en vogn læsset med tørv. Disse skal leveres på en adresse i Grenaa.

Jens går ud for at passe sit arbejde i tørvemosen.

 

 

Mette Sørensdatter som sov i den øverste stue, havde den seneste tid lagt sig lidt ud (det blev kaldt førlighed på den tid).

Førligheden var blevet bemærket fra flere sider, men Mette var helt sikker på, at det var vattersot, eller måske stammede det fra, at hendes menstruation var ophørt, og den deraf medfølgende ophobning af de månedlige blødninger. Der kunne ikke være tale om en graviditet. Selv om hun havde dyrket lidt elskov med en ung mand fra Veggerslev, kunne der ikke være risiko ved det. De var nemlig kun hemmeligt forlovet.

 

Denne mandag morgen vågnede Mette mellem kl. 5 og 6 ved, at hun fik ondt over lænden. Hun stod derfor op, gik igennem dagligstuen, hvor hendes moder endnu lå i sengen, samt køkkenet og ud i bryggerset. Hendes tanke var, at det var de månedlige blødninger, der var på vej, og idet hun med begge hænderne holdt i bagetruget, fældede hun sig forover.

 

Gjertrud, som havde set Mette gå gennem dagligstuen, stod op og gik ud til Mette, som hun fandt stående foroverbøjet ved bagetruget. Hun sagde da til Mette: ”Er du dårlig?” hvortil Mette svarede ”Ja! men nu tænker jeg, at jeg kommer mig for min dårlighed”. Hun spurgte Mette, om hun ikke skulle gå i byen for at skaffe hende en dram. Gjertrud havde den tanke, at en sådan ville fremskynde den månedlige renselse. Hertil svarede Mette: "Ja”.

Gjertrud gik derfor ca. imellem kl. 6 og 7 over til sin bror Rasmus Sørensen Østermann, , som boede i nabolaget. Da han var syg og sengeliggende og havde været det i flere år, henvendte hun sig til hans hustru Birthe Rasmusdatter, og fik udleveret en flaske brændevin. Efter at være kommet tilbage til Molsgården, serverede hun Mette en dram i bryggerset

 

Moderen gik derpå igen ind i stuen for at sætte flasken med det levnede brændevin der. Derefter gik hun ud i køkkenet for at vaske nogle kar.

Mette selv blev i bryggerset.

 

Efter at have opholdt sig i køkkenet ca. en halv time var det, at hun i køkkenet hørte to små skrig fra bryggerset. Hun gik straks derud og så et nyfødt barn ligge på gulvet ved Mettes fødder. Hun tog barnet op og holdt det i sine arme for at bringe det ind i stuen, men Mette greb hende i skulderen, for at få barnet fra hende, med de ord: ” Moder! Moder! Gå ikke ind i stuen med det”!

Ane Dorthea, som havde hørt, der var noget tumult, kom i samme øjeblik ud i bryggerset fra køkkenet. Da så hun deres mor, Gjertrud, stå tæt på døren ind til køkkenet med et nyfødt barn, som Mette med magt forsøgte at få fravristet hende. Ane Dorthea stillede sig i døråbningen, og forhindrede derved Gjertrud i at komme ud af bryggerset, hvorved Mette fik mulighed for at tage sit barn fra hende.

 

Gjertrud blev stående på samme sted i bryggerset tæt ved køkkendøren, hvor Mette og Ane Dorthea ved fælles hjælp havde taget barnet fra hende. Gjertrud var helt fortumlet, og nærmest paralyseret overværede hun de næste minutter i bryggerset uden på nogen måde at gribe ind.

 

Da det gik op for Mette, at hun havde født et levende barn, besluttede hun straks, at det ikke skulle leve.

Ved at aflive det kunne hun skjule sin mystiske graviditet, og ikke mindst undgå den skam, der ville overgå hende og familien, ved at hun havde født et såkaldt uægte barn.

 

Om Gruekedlen se note 1

 

Da hun havde fået barnet vristet fra sin mor, Gjertrud, prøvede hun med sine fingre at kvæle barnet ved holde det for munden og klemme det om halsen. Derved pådrog hun barnet nogle kvæstelser i ansigtet og på halsen. Mettes forsøg lykkedes ikke, og hun overlod barnet til sin søster Ane Dorthea, for at denne kunne gøre en ende på barnets liv.

De to søstre var enige i beslutningen om, at barnet skulle aflives.

Ane Dorthea tog resolut det skrigende barn og kastede det i gruekedlen, hvor der var vand.

Om masktønden se note 2.

Desværre var der efter Ane Dortheas formodning ikke vand nok til at drukne barnet. Hun tog barnet op af gruekedlen og uden at konstatere, om det stadig var i live, kastede hun det i masktønden. Om barnet blev løftet op i armene eller benene, har ingen af de tilstedeværende bemærket.

 

Efter kort tid i masktønden fiskede Ane Dorthea barnet op, vaskede det, svøbte det i et stykke klæde og lagde det fra sig på en balje, som stod på siden i bryggerset.

 

Mette var den første, som forlod bryggerset, hvorefter hun gik direkte i seng.

 

De tre kvinder var enige om at holde fødslen hemmelig, og de får hurtigt efter fødslen brygget en historie sammen, som de ville fortælle, hvis nu noget skulle slippe ud.

Barnet skulle i stor hemmelighed begraves på kirkegården ved førstkommende lejlighed.

 

Nu var det bare om at gøre gode miner til slet spil og lade, som havde det været en almindelig mandag morgen.

 

Jens Sørensen Mols er hjemme for at spise frokost omkring kl. 7. Maden bliver serveret af hans mor Gjertrud. Han bemærkede intet unaturligt i hjemmet. Han talte med Ane Dorthea uden for gården, da han kom hjem. Hun beder ham sige, hvis han ellers blev spurgt, at hun har været i marken hos fårene til sædvanlig tid.

