Barnemordet i Veggerslev.

Denne kriminalhistorie foregik i 1831 på en nu nedlagt

gård i Veggerslev by.

Sognet Veggerslev ligger 7,5 km nordvest for Grenaa.

Sagen er meget atypisk i forhold til de historier, vi

hidtil har beskæftiget os med.

Der er ingen mænd blandt de sigtede og straffede.

Der er ingen indsatte i Horsens Tugthus.

Indgangsvinklen til historien, sagen fra Veggerslev, er

heller ikke helt normal. Det viser sig, at hvis man

graver dybere i en lille bemærkning i en kirkebog,

udfolder der sig en fortælling om dagliglivet og hændelser i et landsogn.

Indgangen til historien er en konfirmation i Veggerslev kirke d. 19. april 1857.

Navnet på konfirmanden er: Søren Lorentzen.

I rubrikken med oplysninger om forældrene står følgende:

Forældre: uægte, født søn af qwindefange Ane Dorthe Sørensdatter og udlagt som barnefader fangen, Christopher Andreas Lorentzen i Viborg Tugthus.

Opholder sig hos gmd. Søren Sørensen Mols i Veggerslev.

Under fødselsdato og fødested er noteret:

Født 22. Juli 1842 i Viborg Tugthus.

Spørgsmålene står nu i kø.

1. Hvem var denne Søren Lorentzen?

2. Hvorfor var forældrene i Viborg Tugthus?

3. Hvilken forbindelse har Søren Lorentzen til Veggerslev?

I denne pakke med dokumenter findes svarene:

                                 I første omgang er det oplysninger fra Viborg Tugthus, der danner                                   grundlaget for efterforskningen. Det viser sig hurtigt, at der på   

                                 Rigsarkivet i Viborg ligger en stor mængde materiale om Søren                                       Lorentzens forældre. Men der er også notater om Søren.                                                 Det kan ses, at Sørens mor, Ane Dorthea Sørensdatter, er blevet 

                                 indsat i Viborg Tugthus den 14. marts 1832 til afsoning på livstid for                             for barnedrab.

                                 Samme dag er hendes yngre søster indsat samme sted til afsoning på                              på livstid for fødsel i dølgsmål.

                                  De to kvinder var begge blevet overført fra arresten i Grenaa. Deres                         deres retssag har først været behandlet ved retten i Grenaa,                    senere ved        senere ved Landsoverret (Vestre Landsret) for at slutte ved

                                 Højesteret.

                                 Søren Lorentzens far, Christopher Andreas Lorentzen, var indsat                                     for hæleri og dokumentfalsk. Han kom fra Vejleområdet.

Hvad var det for en begivenhed, der havde udløst en livstidsstraf til Sørens mor, Ane Dorthea Sørensdatter og hans moster Mette Sørensdatter?

Begge kvinder boede sammen med deres to                                                                  brødre hos deres mor Gjertrud Sørensdatter,                                                            som var enke efter Søren Rasmussen Mols og                                                                som drev en fæstegård, som var beliggende i                                     for kirken i Veggerslev.

Her i historien benævner vi den ”Molsgården”.

Mandag den 25. juli 1831 omkring kl. 6 om                                              morgenen er der uro i bryggerset på Molsgården.

Det viser sig, at Sørens moster Mette har født et barn i dølgsmål (skjult graviditet og fødsel). Mette ønsker af hensyn til sig selv og sin families omdømme ikke at beholde barnet, og beslutter straks at aflive det.

Mettes mor forsøger at forhindre denne kriminelle handling mod det nyfødte barn. Herved bliver hun inddraget som medskyldig, da hun har været tilstede på gerningsstedet og har overværet, hvad der skete med den nyfødte pige.

Mettes forsøg på at kvæle barnet mislykkedes, men hendes søster Ane Dorthea, som er kommet tilstede overtager barnet fra Mette. Hun drukner barnet i en masktønde med svinefoder og vand, efter forgæves at have prøvet at drukne det i en gruekedel.

Efter få timer bliver nyheden spredt, og resten af dagen og de næste dage er der en livlig trafik af øvrighedspersoner i Molsgården.

I første omgang kommer de tre kvinder med meget forskellige oplysninger om, hvordan barnet døde.

Først efter 13 forhør, hvor der bliver indkaldt en lang række vidner, bliver sagen endelig opklaret.

Gennem disse forhør og øvrige dokumenter, er det lykkedes at lave en detaljeret beskrivelse af Molsgården, beboerne og deres daglige arbejde på gården.

                         Søren Lorentzen blev plejebarn på Molsgården, hos sin morbror                                      Søren Sørensen Mols, som overtog fæstegården i Veggerslev efter sin                             mor Gertrud Sørensdatter.

                                                                                                                                                           Navnet Lorentzen blev skiftet ud med kaldenavnet Mols, og han                                       overtager på et tidspunkt Molsgården. Gården bliver flyttet ud på                                     Veggerslev mark, og fæstegården overgår senere til selveje.                                                                                                                                                                             Søren Mols bliver begravet på Veggerslev kirkegård, meget tæt på det                             sted, hvor Molsgården lå, og hvor hele historien startede.