Ane Dorthea Sørensdatter

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

Ane Dorthea Sørensdatter 1802 – 1891.

 

Straffet med tugthusarbejde på livstid for barnemord.

 

Ane Dorthea Sørensdatter blev født 25. maj 1802 i Veggerslev som datter af boelsmand Søren Rasmussen Mols og Gjertrud Sørensdatter. Hun var nr. 4 af en søskendeflok på 7.

 

Ane Dorthea blev konfirmeret i Villersø kirke i 1817.

Præsten har noteret følgende om Ane Dorthea: ”Temmelig god i Henseende til Kundskab. Meget god i Opførsel ”.

 

Ane Dorthea har ikke haft arbejde uden for Veggerslev sogn, men har tjent to steder ud over sit hjem. Først hos Peder Henning, hvor hun var i 1 år. Derfra kom hun til sin onkel, gårdmand Rasmus Østermann, her var hun i 4 år. Herfra kom hun hjem til moderen.

 

Det ser ud til, at Ane Dorthea var den, som malkede på gården. Hun gik enten morgen eller aften i marken for at malke får. Malkning af køer var også en del af hendes arbejde.

 

Ane Dorthea var tilsyneladende en person, som kan tage en hurtig beslutning uden at lægge de store personlige følelser deri, bare det kunne hjælpe familien.

 

Den 25. juli 1831, da søsteren Mette pludselig fødte sit barn i bryggerset, var det Ane Dorthea, som først hjalp Mette med at få barnet fra moderen, så denne ikke kunne bringe det sikkert ind i stuen.

Det var Ane Dorthea, som overtog ombringelsen af barnet, da Mettes mod svigtede.

Hun begyndte straks efter mordet på rengøringen af tøj og gruekedel for at slette spor.

Ane Dorthea gav sin lillebror Jens besked om, hvad han skulle sige, hvis han blev spurgt om, hvad hun lavede den pågældende morgen.

 

Overfor andre personer angav hun sin mor som den, der myrdede barnet, og hun opfandt desuden historien om en låst dør fra stuen og ud i gården.

 

Ane Dorthea må have været en person, som udstrålede sikkerhed. Der gik derfor 4 uger fra barnemordet, til hun blev arresteret. I den tid har hun gået hjemme på Molsgården, hvor hun har passet det daglige arbejde, men også har været vidne til, at hendes søster og mor i første omgang sad i husarrest. Senere har hun været i Grenaa til afhøring, og der har været afholdt retsmøde med vidner i Molsgården.

 

Det eneste, som snød Ane Dorthea, var at herredsfogeden begyndte at tjekke hendes alibi, og at hendes mor Gjertrud pludselig fortalte sandheden. Derefter gik der ikke mange dage, inden Ane Dorthea måtte indrømme sin skyld.

 

Ane Dortheas andel i sagen kan ses under: Mordet i bryggerset, Afhøringer og tilståelser samt Straffen.

 

Tiden efter barnemordet.

 

Ane Dorthea blev arresteret og indsat i Grenaa arrest den 20. august 1831 og sad der, indtil Højesteret havde afsagt dom.

 

Grenaae Byfoged Straffe-Register oplyser følgende:

No 163 Ane Dorthea Sørensdatter af Veggerslev

Naar arresteret: 1831 August 20

For hvilken Forbrydelse:For barnedrab

Naar dømt og til hvilken Straf: d 10 Octbr 1831 ved Underretten og

d 21 Nobr. 1831 ved Overretten til at miste sit Liv

d 16 Januar 1832 ved Høiesteret til at miste Livet

d 29 Febr. 1832 efter Kgl.Befal. til Tugthuusarbeide på Livstid

Naar løsladt: d 11 Marts 1832 afsendt til Viborg Tugthuus

 

Resultatet af dommen fra Højesteret fik Ane Dorthea oplæst den 10. marts 1832.

 

Viborg tugthus.

 

Ane Dorthea Sørensdatter ankom til Viborg den 13. marts 1832 og fik tildelt 35 som sit fangenummer, og herefter følger registreringen af personen, påklædning og ejendele.

 

Viborg Tugthus’ Signalementsbog:

3352 No 35 Ane Dorthea Sørensdatter:

60 Tommer (= 157 cm. red.) blaa Øine, mørkt Haar – mørke Øienbryn – En fyldigt Ansigt med en sund Farve - En middelhøi Pande – Noget braknæse tyk i Enden – Middel Overlæbe – Lilleagtig Mund og lilleagtig Hage – Middel Hals – Teml stærk af Skuldre og Lemmer – Smaaeladne Hænder med smaae Negle – Taler Dansk

 

Viborg Tugthus Fortegnelse over Fangernes afleverede private Klæder:

No 35 1832 Ane Dorthea Sørensdatter.

Med sig – 1 Særk, 1 hiemmegjort stribet Kiole, 1 Underskiørt med Lifstk., 1 rød ulden Nattrøie, 2 Par sorte Strømper, 2 røde uldne Halstørklæder, 2 Kouloerte do., 1 Par Vanter, 2 sorte Hovedtøi, 1 Par Træskoe, 1 tavlet Forklæde.