 

Allerede kl. 8 er der besøg i Molsgården. Det er Birthe Rasmusdatter, som et par timer forinden har lånt Gjertrud en flaske snaps. Birthe kommer fra gården ind i dagligstuen, bliver stående inden for døren og får kontakt med Gjertrud, som arbejder med fremstilling af ost i køkkenet. Hun kan se gennem døren til køkkenet, at Ane Dorthea arbejder i bryggerset. (Hun var i gang med rengøring og afvaskning efter fødslen).

Gjertrud lukker døren imellem køkkenet og bryggerset, inden hun spørger til Birthes ærinde, som er ønsket om at låne en skræppe (Se note 3). Hun får skræppen udleveret og forlader gården uden at have bemærket noget usædvanligt. Ingen af sønnerne er tilstede, og Mette ser hun heller ikke.

 

Kl. 10 kommer Søren Sørensen Mols hjem fra Grenaa. De penge, han har modtaget for tørvene, lægger han i dragkisten, der står i den øverste stue.

Her ser han Mette ligge i sengen, men taler ikke med hende.

Moderen står i stuen og ser sløj ud, og hun svarer ikke på hans spørgsmål om årsagen.

 

Kl. 11 træder naboen, pastor Gad i Veggerslev, ind i dagligstuen på Molsgården, sammen med den lokale jordemoder Elisabeth Meilstrup. Det var kommet pastor Gad for øre, at Mette var syg, og han havde i forvejen en mistanke om, at hun var gravid. En forestående fødsel kunne være årsag til hendes sygdom.

Veggerslev kirkes våbenhus

Mette nægter, at hun er eller har været gravid.

Pastor Gad gik hjem til præstegården efter at have anmodet jordemoderen om at undersøge Mette. En time senere mødte jordemoderen op i præstegården, hvor hun kunne berette, at Mette Sørensdatter havde født et barn, og at barnet var fundet liggende død i Molsgårdens bryggers. Jordemoderen kunne, på baggrund af de tre kvinders forklaring og sin undersøgelse af barnet, berette for pastor Gad om, under hvilke omstændigheder barnet var født.

 

Barnet blev senere i overværelse af jordemoderen og pastor Gad lagt i et skrin, som blev låst inde i kirkens våbenhus.

 

Omkring middagstid møder Birthe Rasmusdatter igen op i Molsgården. Jordemoderen Elisabeth Meilstrup har sendt bud, fordi hun skal passe Gjertrud, som ligger syg i sengen.

 

Jens Sørensen Mols kommer igen hjem ved middagstid. Her så han stadig ikke noget til Mette. Hans mor Gjertrud lå i sin seng i dagligstuen, og jordemoder Meilstrup var også tilstede i stuen. Han gik ud til sin søster Ane Dorthea, som på det tidspunkt malkede køerne, og spurgte hende om årsagen til, at hans moder var i sengen, og at jordemoderen var der. Søsteren Ane Dorthea fortalte ham, at deres søster Mette havde født et barn, men hun fortalte ikke, om barnet var levende eller dødt, eller hvor det var, eller hvad der var sket med det.

 

Søren Sørensen Mols arbejdede den sidste del af formiddagen med at vende hø i engen, men vendte hjem omkring kl. 1 for at hente assistance. Da han kom ind i dagligstuen, så han sin mor Gjertrud ligge i sengen, og hun fortalte ham, at Mette havde gjort barsel. Søren havde ikke haft nogen anelse om, at Mette var gravid. Ved den oplysning blev han så syg og dårlig, at han måtte gå ud og lægge sig i laden.

 

Om aftenen kom Jens Jensen Bids på besøg i Molsgården.Han havde de seneste 7 år været kæreste med Mette. Han talte først med Gjertrud og derefter med Mette. De spurgte ham begge, om han vedkendte sig at være far til det barn, Mette havde født, hvortil han svarede: ”Nej.”

 

Gjertrud Sørensdatter beklagede sig over for ham, idet hun sagde, at det var en bedrøvelig hændelse, der var overgået dem, men hun forklarede ikke nøjere, hvad hun mente eller sigtede til med dette udtryk, og han spurgte heller ikke om videre forklaring på hændelsen. Hverken Mette eller Gjertrud fortalte ham om barnet og dets skæbne.

 

Det er nu blevet aften, og mørket sænker sig over Molsgården i Veggerslev.

Det har været en lang dag, fyldt med løgne og fortielser.

 

Pastor Gad har sendt bud efter herredsfogeden, og den følgende dag kommer han til Veggerslev for at afholde forhør, hvor han skal udrede, hvad der skete i bryggerset, og hvad der var gået forud.

 

Note 1.

Data på gruekedlen: Rumindholdet var på ca. 65-70 liter, og den er opgivet til at have en dybde på 3 kvarter (1 kvarter= 15,693 cm) med buet bund, og det må formodes, at diameteren har været den samme. Vi har lavet en beregning på en beholder med højde og diameter på 44 cm og det giver et resultat på 66,93 liter.

 

Note 2.

Mask er et restprodukt fra ølbrygning. Opblandet med vand blev det brugt til at fodre gårdens svin med.

Data på masktønden: Højden var på 5 kvarter (78 cm) og diameteren på 3 kvarter.

Den til illustrationen brugte masktønde har ikke de samme mål som tønden i historien.

 

 

Note 3.

En skræppe er en stor madkasse eller "mellemmadskasse", netop brugt til at medbringe mad i marken mv. Ordet er især kendt på Djursland og på Randers-Silkeborg-Århus-egnen, mere spredt også mod syd til Horsens-Vejle-egnen.

Kilde:Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning

Inst. for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET