Afhøringer og tilståelser

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

Afhøringer og tilståelser.

 

Der blev afholdt ialt 13 forhør i Veggerslev og på Nørre Herreds Tingsted i Grenaa.

"I anledningen af det i enken Gjertrud Sørensdatters bryggers i Veggerslev, den 25. juli dødfundne og af Mette Sørensdatter fødte Barn", inden sagen endeligt blev opklaret.

Der er herunder stikord til de enkelte afhøringer. Under forhørsnummer og dato er der link til den fulde tekst i et tillempet nutidigt sprog, herfra er adgang til en ordret transskription, suppleret med foto af de originale dokumenter (zip filer).

 

1.Forhør d. 26. juli 1831 på Molsgården i Veggerslev.

 

Herredsfoged og justitsråd Aagaard fra Grenaa havde henlagt retsmødet til stuerne på Molsgården i Veggerslev.

Pastor Gad i Veggerslev havde anmeldt, at Mette Sørensdatter, Molsgården i Veggerslev, havde født et barn, og barnet var fundet død.

Mette Sørensdatter havde de sidste 4 uger været under mistanke for at være gravid. Denne mistanke afviste hun og henviste til, at hendes tiltagende omfang skyldtes vattersot eller udeblevne menstruationer.

Da pastor Gad i går formiddag fik en melding om, at Mette var syg, begav han sig sammen med jordemoderen Elisabeth Meilstrup til Molsgården. Efter ordre fra pastor Gad undersøgte jordemoderen Mette. Hun konstaterede, at Mette Sørensdatter havde født et barn, som senere blev fundet liggende død i Molsgårdens bryggers.

Mette kom med en forklaring om sin fødsel til jordemoderen, og hvordan hun var blevet assisteret af sin søster og mor i den anledning.

Efter fundet blev det døde barn lagt i et skrin, som blev sat i kirkens våbenhus.

Ved forhøret bliver skrinet igen hentet til Molsgården, hvor barnet bliver undersøgt af en læge, som finder flere læsioner på det døde barn.

Barnets mor Mette bliver afhørt, det samme gør hendes moder Gjertrud Sørensdatter og søsteren Ane Dorthea Sørensdatter.

Mette og Gjertrud, som begge er sengeliggende, bliver sat under arrest i Molsgården.

Sognefoged Jens Chr. Jensen opstiller vagthold, som skal overvåge arrestanterne døgnet rundt. (Der holdes vagt fra 26. juli til 7. august. Red.)

 

2. Forhør d. 27. juli 1831 på Molsgården i Veggerslev.

 

På andendagen fortsættes der med afhøring i stuerne på Molsgården.

Første punkt er dog en obduktion. Derfor henter man igen skrinet med barnet, viser barnet frem for de tre kvinder for at konstatere, om det er det rette barn. Herefter går de tilstedeværende to læger, Regimentskirug Wellerop og praktiserende læge Hansen fra Grenaa, i gang med at undersøge barnet og udtage dets organer for at fastsætte dødsårsagen. Det hele foregår i stuerne på Molsgården.

 

Efter eget ønske blev Mette igen afhørt, og hun erkendte nu, at hun ikke fortalte hele sandheden i første omgang, og at hun var alene om at dræbe barnet. Hun fastholdt, at det var den rette sandhed.

 

Gjertrud bliver afhørt liggende i sin seng. Hendes forklaring ligner den, Mette lige har aflagt; dog er der en detalje omkring indpakning af barnet, som ikke passer.

 

Ane Dorthea fortalte næsten den samme historie som Mette og Gjertrud, men sagde også, at det var hende, som havde taget barnet op af masktønden og vasket det.

 

Dommeren berettede om undersøgelsen af gruekedlen og masktønden.

 

Forhøret sluttede med gennemgang af de tre kvinders alder, familierelationer og livshistorie.

 

3. Forhør d. 8. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Mette og Gjertrud er nu blevet transporteret til arresten i Grenaa og er indsat i isolationsceller.