 

Da Ane Dorthea og Mette blev indsat i Viborg tugthus, var der ca. 200 fanger, som var ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

Af tugthusets kirkebøger kan det ses, at der hvert år fødtes børn i tugthuset. En del kvinder var gravide ved indsættelsen, men der ses flere gange om året, at en fange er udlagt som far til et barn.

 

Ane Dorthea Sørensdatter som nybagt mor.

 

Den 22. juli 1842 fødte den nu 40-årige Ane Dorthea en søn.

I kirkebogen er noteret: Udlagt Barnefader Fangen No 232, Christopher Andreas Lorentzen, og Moderen Fange no 35, Ane Dorthea Sørensdatter af Weggerslev Sogn, Randers Amt.

 

I tugthusets dagbog står, at barnet er født kl. 4 om eftermiddagen.

 

En måned senere blev barnet døbt i tugthusets kirke og fik navnet Søren Lorentzen.

Faddere ved dåben var fangerne no. 3 Mette Nielsdatter, no. 36 Ane Mette Maier, no. 234 Niels Jensen, no. 308 Christian Bredul og no. 364 Peder Madsen Broe.

 

I tugthusets dagbog er dåben noteret.

 

Søren Lorentzens fødsel er endvidere noteret i journalen over fødte børn Viborg tugthus.

Heri erkender fange no. 323 Christoffer Andreas Lorentzen at være far til den lille Søren.

Samtidig oplyser journalen, at barnet den 24. august 1843 blev afhentet af et bud fra Veggerslev.

 

Omkring flytningen af Søren Lorentzen fra Viborg Tugthus til Veggerslev, har der været udvekslet breve mellem Tugthuset og Veggerslev, via Randers Amt og herredsfoged Aagaard, Grenaa.

Heraf fremgår det, at familien i Veggerslev har sendt 24 rigsdaler til Ane Dorthea Sørensdatter, disse penge bliver returneret til Veggerslev sammen med Søren Lorentzen.

Se de originale breve til Pastor Møller i Veggerslev.

 

Her er brevet angående udleveringen af Søren Lorentzen:

Til Direktionen for Straffeanstalten i Viborg.

Overbringeren heraf, Boelsmand Christen Pedersen af Veggerslev, har paataget sig det hverv at afhente Ane Dorthea Sørensdatters Barn, som er født i Viborg Straffeanstalt, og som det paaligger Veggerslev Kommune at forsørge, hvilket bedes ham overleveret. -

Den travle Høst har i nogle Dage gjort det umuligt for Sogneforstanderskabet at faae Nogen til at foretage den lange Reise; Amtets Ordre i denne Henseende kan I mig tilsende den 18. Ds.

Har Barnet Døbe- og Vaccinations Attest, bedes disse Beviisligheder Samme medgives. -

Veggerslev Præstegd.

D. 22. August 1843 A. D. Møller

 

Ane Dorthea fik kun et år sammen med sin søn, inden øvrigheden tog over og sendte ham til Veggerslev.

Med en livstidsstraf ville det være tvivlsomt, om hun nogensinde kom til at se ham igen, hvis der da ikke skulle ske noget helt uforudset.

 

Den enes død, den andens brød.

 

Danmarks sidste enevældige konge, Christian d. 8. døde den 20. januar 1848.

Han efterfulgtes af sønnen Frederik d. 7 (kaldet Frederik Folkekær).

I anledning af tronbestigelsen blev der i de forskellige straffeanstalter udvalgt et antal fanger, som blev løsladt. Ifølge benådningsresolution, der udstedtes d. 12. juli 1848, er der i Viborg tugthus 5 fanger, som fik den gode nyhed, heriblandt den nu 46-årige Ane Dorthea Sørensdatter.

 

Ane Dorthea forlod Viborg tugthus den 14. august 1848 og vendte hjem til Veggerslev. Med i bagagen havde hun et skudsmål fra tugthuset: ”Opførsel meget god ”.

 

Ane Dorthea som tjenestepige.

 

Som tidligere tugthusfange har hun nu fået et ”stempel”, som fulgte hende resten af livet.

Efter hun forlod sit første tjenestested hos købmand Meiniche i Lillegade 47, Grenaa, kom bemærkningen: Ankom i efteråret 1848 fra Viborg efter udstået tugthusstraf for barnemord. Hendes Forhold: Godt skudsmål.

Ane Dorthea var også et andet sted i Grenaa, nemlig hos 1.ste lærer og kordegn Chr. Bloch, hvorfra hun i maj 1849 afrejste til Voldby sogn også her står at, hun har et godt skudsmål, men også noteret: "Har været i Tugthus 16 år".

I Voldby sogn er hun i Thorsø By hos sin svoger Hans Christensen og sin lillesøster Ane Sørensdatter.

I 1855 skiftede hun plads til nabogården i Thorsø hos Anders Simonsen.

Fem år senere er hun flyttet tilbage til sin svoger og søster, men det blev kun til et kort ophold, for

dagen før Sankt Hans-aften i 1860 begyndte Ane Dorthea på et nyt afsnit i sit liv, hun blev gift.

(Se mere på siden: Livet gik videre)

 

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET