Mads Hansen

Mads Hansen (1823 – 1867)

 

Det er et typisk træk for kriminalsager – både dengang og nu – at vi ved en masse om gerningsmændene m/k men meget mindre om ofrene; sådan er det også med Mads Hansen, hvorfor denne historie er ret kort.

 

Husmand Mads Hansen blev født den 19. juni 1823 i Gejsing i Andst Sogn og hjemmedøbt samme dag. Han blev fremstillet i Andst kirke den 3. august 1823. Forældrene var Hans Madsen og Else Marie Iversdatter. Konfirmationen fandt sted den 23. april 1838 i Gjesten Kirke, og han fik bedømmelsen Mg i både kundskab og opførsel. Ved folketællingerne i 1834 og 1845 var han hjemme hos forældrene i Gejsing – og det fremgår af folketællingen 1845, at alle børnene bliver boende hjemme til de er oppe i tyverne. Forældrene var velhavende, og Mads arvede, så han ved sit giftermål med den 20 år yngre Ane havde 2.400 Rigsdaler, hvilket var starten på hans ulykke, da hun hellere ville have haft en jævnaldrende mand.

 

Han blev gift med Ane den 14. juni 1861 i Harte Kirke. Forloverne var gårdmand Frederik Johansen af Glibstup og husmand Peder Sørensen af Harte mark. Mads var glad for Ane, og ægteskabet kan ikke siges at have været ulykkeligt, måske overvejende fordi Mads tillod alle Anes udskejelser med dragonerne i Kolding. I 1864 fik de sammen sønnen Hans Peter Hansen, der dog ikke var levedygtig og døde 14 dage gammel.

 

Ejendommen Ane og Mads bor på, har de overtaget fra Anes far Peder Teglbrænder, som de det første års tid har boende på aftægt. Aftægtskontrakten er indgået den 7. januar 1862, og Peder dør den 19. juni samme år, hvorefter aftægtsforpligtelsen slettes som hæftelse på ejendommen. Ejendommen er, jfr. bilag 14, nyopført efter en brand i 1860, som Skjødte påsatte efter aftale med Peder. Den ene bygning på grunden brænder fuldstændig ned, så kun ruderne er tilbage, mens den anden bygning er stort set ubeskadiget. I forbindelse med kommissionssagen bliver der tegnet en skitse over ejendommen med dens nuværende udseende og det tidligere udseende.

 

Mads beskrives ret indgående og fra mange forskellige sider i de dokumenter, vi har gennemgået.

 

Den positive profil: af aktors indlæg fremgår: ”…i det Hele var et godt, skikkeligt, godmodigt Skrog…” . Sparsommelig, sindig jyde, flink, overbærende, økonomisk grænsende til det sparsommelige, fx bruger han ikke lys ude i stalden selv på en mørk vinternat.

 

Den negative profil: Det første ord er ”Tokke-Mads” jfr. bilag 2, og det er Skjødte, der omtaler ham sådan; ”Tokke” betyder tåbelig person, fjols eller tosse. Af bilag 2 fremgår det videre: ”Den Afdøde har mange Gange truet med at tage sig selv af Dage, og hun (Ane) har flere Gange seet, at han har hængt Strikker op, hvori han vilde hænge sig; ogsaa har han, naar han blev vred, truet med at skjære Halsen over paa sig med Leen, og én Gang har han saaret sig selv i Hovedet med en Øxe.” Han er endvidere ”simpel af forstand”,

 

Det er denne mand, der den 3. december 1867 bliver skudt i underlivet med et dobbeltløbet haglgevær og herefter styrter i Vester Nebel Å, idet han udbryder ”Åh ja ja”. Han blev kun 44 år gammel. Det er Skjødte, der affyrer det dræbende skud.

 

Mads og Skjødte er stået op om natten for at gå ud i en nærliggende skov og stjæle et træ, der skal bruges til opførelse af en vognport, eller rettere det er sådan undskyldningen lyder, for at Ane og Skjødte kan få ham lokket ud i skoven. De har aftalt, at han skal dræbes, når de kommer til skoven, og anledningen er, at Ane har forelsket sig i den jævnaldrende dragon Hans Christian Hansen, som hun gerne vil giftes med – og derfor må Mads ryddes af vejen. Af denne skitse kan man se den rute, Skjødte og Mads gik for at komme til skoven.

 

Det er ikke usædvanligt for Mads at stå op midt om natten omkring kl. 02, i hvert fald forklarer Ane til politiet, at hun ikke bliver mistænksom over, at han er væk, for han plejer at gå ud og skære hø og hakkelse på det tidspunkt.

 

Det sidste vi ved om Mads er, hvad hans sidste måltid bestod af. Ved obduktionen finder lægerne kød i form af flæskesteg, flæsk og kartofler. Mavesækkens indhold lugter ikke af brændevin, så han kan ikke have indtaget dette i større mængder.

 

Mads’ økonomi:

 

Den 7. juni 1862 overdrager Peder Teglbrænder sin ejendom på Stubdrup Mark til Mads Hansen.

 

Selve handelsprisen er ansat til samlet 2.500 Rbd.

 

Den kontante salgspris er 1.800 Rbd., men den får Peder Teglbrænder ikke udbetalt direkte. Han har nemlig i 1856 lånt 800 Rbd. i Ribe Stifts Enkekasse, som derved har pant i ejendommen. Denne pant skal Mads Hansen indfri ved december terminen 1862, hvilke også sker, og i modsætning til de fleste andre handler bliver der ikke oprettet et nyt pant. I forbindelse med handlen indgås der en aftægtskontrakt på en samlet anslået værdi på 700 Rbd. Man beregner, hvad de årlige udgifter vil være til kost, logi, lommepenge og andre fornødenheder, i dette tilfælde 135 Rbd. Herefter har man ret kynisk sagt, at Peder Teglbrænders restlevetid er 5 år. 135 x 5 = 675 Rbd. De sidste 25 Rbd. er til afholdelse af Peder Teglbrænders begravelse.

 

Kort fortalt har Mads Hansen måttet betale 1.800 Rbd. kontant i 1862 ved overtagelse af ejendommen. Ved ikke at optage nye lån er han derved ejer af en gældfri ejendom.

 

Aftægtskontakten ophører og bliver annulleret ved Peder Teglbrænders død og derved spares der over 500 Rbd. på den konto.

 

De 1.000 Rbd. Peder Teglbrænder har modtaget, er sikkert stoppet i madrassen, hvor bliver de af?

 

Historie i øjenhøjde

Vi fortæller historierne om samfundets udskud - dem der ellers ikke er nogen, der fortæller om. Alle har krav på at få deres historie fortalt, også dem på samfundets bund. Vi har forsøgt at vende hver en sten i de sager, vi har kigget på. Arkiverne bugner, så det er bare med at gå i gang, hvis du selv har kriminelle i din slægt.

kriminalhistorie.dk

FORTÆLLINGER OM KRIMINELLE I 1800-TALLET