Dommeren fremlægger obduktionsrapporten og ikke mindre end 6 attester om de tre kvinder fra Veggerslev.

 

Den første, som er indkaldt til afhøring, er Jens Jensen Bids, som Mette har fortalt, er far til barnet.

Han forklarer, at de har været forlovet og har haft samleje flere gange, men han mener ikke, han har været hende så nær, at hun kan være blevet gravid af den grund.

 

Birte Rasmusdatter, som er svigerinde til Gjertrud, forklarer, at hun først havde lånt Gjertrud en flaske brændevin tidligt om morgenen, og at hun senere var i Molsgården for at låne en skræppe (en madkasse. Red.), og hvad hun havde set ved den lejlighed.

 

De to brødre i gården, Søren og Jens Sørensen, forklarede om deres arbejde den pågældende dag, og om at de havde været uvidende om en snarlig fødsel.

 

Jordemoderen, Elisabeth Meilstrup, gentog sin tidligere forklaring med den tilføjelse, at hun havde taget mask ud af barnets mund. Hun kunne afsløre, at det var almindeligt at give fødende kvinder snaps.

 

Den sidst afhørte var en gift kone fra Veggerslev, Mette Sørensdatter, som den pågældende dag var kommet på uanmeldt besøg i Molsgården.

 

4. Forhør d. 10. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Til forhøret er indkaldt flere mænd fra Veggerslev, som bliver bedt om at fortælle om kvindernes skudsmål, og hvad de ellers har oplevet i forbindelse med denne sag.

 

Ane Dorthea har måttet tage turen til retten i Grenaa for at give en ny version af sine oplevelser den pågældende morgen. I detaljer fortæller hun om, hvordan Mette holdt barnet i benene og først sænkede det i gruekedlen og siden i masktønden.

 

Historien om at hendes mor besvimede i bryggerset var opdigtet, og hun fortæller nu en historie om, at døren til stuen var låst, da hun kom hjem fra marken tidligt om morgenen. Hun troede derfor, at Mette og Gjertrud var gået på besøg i Veggerslev.

 

Dommeren har under forhøret løftet pegefingeren og advaret om, at han ikke ville høre flere usandheder fra Ane Dorthea.

 

5. Forhør d. 11. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

5 personer, som var en del af vagtholdet, bliver denne dag afhørt, og de kunne fortælle, om kommunikationen mellem Mette og Ane Dorthea, de dage de blev holdt under arrest på Molsgården.

 

6. Forhør d. 12. august 1831 på Molsgården i Veggerslev.

 

Retten er igen rykket til Molsgården, og der er indkaldt 24 personer fra vagtholdene, som alle fortæller hvad de har oplevet på deres vagter.

 

Dommeren slutter af med et besøg i bryggerset, som bliver målt op, og dørlåsene bliver tjekket.

 

Inden retten kører fra Veggerslev, holder de et lille retsmøde på sengekanten hos Rasmus Østermann i Veggerslev, som er bror til Gjertrud. Han kunne fortælle, at Gjertrud havde hentet brændevin om morgenen d. 25. juli.

 

7. Forhør d. 16. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Efter 9 dage i Grenaa arrest er Gjertrud Sørensdatter blevet mør. Hun bliver ved forhørets start formanet om at sige sandheden, og ikke komme med flere usandfærdige forklaringer.

 

Gjertrud fortalte herefter, hvad der var sket på Molsgården den 25. juli. Om hvordan hun hørte Mette stå op og gå ud i bryggerset. Gjertrud fulgte efter og talte med Mette og tilbød at hente en dram, som kunne hjælpe på hendes dårligdom. Hun fortsætter med at berette om, hvordan hun forsøgte at bære det nyfødte barn ind i stuen, men blev forhindret deri af Mette og Ane Dorthea. Søstrene ombringer derefter barnet.

 

Gjertrud indrømmer, at det var en aftale mellem hende og døtrene, at fødslen skulle holdes hemmelig.

Hun fortæller om, hvordan Ane Dorthea efterfølgende sletter nogle af sporene efter fødslen. En detalje som kommer frem er, at sønnen Jens har været hjemme for at spise morgenmad i tidsrummet, mellem Mette fik sin snaps og fødslen. Hvad hun fortæller med hensyn til tidspunkter og de forskellige besøg i Molsgården, er i overensstemmelse med de øvrige afhørtes forklaringer.

Hendes forklaring bliver indført i protokollen, som derefter bliver oplæst. Hun bekræfter dens rigtighed og aflægger ed på, at dette er sandheden.

 

8. Forhør d. 18. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Denne dag bliver 3 personer, som var en del af vagtholdet, afhørt.

Karen Jensdatter, som er den første, fortæller, at hun har hørt en ordveksling mellem Gjertrud og Mette. Mette havde sagt, at hendes elendighed stammede fra, at Jens Jensen Bids havde besovet hende. Mette havde desuden fortalt Karen Jensdatter om fødslen.

 

Maren Sørensdatter, der var indkaldt til afhøring, var syg. Derfor var det en søn, som fremlagde hendes forklaring om, at hun ikke havde set og hørt noget under sin vagt.

 

Den sidste, der var mødt op til afhøring, var Søren Holt. Han havde lagt øre til Mettes forklaring om, at hun havde beklaget sig til Jens Jensen Bids, over at hun var gravid.

 

9. Forhør d. 19. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Denne dag er Mette Sørensdatter den eneste, der bliver afhørt. Hun må have fornemmet, at retten efterhånden havde dannet sig et overblik over, hvad der var sandheden, og hvad der var opdigtet til lejligheden.

Hun kommer med en detaljeret forklaring om fødslen og mordet på barnet, samt hvad der skete efterfølgende.

Forklaringen svarer til den, som Gjertrud kom med tre dage tidligere. Hun erkender, at udsagnene fra de forskellige personer fra vagtholdene er korrekte.

 

Dommeren forklarede, at Mette og Ane Dorthea har været totalt isolerede fra hinanden, siden de blev indsat i Grenaa arrest. Deres celler vender mod arrestgården, som er indhegnet og aflåst, så uvedkommende ikke har kunnet komme i kontakt med dem. Arrestforvareren er den eneste, der har haft kontakt med kvinderne, og der har været udstedt forbud om enhver form for kommunikation mellem kvinderne.

 

10. Forhør d. 21. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Dagen før er Ane Dorthea Sørensdatter blevet anholdt og indsat i Grenaa arrest. Dommeren starter med sin efterhånden velkendte indledning om at sige sandheden og ikke komme med flere usandfærdige forklaringer. Ane Dorthea kommer nu med en forklaring, som svarer til den, Gjertrud og Mette tidligere er kommet med. Dog forklarer hun i første omgang, at det var Mette, som sænkede barnet i gruekedlen.

 

Dommen fremlagde nu Mette og Gjertruds forklaring fra de seneste dage. Det fik straks Ane Dorthea på andre tanker, og hun tilstod, at det var hende alene, som først kom barnet i gruekedlen og senere i masktønden.

Efter Ane Dortheas forklaring er Gjertrud helt uskyldig, men hun så Mette forsøge at kvæle barnet.

Ombringelsen af barnet var sket for at skjule skammen, der ville ramme Mette og hendes familie. De havde sammen aftalt en hemmelig begravelse.

Ane Dorthea anerkender referatet fra retsmødet og hun indsættes i arresten.

 

11. Forhør d. 23. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Pastor Gad er igen indkaldt til forhør. Han må igen forklare, hvordan familien på Molsgården reagerede den pågældende dag. Han havde ikke bemærket noget specielt vedrørende Mette. Sønnerne havde passet deres arbejde som normalt. Han kunne berette, at Gjertrud og hendes døtre havde en god forstand og var vel oplyste.

 

Jordemoderen, Elisabeth Meilstrup, aflagde en forklaring, som svarede til pastor Gads.

 

Den ældste søn på Molsgården, Søren Sørens Mols berettede, at det var Ane Dortheas arbejde at malke fårene på marken en gang om dagen, enten morgen eller aften. Han kender desværre ikke tidspunktet for den 25. juli. Fårene går på en mark 1/8 mil fra gården.

 

Han kender ikke noget til, at døren mellem gården og stuen har været låst efter kl. 4 den pågældende morgen. Han havde ikke talt med sin mor og søstre om den pågældende fødsel.

 

Dommeren havde til denne retsdag indkaldt et par tjenestefolk fra Veggerslev, som passede dyr på marker, der lå tæt på Molsgårdens agre. Ingen af disse havde set Ane Dorthea hos fårene den pågældende morgen.

 

Den yngste søn på Molsgården, Jens Sørensen Mols, måtte erkende, at han ikke helt havde talt sandt ved en tidligere afhøring. Han henviste til, at Ane Dorthea havde givet ham besked om at sige, at hun havde været ved fårene, hvis nogen spurgte. Hun havde ikke givet nogen grund til dette falske udsagn.

Han kunne ikke forklare mere til retten.

 

Ane Dorthea måtte igen for dommeren, idet det sidste af dagens vidner, nemlig Claus Aagaards hustru Mette, under et tidligere forhør havde fortalt, at Ane Dorthea havde sagt til hende: ”Jeg er uskyldig i gerningen, for jeg var i marken, da det skete, men min moder er gerningsmanden.”

De to kvinder blev konfronteret med hinandens udsagn i retssalen, men holdt begge fast i deres tidligere forklaring.

 

12. Forhør d. 26. august 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

De tre kvinder bliver alle hentet til forhør og bliver bedt om at gentage deres tidligere forklaringer. Herredsfoged Aagaard spørger ind til nogle detaljer for at afklare de sidste tvivlsspørgsmål.

 

Læge Hansen fra Grenaa bliver bedt om at forklare, om Mette har været i hans praksis for at få råd, men han kan ikke huske, at hun har været der.

 

Dommeren forklarer, at årsagen til, at der ikke har været afholdt yderligere forhør i den tid, Gjertrud og Mette sad i husarrest, er, fordi de ikke var isoleret fra hinanden, og forhør kunne skade deres helbred.

 

13. Forhør d. 14. september 1831 på Nørre Herreds Tingsted, Grenaa.

 

Forhørsretten bliver på denne dag omdannet til en extraret.

Dommeren indleder med at referere et dokument fra Hr. Justitsraad, Stiftphysicus, Doctor medicinæ Willemoes i Aarhus, som er blevet forelagt det problem, om Mette har kunnet være gravid uden at vide det. Konklusionen kan forkortes til: ”Det var en udflugt for at dække over hendes udåd.”

 

Gjertrud må igen forklare, hvordan Mettes fødsel foregik, og hvorfor hun ikke greb ind. Hun fortæller, at hun den pågældende aften havde sendt bud efter Jens Jensen Bids, for at han kunne vedkende sig faderskabet, hvilket han nægtede.

 

Mette Sørensdatter blev udspurgt om sine samvær med Jens Jensen Bids, men hun mente ikke, de havde været hinanden så nær, at det kunne resultere i graviditet. Hun havde kun en gang sagt til ham, at hun måske var gravid.

Mette måtte igen i detaljer forklare, hvordan barnet var blevet aflivet.

Dommeren forhørte Mette om hendes kendskab til længden af en graviditet og de forskellige tegn på graviditet. Hun havde på det sidste mærket noget uro og bevægelse, men kunne ikke forklare sig nærmere.

 

Jens Jensen Bids mente ikke, at han kunne være fader til barnet, selv om alle indicier pegede på ham.

Ane Dorthea blev en sidste gang afhørt. Hun påtog sig alene at være den, som tog beslutningen om først at sænke barnet i gruekedlen og senere i masktønden.

De arresterede blev derefter indsat i deres celler.

 

Afhøringerne er slut, og der kan afsiges dom.

 

 

 

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET